Det lyder som paradis

Måske har du undret dig over, at frekvensen på nye blogindlæg på Eftersidderen har været for nedadgående her efter sommerferien? Det har dog sin helt naturlige forklaring, eftersom “skribenten” har holdt 5 ugers barselsorlov. Af samme grund har jeg ikke været sat i situationer, der på samme måde har opfordret mig til at finde inspiration til min undervisning on the world wide web.

Desværre lakker min orlov mod enden – jeg begynder arbejdet i folkeskolen mandag den 17. september. Nu skal det heller ikke lyde som en jammerdal, for sådan ser jeg det bestemt ikke. Jeg har nydt min barsel (ingen tvivl om det), men jeg glæder mig bestemt også til at vende tilbage til arbejdslivet i folkeskolen igen. Jeg har en masse ideer, der skal både afprøves og gennemføres.

“I min husstand er vi så heldige at blive begavet med to pædagogiske tidskrifter”

Alt dette til trods, så tror også, at mange kolleger ser mig som en IT-nørd, som går alt for meget op i “det der med computerne”. Faktisk har jeg, af kolleger, i min barselsperiode fået nogle udfordringer, som blev indledt med ord som fx “Sådan en nørd som dig…” (det er uden tvivl sagt med et glimt i øjet, sådan her jeg i alle tilfælde opfattet det). Alligevel giver det lidt stof til eftertanke, er det virkelig sådan, jeg opfattes af mine kolleger?!

Det er netop i dette lys, at det følgende skal ses. I min husstand er vi så heldige at blive begavet med to pædagogiske tidskrifter nemlig Folkeskolen fra DLF (når alt kommer til alt, så får jeg faktisk kun dette tidsskrift på et meget sporadisk niveau – nemlig når jeg har brokket mig tilstrækkeligt højlydt til redaktionen) og bladet Frie Skoler. I det seneste nummer af Frie Skoler kan man læse denne artikel om digital fordybelse – nøj, det gad jeg godt prøve!

Share

Advertisements

3 meninger om “Det lyder som paradis

  1. Hello….! Fantastisk at høre, at nogen I VIRKELIGHEDEN har praktiseret de tanker, jeg og min nu hedengangne studiegruppe fra seminariet, blottede i et studieprodukt i dansk. Netop dét at arbejde med blog, digital læring og fordybelse, har vi behandlet i det pågældende studieprodukt.
    Vores platform kan ses her, vel vidende at den er ufærdig i.f.t. praksis: http://9b201112.wordpress.com/

  2. Ovennævnte blog, er et beskedent, ufærdigt forsøg på at imødegå disse hovedspørgsmål:

    • Hvordan kan en klasses digital platform designes, så denne bliver en reel støtte i undervisningen, især for de læse-stavesvage?

    • Hvorledes kan arbejdet med web – og medietekster samt dokumentarfilm understøtte arbejdet med den fortsatte læsning?

  3. Nøøøj… det gad jeg også godt!
    Spændende link… tak for det!

    Tillykke med familieforøgelsen og fedt at du er tilbage på bloggen.

    PS: jeg kan sagtens genkende fornemmelsen af at blive betragtet som liiiige lovlig nørdet og forgabt i IT-ressourcer…., og har det indimellem som om jeg brænder for noget andre har lidt svært ved at følge mig i. Men jeg vælger at se det som et hit at der ER folk som Birte Balskov, dig og mig, som slet ikke kan skjule vores begejstring når vi møder de mange nye muligheder der bare venter på at blive opdaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s