Emneord: artikel

Fra app’ernes planet

Fra Læremiddel.dk, citat:

“En af lærernes (mange) aktuelle udfordringer er at planlægge undervisningsforløb, hvor apps indgår som led i læringssituationer. I en artikel om apps i fagundervisningen henvendt til lærere og konsulenter bruges begreber fra læremiddeldidaktikken til at udvælge og evaluere apps i undervisningen, ligesom der gives konkrete bud på undervisning med apps.”

Læs hele artiklen ved at klikke her

Faglig læsning – hvorfor?

Noget som jeg er ret optaget af lige pt. er begrebet ‘faglig læsning’. Hvorfor det, har du ikke været lærer i 15 år? Jo, men jeg synes godt nok også, at jeg ret ofte har oplevet, at eleverne ikke forstår de tekster, som de bliver bedt om at læse. Tro nu ikke, at begrebet ‘faglig læsning’ kun er noget for dansklærere – det er for alle lærere.

Det er faktisk super-ærgeligt, at så mange elever ikke forstår, hvad de læser. Det vil sige, de fleste elever fra mellemtrinnet og langt op i overbygningen kan måske nok læse ordene rent teknisk. Men det er kun et fåtal, som rent faktisk kan læse mellem linjerne, og som faktisk forstår de ord og begreber, som de læser. Min erfaring er, at mange elever springer de ord over, som de ikke forstår. Det opfatter rigtig mange elever som værende ok, for alt er godt så længe, de kan sige, at teksten er læst – det er straks værre, når læreren afkræver dem en forklaring af tekstens indhold.

Men det er der råd for. Nøglen til at få flere (læs de fleste) elever til at forstå ordene i teksten hedder ‘faglig læsning’. Ja, det tager lang tid for den enkelte elev at læse en tekst, når man skal læse bag om ordene hele tiden. Min erfaring er dog, at eleverne godt inderst inde kan forstå meningen med øvelserne – jeg har faktisk flere elever, som har givet udtryk for, at de får mere ud af teksten på denne måde (hvilket jo er meningen med galskaben).

Jeg er pt. i gang med et forløb i historie, hvor eleverne har været udsat for flg.:

  • Gå sammen 2 og 2
  • Læs siderne 226, 227, 228 og 229 i materialet “overblik 2 verdenskrig” højt for hinanden. Første gang I læser siderne skal I ikke tænke over jeres udtale.
  • Når I har læst siderne igennem første gang, skal I læse dem en gang til. Denne gang skal I læse dem mere indgående (dvs. I skal være koncentrerede om læsningen).
  • Hver gang I støder på ord, som I ikke forstår skal I skrive dem ned (alle i gruppen skal skrive) i et dokument på computeren. Det er vigtigt, at I får skrevet så mange ord ned som muligt.
  • I skal herefter slå alle de ord op (brug linket til ordnet.dk), som I har skrevet ned.
  • Læs nu teksten igen.
  • Skriv herefter et resume af teksten, hvor I bruger de ord, som I slog op (alle i gruppen skriver).
  • Læs din makkers resume, og kom med med tilføjelser, hvis din makker har glemt noget.
  • GENTAG nu hele øvelsen en gang til i forhold til siderne 238 + 239

Hvis du vil vide mere om begrebet faglig læsning, så klik her

Du kan også gøre bruge af flg. 7 ark, som du finder ved at klikke på plakatnumrene (plakaterne ligger pdf-format) nedenfor:

plakat-1-afsnittets-emnesaetning

plakat-2-at-stille-sig-selv-spoergsmaal

plakat-3-gaet-et-ord

plakat-4-mindmap

plakat-5-ordkendskabskort

plakat-6-overskrifter

plakat-7-se-teksten-an

 

Dem læser jeg lige nu

blogger-vs-wpOverskriften lyder som en alenlang romanliste eller en liste over diverse støvede teoretikere. Der er nu hverken tale om romaner eller teoretikere. Overskriften og især indlægget er ment som en slags oplysning om hvilke blogs, der optager mit sind lige nu.

Den anden dag opdagede jeg ved et rent tilfælde en hamrende interessant blog for alle os med interesse i undervisning på det ene eller andet niveau. Bloggen er forfattet af en gymnasielærer, som jeg ikke kender navnet på – der er altså tale om en anonym blogger, hvilket normalt betyder, at jeg ikke gider læse sådanne blogs (stå ved hvem du er, og hvad du står for!). Men lige i dette tilfælde må jeg gøre en undtagelse, et eller andet ved denne blog fænger mig lige i øjeblikket. Måske er det det faktum, at indlæggene giver mening også i forhold til folkeskolen? Jeg ved det ikke, men du kan selv studere bloggen ved at klikke her.

En anden blog, som jeg er meget optaget af lige pt. er denne her – at kalde den en blog, er måske at tage munden lidt vel rigeligt fuld. Det er nok mere et idékatalog i blogform leveret af folkene bag websitet og forlaget lærit.dk – her kan man virkelig finde mange brugbare webtjenester til sin undervisning.

Derudover læser jeg også indlæg på bloggen læringsteknologi.dk, som er en blog drevet af konsulenter fra Center for Undervisningsmidler, University College Lillebaelt. Bloggen forsøger i et lækkert lay-out, at inspirere til udviklingen af didaktik, der igen kan medvirke til at udnytte potentialet i forskellige læringsteknologier/webtjenester.

Cool IT Consult er ligeledes en blog, der i øjeblikket har min interesse. Det fede ved denne blog er, at forfatteren kun udgiver materiale, som er afprøvet i undervisningssituationer. Der er altså tale om mere eller mindre gennemtestede forløb, hvilket bestemt er en styrke.

Slutteligt skal det da lige nævnes, at jeg stadig holder meget af de 2 blogs 111 variationer og skolestuen, som jeg for begges vedkommende jævnligt vender tilbage til for ny inspiration.

Hvad skræmmer dine børn online?

internetFaldt lige over denne pressemeddelelse: 10.000 af de godt 25.00 børn mellem 9 og 16 år, som har deltaget i den store EU Kids Online undersøgelse, sætter børnene selv ord på, hvad der skræmmer og bekymrer dem, når de går på nettet. I toppen ligger pornografi og voldeligt indhold.

De børn, der deltog i EU Kids Online-undersøgelsen, havde mulighed for med egne ord at skrive om deres erfaringer og bekymringer. Resultatet viser, at børn i høj grad påvirkes af de ting, de oplever online. 73 % af de danske børn i undersøgelsen har brugt tid på at skrive et svar mod gennemsnittet på 39 %.

– Når de danske børn skriver noget, og ret omfangsrigt, kunne det dels tyde på, at de er vant til at blive hørt, og dels at de faktisk gerne vil ud med deres bekymringer, siger Gitte Stald, som er lektor på IT-Universitetet, og har stået for den danske del af undersøgelsen.

Mere end halvdelen af børnene i undersøgelsen oplever at blive skræmt af indhold på nettet, og de nævner selv tjenester som Youtube, hvor man deler videoer, som et af de steder, hvor de bliver urolige over de ting, de ser. Der er dog forskel på, hvordan børnene oplever indholdet:
– Når man dykker ned i tallene, kan man også se, at det især er de yngste børn, der bliver skræmt af porno og Youtube-vold, mens de ældste børn tynges mest af uretfærdighed og grov vold i almindelighed, forklarer Gitte Stald.

Skræmmende indhold
Her er en række eksempler på, hvad børnene i undersøgelsen selv nævner som skræmmende indhold på nettet:

– Videoer, hvor ældre teenagere behandler handicappede børn dårligt, og uploader videoen på Youtube. (Pige, 9, Italien)

– Hjemmesider med sex. Det kan være ret farligt at søge på nettet, man kan komme ind på hjemmesider der handler om noget helt andet, f.eks noget med krig. (Pige, 10, Danmark)

– Når fremmede skriver til mig på nettet, og sexsider, som åbner, uden at jeg klikker på dem. (Dreng, 10, Østrig)

– Dyremishandling og voksne, der slår børn. (Pige, 9, Danmark)

– Billeder, som dukker op i siden af Facebook, som viser nøgne kvinder. Samtaler, som åbner af sig selv på Facebook eller MSN. (Pige, 12, Frankrig)

– Når nogen sender mig en besked som ”jeg vil slå dig ihjel” eller ”jeg vil stjæle alle dine penge”. (Dreng, 12, Østrig)

– At nogen tager et billede af mig, uden jeg ved det, og lægger det på en upassende hjemmeside. (Pige, 10, Bulgarien)

– Alt om vold, der kan ses på hjemmesider, er ikke godt for teenagere på min alder – vold mod kvinder og børn og perverse ydmygelser og ondskabsfuldhed mod mennesker generelt. (Pige, 14, Tyskland)

– At nogen er ældre, end de skriver, de er. (Pige, 9, Danmark)

Læs hele rapporten (på engelsk) ved at klikke her. For god ordens skyld skal det nævnes, at en nærmere analyse af resultaterne for danske børn er på vej – den glæder jeg mig til at læse. Uanset hvad, så bekræfter rapporten og ovenstående udsagn vigtigheden af, at vi som lærere taler med vores elever om internettets faldgruber.

Er den nye teknologi en ny slags kokain?

facebookjunkJeg har netop læst 1 artikel på Politikens netavis, som konkluderer, at vores brug af ny teknologi fx smartphones har skabt et afhæninghedsforhold i stil med narkotiske midler som kokain.

Jeg kan godt følge artiklens forfatter, når hun siger, at man dårligt kan være til stede i sociale sammenhænge, hvor der ikke er mindst én person, som sidder dybt begravet i en smartphone eller en tablet, hvor det gælder liv og død og Facebook-opdateringer. Det ser jeg jævnligt for ikke at sige dagligt på min arbejdsplads – en helt almindelig folkeskole, hvor jeg har størsteparten af mine timer i overbygningen (altså blandt de ældste elever). Hvis man spørger eleverne om de kunne forestille sig en tilværelse uden smartphones og facebook-opdateringer, så vil hovedparten ryste opgivende på hovedet.

Jeg synes faktisk, at det er tankevækkende og måske også en smule bekymrende, når psykologer verden over betragter smartphones i kombination med Facebook som et socialt problem. Afhængigheden af internettet har ændret sig markant i forhold til tidligere, hvor det primært var et medie for spilleglade unge mænd i teenagealderen – sådan er det ikke mere.

Ironisk nok, tror jeg, at det konstante behov for online kontakt med netværket ofte gør folk antisociale

I nutidens pulserende samfund er mange unge kvinder også totalt besat af Facebook, hvilket er et problem, da det efterhånden kan være mere farligt end at spille spil online, fordi det ikke længere blot er en fantasiverden for den enkelte bruger. For rigtig mange teenagere og unge er det vigtigt, at man fremstår glamourøs og har masser af venner. Ironisk nok, tror jeg, at det konstante behov for online kontakt med netværket ofte gør folk antisociale. Internetvenskaber erstatter rigtige venner. Hvis man fører det ud i sin yderste konsekvens, tror jeg, at denne afhængighed på sigt kan medføre, at de afhængige chatter i stedet for at sove, de kommer ikke i skole og på arbejde. Jeg tror, at vi som samfund skal være bevidste om, at internetafhængighed kan føre til arbejdsløshed, fedme, anoreksi og i yderste konsekvens måske endda selvmord.

Det er klart, at skolen ikke kan forvalte dette ansvar alene. Forældrene og alle de andre voksne (fx frivillige ledere i foreningslivet), som de unge omgiver sig med i hverdagen har ligeledes et ansvar, synes jeg

Det er her, at vi som skole har et ansvar for at inddrage og lære de unge “den gode stil” i forhold til internettet og den nye teknologi som fx smartphones. Det er klart, at skolen ikke kan forvalte dette ansvar alene. Forældrene og alle de andre voksne (fx frivillige ledere i foreningslivet), som de unge omgiver sig med i hverdagen har ligeledes et ansvar, synes jeg. Hvis jeg skulle give et bud på, hvor vi som undervisere kunne begynde påvirkningen af eleverne i en mere ansvarlig retning, så vil jeg mene, at detdigitalespejl.dk kunne være et godt sted at begynde. ”Det Digitale Spejl” er en kampagne, der består af nyt undervisningsmateriale, film og lærervejledninger samt et gratis tilbud til skoler om efteruddannelse af lærere. Undervisningsmaterialet dækker dele af de emner, der er omtalt i faghæfte 48. Målet er ikke at udvikle tekniske færdigheder i brugen af de sociale medier, men derimod at skabe refleksion over, hvordan de sociale medier bliver brugt af både eleverne selv og folk omkring dem.

Der er næppe tvivl om, at vi som samfund skal være bevidste om brugen af sociale medier i hverdagen, hvis vi ønsker, at vores unge skal være internetbrugere – ikke internetmisbrugere.