Videotjenester, hvorfor lever de et stille liv?

Jeg har ved flere lejligheder på denne blog forsøgt at gøre opmærksom på diverse videotjenester – primært i forhold til faget matematik. Før sommerferien var jeg her på bloggen ude med et indlæg om Løkkefonden og deres intention om at oversætte og udgive 1000 KhanAcademy-videoer til gavn og glæde for danske skoleelever, forældre og lærere. Dette blogindlæg er et forsøg på at tage et temperatur-check på disse tjenester – hvordan går det ser landskabet ud pt.?

Det ser fint ud, når man checker ind på Løkkefondens website og læser nyheden om, at danske skoleelever skal have glæde af op i mod 1000 instruktionsvideo’er i faget matematik. Dér, hvor kæden falder af, er, når man vil klikke sig videre og se nogle resultater på dansk – det er nemlig pt. ikke muligt. Jo altså, man kan klikke sig ind på Khanacademy’s website og se et hav af instruktionsvideo’er, men de er alle sammen på engelsk. Jeg synes, at Løkkefonden skuffer en smule for ikke at sige en hel del. Vi er snart fremme ved skolernes efterårsferie, og man kan ikke en gang fremvise blot nogle enkelte instruktionsvideo’er. Det er tyndt og uambitiøst, synes jeg.

“Vi er snart fremme ved skolernes efterårsferie, og man kan ikke en gang fremvise blot nogle enkelte instruktionsvideo’er. Det er tyndt og uambitiøst, synes jeg.”

Det er bliver ikke meget bedre, når man besøger foreningen Basidia‘s website (hvis du er i tvivl om, hvad Basidia er, så klik her), her mødes man af en forside, der kort sagt fortæller, at man pt. skændes om platformen. Af omveje har jeg erfaret, at beskeden på Basidia’s website skyldes, at man er hæftet om på nogle offentlige tilskudskroner og dermed også på nogle specifikke krav, som sandsynligvis stikker i en anden retning end bagmændenes.

Men hvad gør man så, hvis man gerne vil have fingrene i nogle instruktionsvideo’er? Tja, der er forskellige muligheder, hvis man kigger på fag som matematik og fysik. Jeg har tidligere omtalt sitet frividen.dk – hvis man gerne vil betale for servicen åbner der sig en helt skov af mere eller mindre gode sites. Jeg vil ikke bruge spalteplads på at beskrive dem alle her, et eksempel kunne være matematikfessor.dk, men der findes som sagt rigtig mange af den slags site. To fine alternativer til de allerede nævnte sites, når vi taler om matematik kunne være de to kanaler på youtube:

• iundervisning
• matematikkanalen

Endelig finder jeg det også værd at nævne betalingssitet restudy.dk. Jeg har fra en af idémændene bag sitet hørt, at de alene i dette skoleår allerede har streamet mere end 2 millioner undervisningsminutter, hvilket tydeligt viser, at der er et reelt behov for sådanne sites – det kunne vel nok være fedt, hvis der fandtes noget tilsvarende på folkeskoleniveau. Altså en videoportal der dækkede hele fagpaletten. Opfordringen er hermed givet videre.

Det store spørgsmål, som jeg alle disse tjenester til trods ofte sidder tilbage med, er, hvorfor bruger elever, forældre og undervisere på folkeskoleniveau ikke disse tjenester noget mere? Det gør de måske også, min fornemmelse er imidlertid, at sådanne sites ikke  bruges i tilstrækkelig grad fx som et supplement til undervisningen, hvilket jeg finder meget ærgeligt. Jeg har ved flere lejligheder mødt forældre, der har efterspurgt videovejledninger, hvilket jeg vælger at se som et positiv tegn. Jeg tror nemlig, at skal denne måde have en chance for at vinde indpas i en ofte forstokket undervisningskultur blandt skolelærere, så skal presset komme nedefra fx fra forældrene eller eleverne.

Kan sms bruges som et evalueringsværktøj i undervisningen?

Der findes pt. forskellige evalueringsværktøjer på nettet, som den enkelte lærer kan gøre brug af i forbindelse med evaluering en given undervisningssituation. I dette indlæg vil jeg nævne to værktøjer, som jeg finder særligt smarte, eftersom de i den grad gør brug af den digitale teknologi, der alligevel ofte findes i skoletasken.

Lad mig lægge ud med DR SMARTPOLL, som fungerer rigtig godt i forbindelse med IWB. Som lærer skal man inden timens begyndelse have oprettet en såkaldt smartpoll på dr.dk/host fx 3 spørgsmål til dagens lektie med 3 tilhørende svarmuligheder til hvert spørgsmål. Eleverne får så en kode eller et id, som de taster ind i det tilhørende felt på dr.dk/client (eleverne skal have deres egen device fx smartphone, tablet, pc’er osv.) – herefter er undersøgelsen i gang. Læreren kan nu styre slagets gang fra sin enhed fx lærerpc’en, der også styrer smartboardet. Det geniale er, at nu kan alle i klassen på smartboardet følge med i svarstatistikken.

Det andet og sidste værktøj, som jeg vil behandle i dette indlæg hedder Todaysmeet. Dette værktøj er et såkaldt backchannel. Kort fortalt handler det om, at man som fx klasse opretter et online rum, hvor man efterfølgende kan kommentere på undervisning, præsentationer eller projektfoløb, mens det foregår.

“Sitet fungerer lidt i stil med Twitter, hvor man kan indtaste 140 tegn pr. besked.”

Den lidt længere forklaring er, at man v.hj.a. Todaysmeet opretter et privat rum online, hvor man kan skrive korte beskeder og læse andres. Sitet fungerer lidt i stil med Twitter, hvor man kan indtaste 140 tegn pr. besked. Forskellen er, at man på Todaysmeet opretter rum, hvor kun udvalgte personer har adgang (man skal kende adressen for dette online rum). Derudover fastsætter man en tidsramme for varigheden af rummet. Det betyder, at man f.eks. kan vælge, at rummet kun skal eksistere i den uge, hvor man fx arbejder med et projekt. Derefter vil rummet blive lukket ned.

Det, efter min mening, interessante er, at Todaysmeet allerede er et værktøj, som finder anvendelse helt ned i indskolingen, se bare her.

Forældre og facebook

Forleden dag så jeg tilfældigvis en ret spændende artikel på Politikens netavis. Artiklen beskrev, hvordan voksne mennesker benytter facebook til at blære sig med deres børn. Er der noget galt i at dele glæden over sine med resten af verden?

Ja, det synes jeg faktisk, at der er. Når vi som skole opstiller 117 mere eller mindre gode regler for brugen af sociale medier i forbindelse med elevernes skolegang. Min erfaring er, at de fleste forældre ret hurtigt kan blive enige om, at Facebook og lignende sites ikke har noget at gøre i skolen. Jeg har flere gange oplevet forældre betegne Facebook som et forstyrrende element – i skolen såvel som privat.

“Måske det var værd at bruge lidt tid på god netopførsel på forældremøderne”

Derfor er det egentlig underligt, at så mange forældre selv benytter Facebook til at promovere deres eget afkom nogle gange endda med billede. Jeg tror desværre, at temmelig mange voksne (og dermed også forældre) generelt mangler en basisviden omkring god etik og moral i forhold til færdsel på nettet. Hvad nytter det, at vi i skolen lærer eleverne om god netopførsel, hvis deres forældre ikke udviser samme opføsel?

Websitet “Det digitale spejl” har flere gode forløb omhandlende netop hensigtsmæssig webadfærd – måske det var værd at bruge lidt tid på god netopførsel på forældremøderne på samme måde, som fx alkohol ofte er en problemstilling, der vendes med forældrene.

Personligt har min kæreste og jeg den indbyrdes aftale, at vi ikke lægger billeder af vores børn ud på vores facebook-profiler. Jeg siger ikke, at alle bør følge vores eksempel – slet ikke. Jeg synes dog, at man som forælder har pligt til at gøre sig følgende overvejelser:_

1. Få dit barns samtykke til at uploade billeder og kommentarer.
2. Lav aftaler for, hvad der er i orden og ikke i orden, f.eks. om det er i orden, at du kommunikerer med barnets venner.
3. Lad være med at ‘tagge’ barnets navn på de billeder, du lægger ud.
4. Før du lægger billeder fra stranden eller fra potte-træningen ud, så tænk over, om dit barn synes, det er sjovt om nogle år.
5. Husk, at billederne forbliver Facebooks ejendom, også selv om du sletter dem fra din væg.

Det lyder som paradis

Måske har du undret dig over, at frekvensen på nye blogindlæg på Eftersidderen har været for nedadgående her efter sommerferien? Det har dog sin helt naturlige forklaring, eftersom “skribenten” har holdt 5 ugers barselsorlov. Af samme grund har jeg ikke været sat i situationer, der på samme måde har opfordret mig til at finde inspiration til min undervisning on the world wide web.

Desværre lakker min orlov mod enden – jeg begynder arbejdet i folkeskolen mandag den 17. september. Nu skal det heller ikke lyde som en jammerdal, for sådan ser jeg det bestemt ikke. Jeg har nydt min barsel (ingen tvivl om det), men jeg glæder mig bestemt også til at vende tilbage til arbejdslivet i folkeskolen igen. Jeg har en masse ideer, der skal både afprøves og gennemføres.

“I min husstand er vi så heldige at blive begavet med to pædagogiske tidskrifter”

Alt dette til trods, så tror også, at mange kolleger ser mig som en IT-nørd, som går alt for meget op i “det der med computerne”. Faktisk har jeg, af kolleger, i min barselsperiode fået nogle udfordringer, som blev indledt med ord som fx “Sådan en nørd som dig…” (det er uden tvivl sagt med et glimt i øjet, sådan her jeg i alle tilfælde opfattet det). Alligevel giver det lidt stof til eftertanke, er det virkelig sådan, jeg opfattes af mine kolleger?!

Det er netop i dette lys, at det følgende skal ses. I min husstand er vi så heldige at blive begavet med to pædagogiske tidskrifter nemlig Folkeskolen fra DLF (når alt kommer til alt, så får jeg faktisk kun dette tidsskrift på et meget sporadisk niveau – nemlig når jeg har brokket mig tilstrækkeligt højlydt til redaktionen) og bladet Frie Skoler. I det seneste nummer af Frie Skoler kan man læse denne artikel om digital fordybelse – nøj, det gad jeg godt prøve!

Geocaching i undervisningen

Mit forrige indlæg her på bloggen omhandlede begrebet eller aktiviteten “Geocaching”. Siden jeg skrev indlægget, har jeg naturligvis brugt lidt tid på at prøve geocaching af i praksis, når jeg alligevel var ude at lufte fx barnevognen. Jeg må indrømme, at jeg er blevet  hooked.

Måske er det den gamle spejder, der bor dybt inde i min krop, som igen er begyndt at lugte udfordringer med kort og kompas (omend i digital form), jeg ved det ikke? Men geocaching er i alle tilfælde en sjov aktivitet for børn, barnlige sjæle og alle mulige andre med hang til udendørs aktiviteter.

“Geocaching er i alle tilfælde en sjov aktivitet”

Når jeg nu finder det så fantastisk, så synes jeg også, at det var meget nærliggende at undersøge muligheden for at bruge geocaching i min undervisning. Som sagt så gjort. Et par søgeord og nogle få klik på søgemaskinen google ….. og vupti! Se, hvad jeg fandt: Et lækkert lille introduktionskursus i pdf-format om netop geocaching og undervisning – tilmed på dansk. Så bliver det vidst næppe meget bedre. Så er det i min optik en mindre detalje, at de screenshots, der optræder i dokumentet er af ældre dato (sitet geocaching.com har siden dokumentets oprettelse tilsyneladende fået en make-over), men dokumentet kan sagtens bruges alligevel.

“Det mest geniale ved dette intro-kursus i geocaching i forhold til undervisning er, at dokumentet er forsynet med didaktiske og pædagogiske overvejelser”

Det mest geniale ved dette intro-kursus i geocaching i forhold til undervisning er, at dokumentet er forsynet med didaktiske og pædagogiske overvejelser. Ganske som hele forløbet også er sat i forhold til trinmålene for faget idræt – flere af disse trinmål vil med nogle få justeringer utvivlsom kunne overføres til andre relevante fag fx historie. Historie ville i mit tilfælde være oplagt, eftersom hele Dybbøl-området med skanserne bugner af diverse caches, der bare venter på at blive fundet.

Hvis du er blevet interesseret, så klik her.