En slags cloud-update

Mit forrige indlæg her på bloggen omhandlede cloudcomputing. Dette indlæg er lidt i samme boldgade. Jeg har nemlig ved et tilfælde opdaget en slags cloud-tjeneste, der på en enkel måde kan hjælpe dig med at holde dine programmer up-to-date gratis. Jeg ved ikke helt om det er en sky-baseret tjeneste. Det er i alle tilfælde enkelt og genialt.

Nå, jeg må hellere løfte sløret for hemmeligheden. Hemmeligheden hedder “Ninite.com“. Måske kender du allerede tjenesten? Jeg synes, at denne updater, som det jo reelt er, er helt igennem genial. Grunden til min begejstring skyldes ene og alene det helt afsindige enkle og meget overskuelige bruger-interface. Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan gøre noget forkert.

Så er det blot at læne sig tilbage i møblementet, for nu klarer computeren resten uden de normalt evindelige spørgsmål, om vil fortsætte eller ej. Så bliver det vidst næppe nemmere?

Ninite.com udmærker sig ved, at man på sitet helt enkelt kan gå ind og klikke af, hvilke programmer/tjenester man gerne vil have installeret på sin device. Derefter downloader man ét samlet script, der henter og installerer det, man har vinget af på sitet. Programmerne/tjenesterne på ninite er inddelt i forskellige kategorier:

• webbrowsers
• messaging
• media
• runtimes
• imaging
• documents
• security
• filesharing
• online storage
• other/diverse
• utilities
• compression
• developer tools

Som du måske kan ane ud af listen for kategorier, så er der tjenester nok at vælge mellem. Sidst jeg kiggede efter, var der i omkring 90 programmer/tjenester, som man altså frit kunne downloade. Når man har besluttet sig til, hvilke programmer vil have hentet ned, scroller man helt ned i bunden af sitet. Her finder man knappn “Get Installer”, som man trykker på. Herefter kommer til en ny side, hvorfra man kan downloade scriptet.  Så er det blot at læne sig tilbage i møblementet, for nu klarer computeren resten uden de normalt evindelige spørgsmål, om vil fortsætte eller ej.

En af de rigtig fede gevinster ved at bruge ninite er, at man slipper for alle de mere eller mindre åndsvage toolbars/værktøjslinjer, som normalt følger med installationen af programmer som Firefox, VLC, Picassa mfl. Så bliver det vidst næppe nemmere?

I skyen og med sovs på

Det bliver efterhånden mere og mere almideligt at tale om cloudcomputing – eller programmer i skyen. Men hvad er cloudcomputing egentlig for noget? Hvad kan man som lærer bruge cloudcomputing til? Det er nogle af de spørgsmål, som kolleger ofte stiller mig. I dette indlæg vil jeg forsøge at komme med en enkel forklaring, og derudover vil jeg også vise dig et website, der netop via videodeling viser dig nogle af mulighederne i cloudcomputing.

Man kalder det populært “Cloudcomputing”, når et givent program afvikles i en webbrowser, fx hvis du skriver i word eller excel via Microsofts webtjenester skydrive. Det kunne også være, at du valgte at se en film med dine elever ved hjælp af filmstriben.dk eller en anden filmtjenester. Mulighederne for anvendelse af cloudcomputing er mange, og du bruger sikkert allerede flittigt nogle tjenesterne oppe i skyen (cloud’en) – måske uden at du helt er klar over det?!

Ved at gøre brug programmer oppe i skyen opnår man nogle åbenlyse fordele. Man slipper fx for at installere de givne programmer på den enkelte computer. Derudover er man altid sikker på at arbejde i den nyeste udgave af det givne program, hvilket utvivlsomt må siges at være en stor fordel, når man i fremtiden kan se frem til, at hver elev medbringer sin egen computer i skolen. Endelig er det i mine øjne også en klar fordel, at man kan arbejde og tilgå sine  ting fra en hvilken som helst computer – Linux, PC eller Mac overalt på kloden forudsat, at der er netadgang. Man kan med andre ord uploade stof hjemme i sofaen til sin konto i skyen (dropbox.com er et godt eksempel), og derefter arbejde videre med stoffet på skolen uden at skulle bekymre sig om USB-nøgler mv.

Mulighederne for anvendelse af cloudcomputing er mange, og du bruger sikkert allerede flittigt nogle tjenesterne oppe i skyen (cloud’en) – måske uden at du helt er klar over det?!

Skysovs.dk er en slags weblog, der tager udgangspunkt i det, som sker oppe i skyen. For at gøre det hele lidt nemmere har teamet (Pædagogisk Medie Center Odense) bag skysovs.dk dog valgt at deres site vise brugerne videoklip af 10 udvalgte cloud-tjenester – altså 10 tjenester der er frit tilgængelige for alle oppe i skyen. De 10 udvalgte tjenester kommer godt rundt om de vigtigste funktioner i cloudcomputing, fx:

• Biledbehandling
• Fildeling – den virtuelle USB-nøgle
• Skærmoptagelser
• Lydredigering
• Musik

Man kunne sikkert sagtens finde flere aspekter ved cloudcomputing, som kunne være interessant at se nærmere på. Personligt finder jeg det helt OK, at Pædagogisk Medie Center Odense har valgt at begrænse sig til 10 emner. Det gør det hele meget mere overskueligt og bestemt nemmere at gå til for nybegynderen. De mere rutinerede brugere af cloudcomputing skal nok finde deres instruktionsvideoer andre steder alligevel. Jeg vil helt klart benytte mig af skysovs.dk, når jeg skal introducere begrebet for mine kolleger i det daglige.

 Jeg vil helt klart benytte mig af skysovs.dk, når jeg skal introducere begrebet for mine kolleger i det daglige

Afslutningsvis skal det dog lige understreges at sites videoklip ikke er fuldstændige videovejledninger i de givne programmer eller tjenester – de er mere ment som inspiration og en opfordring til selv at forsøge sig med de enkelte tjenester. For ligesom med så meget andet, så er det i forhold til IT sjældent nok at se og høre, man er også nødt til at selv at gøre.

Fri video for dansklærere …

Vidensdeling. Det er lidt af et buzz-word på min daglige arbejdsplads i øjeblikket. Hvordan kan vi vidensdele? Kan vi bruge videomediet til at vidensdele? Det er bestemt interessante spørgsmål. Spørgsmål som bliver mere og mere aktuelle i fremtidens skole, tror jeg.

Jeg har længe kendt til videotjenesten frividen.dk, som netop videodeler viden på det naturvidenskabelige område i forhold til folkeskolens ældste klassetrin og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men hvad med danskfaget? Det spørgsmål har jeg funderet over i gennem længere tid. Ikke fordi jeg er specielt interesseret i faget – slet ikke. Næh, min forundring går mere på, at jeg har fundet det mærkværdigt, at ingenhidtil  har turde tage udfordringen op i forhold til danskfaget.

I min uvidenhed har jeg tilsynladende ikke gjort mit hjemmearbejde ordentligt, hvilket jeg hermed skal være den første til at beklage

Men der har jeg åbenbart taget fejl. I min uvidenhed har jeg tilsynladende ikke gjort mit hjemmearbejde ordentligt, hvilket jeg hermed skal være den første til at beklage. Der findes faktisk en tjeneste, som ganske gratis tilbyder videovejledning i forhold til danskfaget på de ældste klassetrin i fx folkeskolen. Se bare eksemplet her:

For at det ikke skal være løgn tilbyder studieportalen.dk også videovejledninger til engelsklærerne plus nogle få til fysik og matematik (dér vil jeg nok stadig foretrække frividen.dk). Der er faktisk tale om lidt af en guldgrube, eftersom videoerne spænder temmelig vidt fra eksempelvis sammensatte navneord over berettermodellen og videre til forskellen på nogen og nogle for nu blot at nævne et par eksempler.

Det er helt sikkert et site, som jeg vil vidensdele med mine kolleger – både de daglige på jobbet og alle I andre i cyberspace.

 

Er IT-hjulet kun for ledere?

Jeg surfede lidt hovedløst rundt på nettet tidligere i dag i en mellemtime. Pludselig faldt jeg over det såkaldte “IT-hjul for ledere”. En gennemgang af diverse webtjenester sammensat og udgivet i en prezi af ITC Fyn.

Jeg studsede dog lidt over overskriften. “IT-hjulet for ledere“. Nu kender jeg ikke den kontekst, som præsentationen givetvis har været en del af. Alligevel vil jeg dog mene, at undervisere på alle niveauer (og andre med for den sags skyld) vil kunne få stor glæde af at nærstudere denne prezi lidt mere indgående. Den er jo fantastisk nemt sat op, og den kommer fint rundt om mange aspekter ved inddragelse af web-2.0 tjenester i undervisningen.

Min påstand er nu, at man lidt forenklet kan inddele undervisere på alle niveauer i to kategorier: De digitale indfødte, der er født efter 1970’erne, og de digitale indvandrere, der er født før 1970’erne.

Præsentationen er bygget op omkring følgende 4, for undervisere, centrale hovedpunkter:

• Community & Visionbuilding
• Dialog
• Information management
• Samarbejde

Hver hovedpunkt præsenterer herefter en række web-tjenester, der kan bruges i forhold til det pågældende hovedpunkt. Alle nævnte web-tjenester gennemgås i forhold til fordele og ulemper ved tjenesten. Men man får også direkte links til andre steder på nettet, hvor man kan finde mere uddybende information – og en instruktionsvideo fra typisk youtube. Du finder “IT-hjulet for ledere” ved at klikke her.

Når jeg kigger rundt blandt mine kolleger fra den sidste kategori, ser jeg desværre mange som har stærkt begrænsede internetkompetencer

Min påstand er nu, at man lidt forenklet kan inddele undervisere på alle niveauer i to kategorier: De digitale indfødte, der er født efter 1970’erne, og de digitale indvandrere, der er født før 1970’erne. Forskellen på de to grupper er, at de digitale indfødte er vokset op med internettet som en naturlig del af deres hverdag, mens de digitale indvandrere måtte tilegne sig kompetencer på området i en senere alder. Når jeg kigger rundt blandt mine kolleger fra den sidste kategori, ser jeg desværre mange som har stærkt begrænsede internetkompetencer. Det kan der naturligvis være mange årsager til. Men jeg tror, at ovennævnte prezi måske kunne være medvirkende til at åbne nogle øjne for web-tjenesternes muligheder.

Så skal jeg svare på min egen overskrift for dette indlæg, så må det blive et klart “NEJ” –  IT-hjulet er bestemt ikke kun for ledere.

Voto.se – endnu et poll-værktøj

Jeg ved ikke om jeg har en eller anden mani med poll-værktøjer på nettet?! Det er lykkes mig at støve endnu et online værktøj op. Skal jeg være helt ærlig, så er det ikke mig selv, der har fundet det. Jeg har fået det anbefalet af en svensker  Monica Löfgren via det sociale netværk Twitter.

For at begynde med begyndelsen. Jeg kender ikke Monica Löfgren personligt. Jeg har aldrig mødt hende. Jeg ved blot, at hun er en svensk lærer med interesse i IKT. Nå ja, så indgår hun i mit PLN (personal learning network) via twitter. Med andre ord hun abonnerer på mine tweets og jeg på hendes – det er på den måde, at vi har fået kontakt med hinanden. Monica må via twitter have set, at jeg gjorde opmærksom på mentimeter.com, hvilket har fået hende til helt uopfordret at gøre mig bekendt med voto.se – det er da internationalt samarbejde godt nok på et uformelt plan men alligevel.

Med andre ord hun abonnerer på mine tweets og jeg på hendes

Det bedste ved hele denne lille historie er, at voto.se faktisk er et glimrende alternativ til fx mentimeter og DR Smartpoll. Voto.se er godt nok på svensk, hvilket måske kan være en udfordring for mange. Alligevel vil jeg mene, at det ikke bør være et argument for at vælge tjenesten fra. Bruger-interfacet på voto.se er så simpelt og indlysende ligetil, at det næsten giver sig selv svensk eller ej. Jeg vil i alle tilfælde ikke tøve med at give voto.se mine varmeste anbefalinger – det er helt sikkert et site eller en tjeneste, som jeg vil få stor glæde af i min fremtidige undervisning, 100%

 

Mentimeter – et online poll-værktøj

Facebook kan bruges til mange ting. Jeg bruger min facebook-profil i forhold til social kontakt med vennerne. Jeg bruger også min facebook-profil meget aktivt i forhold til mit lærerjob. Når jeg siger aktivt, så mener jeg, at jeg via min facebook-profil er medlem af forskellige facebook-fora for undervisere. Det har ofte vist sig at være ret så givende.

Dagen i dag har igen vist sig at være nyttig på den front. Jeg opdagede via en facebook-gruppe, der hedder “Flippa Klassrummet” en, for mig ny, webtjeneste. Min opdagelse hedder mentimeter.com – et online poll-værktøj, som bestemt åbner nogle muligheder i forhold til interaktiv undervisning. Jeg har tidligere her på bloggen og i andre sammenhænge gjort opmærksom på DR Smartpoll. Min erfaring har dog vist sig, at netop DR Smartpoll for ofte ikke fungerer særligt hensigtsmæssigt i praksis – ærgeligt for ideen er god.

Mentimeter ser dog ud til at være løsningen på de problemer, jeg har haft i forhold til DR Smartpoll. Altså mentimeter har også nogle begrænsninger men alligevel ser det ganske lovende ud. Det fungerer i alt sin enkelthed ved, at man opretter en profil (så kan man nemlig gemme sine polls i skyen på sin mentimeter-konto), hvorefter man kan oprette en online afstemning. Hvis man ikke vil have en gratis mentimeter-profil, så kan man dog godt gøre brug af tjenesten alligevel – dog i en meget begrænset udgave. Det fede ved denne tjeneste er, at den er platforms-uafhængig, og at man får svarene smidt ind i et online søjlediagram med det samme (søjlediagrammet vil utvivlsomt egne sig godt til et smartboard, IWB). Prøv at at klikke her eller scan koden ovenfor.

Videnskab.dk/undervisning

Mange undervisere i folkeskolen gør det allerede. Deler deres ideer og inspiration med hinanden. Men jeg tror, at vi som stand sagtens kan blive endnu bedre til at dele de gode ideer med hinanden. Måske kunne det en dag blive helt almindeligt at dele færdige undervisningsforløb med andre lærere på tværs af de forskellige landsdele. Jeg ved godt, at nogle allerede gør dette via Smart Exchange.

Jeg har tidligere på denne blog udgivet indlægget “2 styks, tak!”. Indlægget omhandlede 2 websites, hvorfra man med fordel kan indhente meget nyttig iformation/inspiration til undervisningen. Dette indlæg går skridtet videre. Websitet videnskab.dk har samlet en masse artikler omhandlende videnskab og undervisning på et samlet sted – nemlig undervisning.videnskab.dk

Brug sitet. Det indeholder afsindigt meget nyttig baggrundsviden

Sitet er vel egentlig ikke rettet mod folkeskoleelever. Folkene bag sitet mere end antyder (de sigere det direkte), at deres site henvender sig til elever og undervisere på gymnasieniveau. Jeg synes dog ikke, at man som underviser i folkeskolen skal lade sig begrænse af dette. Brug sitet. Det indeholder afsindigt meget nyttig baggrundsviden – som med enkle rettelser/tilføjelser sagtens kan bruges som mere eller mindre færdige forløb i folkeskolens ældste klasser. Sitet har desuden en facebook-side, som du finder her.