Måned: maj 2012

Nu er jeg jo ikke læsevejleder

Nu er jeg jo ikke læsevejleder, hvilket der helt sikkert er mange, der skal være glade for. Af samme grund har det mere end én gang slået mig, at jeg ikke ved nok om begrebet “faglig læsning”.

Jeg har naturligvis forsøgt at være “oppe på dupperne”, når skolens læsevejleder har undervist mig og andre kolleger i begrebet. Alligevel har jeg ofte siddet tilbage med en uklar fornemmelse – hvad dækker begrebet helt nøjagtigt over? Hvad kan jeg som faglærer gøre i den sammenhæng? Jeg har med andre ord savnet nogle konkrete tips eller råd til, hvordan jeg kan dæmme op for begrebet i min daglige undervisning.

“Hvad dækker begrebet helt nøjagtigt over? Hvad kan jeg som faglærer gøre i den sammenhæng?”

Jeg ved ikke, hvorvidt jeg er den eneste, der har haft disse bekymringer? Jeg nægter dog at tro, at min usikker i forhold til begrebet “faglig læsning” er et enestående tilfælde. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge begrebet på nettet, her er, hvad jeg fandt:

I det første videoklip refereres der til Cooperative Learning – hvis du er helt blank på dette område, så læs denne artikel fra sitet blivklog.dk, dette site er bestemt også et besøg værd i jagten på at blive klogere på faglig læsning. Hvis du derimod gerne vil vide mere om begrebet “læse-teater” (som omtales i det nederste videoklip), så klik her.

En ting kan jeg dog godt slå fast. Jeg føler mig bestemt mere klar på begrebet “faglig læsning” efter, at jeg har set de ovenstående videoklip – nogle af de nævnte teknikker skal helt sikkert prøves.

Share

Blogs ’bout billedkunst

Et område jeg ikke har beskæftiget mig særligt med på denne blog er faget billedkunst. Grunden til dette er, at jeg ikke selv har faget på mit repertoire om man så må sige – derfor kunne jeg jo godt blogge blot en lille smule om emnefeltet alligevel. Som sagt så gjort:

Jeg skal ærligt indrømme, at min viden på området ikke er specielt stor. Jeg troede i mit første år som lærer for 12 år siden, at billedkunst eller formning (som man absolut ikke må kalde faget) hørte til blandt de nemmeste fag at undervise i. Jeg havde dengang den fejlagtige opfattelse, at eleverne blot skulle lave et par  tegninger og måske lege lidt med papmache eller ler – intet kunne være mere forkert, hvilket jeg ret hurtigt må sande på den hårde måde.

“Hvad siger du så? Det er godt nok noget af en mundfuld, synes jeg”

I min optik hører faget nu til blandt de fag, som jeg helst ikke vil undervise i, da det er et meget komplekst fag, hvor man virkelig skal holde tungen lige i munden, hvis faget skal give mening for eleverne. Hvis du er i tvivl om min pointe, så læs lige formålet fra 2009 om faget billedkunst, citat:

“Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel.

Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.

Stk. 3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.”

Hvad siger du så? Det er godt nok noget af en mundfuld, synes jeg. Der er vel egentlig ikke noget at sige til, at fagets undervisere finder, at deres fag sjofles, når kolleger forfalder til at lade eleverne tegne uden et egentligt indhold? Dette er ikke et enestående tilfælde for et af folkeskolens kreative fagområder, man kan uden tvivl sige det samme om fag som idræt, sløjd og håndarbejde. Hvorfor prioriteres disse fag ikke højere i dagligdagen?

Tilbage kernen i dette indlæg. Hvis du som underviser i billedkunst trænger til ny inspiration, så kunne det være en god idé at tjekke følgende blogs ud:

  • Almost Art – 2 billedkunstlærere der holder af at anskue kunsten fra de skæve vinkler – og som gerne viser nogle af de projekter, de laver med deres elever frem.
  • Billedguiden – en fed blog om billeder og billedsprog.
  • Line Frøslev – Line blogger om billedkunst med bl.a. børn. Lad dig inspirere af mange sjove/skæve indlæg fra hendes flotte blog.
  • Fru Billedkunst – bloggeren bag fru Billedkunst er Tina Kejlberg, der har mere end 20 års erfaring med faget billedkunst i folkeskolen. Bloggen ganske mange fede forløb, som man kan lade sig inspirere af.
  • Mrs. Art Teacher – Endelig skulle der også være plads til en engelsk blog om undervisning i billedkunst på grundskoleniveau.

Jeg håber meget, at min lille liste kan danne grundlag for lidt inspiration i forhold til undervisningen i et af folkeskolens mere komplekse fag. Jeg håber ligeledes, at jeg med dette indlæg har opnået blot en smule tilgivelse for min fejlagtige opfattetlse af faget. Hvis du har flere fede sites i forhold til faget billedkunst, så vil jeg blive meget glad for en kommentar til dette indlæg.

Share

Hvorfor en blog?

Jeg støder tit på spørgsmålet om, hvorfor jeg blogger. I virkeligheden er svaret på dette spørgsmål meget enkelt. Jeg blogger, da jeg selv mener, at jeg har noget at tilbyde mine læsere.

Jeg blogger helt enkelt fordi, der er noget jeg vil at andre skal vide. Det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil have mig selv og andre i spil. Når jeg blogger, så gør jeg det for at få mine tanker ud eller frem i lyset (om man vil) således, at de får liv og mulighed for at vokse, brede sig ud og sprede sig som gnisterne fra et bål eller som bølgerne og ringene i vandet. Min trang til at blogge skyldes altså en grundlæggende lyst til at påvirke og om muligt udvikle – ikke blot mig selv men også min omverden.

“Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt.”

Samtidig med, at det er en fed fornemmelse at udfolde sine tanker offentligt, så er det faktisk også dejligt og enormt givende at dele sine tanker og ideer med andre. Jeg sidder som regel tilbage med en rigtig god fornemmelse, når I, kære læsere, skriver en venlig kommentar, om at et givent indlæg har hjulpet jer eller været direkte informationsgivende.

Jeg kan personligt godt lide den plads, der naturligt opstår via en blog for at debattere og kommentere på de indlæg, der bliver skrevet. Muligheden for en åben dialog er, for mig, tæt på kernen ved det at blogge. Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt. Bloggen har uden tvivl været en kæmpe hjælp for mig i forhold til at styrke og udbrede mit professionelle netværk betragteligt. Jeg flere eksempler på, at bloggen har skaffet mig kontakt til mange forskellige mennesker offline/online, der på den ene eller anden måde har beriget mit liv med inspiration. Jeg tror, at det i et moderne samfund er vigtigt at være en del af et godt netværk. Dette kan naturligvis også ske på andre måder fx ved en aktiv tilstedeværelse på eksempelvis twitter eller facebook.

“Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør?”

Så igen, hvorfor blogger jeg? Fordi, at det er sjovt og givende. Jeg elsker at finde på nye indlæg, ganske som jeg nyder, når jeg har tid til at få skrevet nogle tanker og ideer ned. Det håber jeg vil fortsætte i fremtiden. Hvis du ikke synes, det er sjovt at skabe indhold, så vil du nok ikke synes, at det der med at blogge er sjovt. Ligegyldigt om du blogger eller ej, så er spørgsmålet værd at vende. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør? Hvad er det, der gør, at det er hele indsatsen værd? Sådanne spørgsmål synes jeg, at alle bør stoppe op og stille sig selv et par gange i løbet af året.

Share

Endelig lidt kritisk stillingtagen

Den gadget, som har skabt den største fortyrrelse i skolen på det seneste, er uden sammenligning iPad’en fra computergiganten Apple. Der er intet (for os nørder), der kan skille vandene som det designmæssige stilikon, som man enten elsker ubetinget eller er lidt tøvende overfor.

Nu så jeg så lige i det seneste online nummer af gymnasiskolen.dk, at der var en ok artikel, som på en stille og rolig facon opridsede plusserne såvel som det modsatte for denne nok så omtalte tablet. Efter at have læst artiklen, som du finder her, er jeg måske blevet lidt mere overbevist om iPad’ens berettigelse i undervisningen.

“iPads fungerer bedst, efter min bedste overbevisning, i en kombination med den traditionelle pc’er.”

Jeg vil stadigvæk holde på, at man som underviser og skole skal være sig meget bevidst om, hvorfor man gerne vil gøre brug af iPads i undervisningen – iPads fungerer bedst, efter min bedste overbevisning, i en kombination med den traditionelle pc’er. Tablets som iPads kan næppe endnu stå alene i undervisningen uden, at den har sine begrænsninger.

Share

Findes der alternativer til SMART-exchange?

Hvad gør jeg? Det forventes, at jeg bruger IWB aktivt i min undervisning, og jeg aner intet om forløb på fx smartboards. Den problemstilling møder jeg desværre ofte i min dagligdag. Ofte efterfulgt af et ønske om en hurtig genvej til viden om emnet.

Desværre er verdenen ikke skruet sådan sammen, at det flyder med hurtige genveje til viden om alverdens problemstillinger. På dette felt gælder ligesom på mange andre felter, at man kun opnår indsigt i problemstillingen ved at øve sig. Det vil altså sige, at man skal tage sig tid til at lære programmer som fx Notebook at kende – det behøver nu heller ikke at være så vanskeligt endda.

“Alligevel mener jeg ikke, at man skal fortvivle fuldstændig.”

Den største hurddle i denne forbindelse er nok, at mange føler sig usikre ved at skulle sætte deres hidtidige praksis ind i en ny kontekst. Ofte hører jeg desværre også, at mange ikke mener, at de har tid eller overskud til at lære et nyt program at kende – hvis man vender problemstillingen om, så kunne man spørge: “Har du tid til at lade være?”.

Som nævnt tidligere er der desværre ikke nogle lette genveje til den fuldkomne beherskelse af et program som fx Notebook. Alligevel mener jeg ikke, at man skal fortvivle fuldstændig. Der findes nemlig en del sites, hvor man som lærer kan finde hjælp i form af færdige forløb til eksempelvis smartboards, der blot venter på at blive downloadet og brugt (evt. med små rettelser, hvilket er ret ligetil, når først forløbet er hentet ned på din computer).

“Smartboardet er bestemt ikke løsningen på alle dine undervisningsproblemer, men det er utvivlsomt et skridt i den rigtige retning.”

Måske kender du allerede smart-exchange? Dette websted er et rigtig godt sted at begynde din søgen efter færdige forløb, eftersom sitet er på dansk. Men PMC i Horsens er et udmærket sted selv om, at forløbene har lidt tid på bagen. Hvis du ikke har noget i mod at anvende engelsksprogede sites, så er mulighederne naturligvis større. Man kunne sikkert nævne mange andre end dem, jeg har valgt at medtage her (smid gerne links i kommentarboksen til dette indlæg): Emaths, Bobs Place, Mrs. Hurleys ESL, Talking smartboards & much more.

Endelig er der naturligvis den danske blog smartboardskolen, som kan være en ret god støtte, når det kommer til den praktiske løsning på en given problemstilling i selve Notebook-softwaren. Jeg ved godt, at jeg har nævnt dette site en del gange efterhånden, men det er nu også et site, som er temmelig svært at komme uden om, synes jeg.

Tilbage er der blot at sige: Jeg håber, at du vil tage udfordringen op, smartboardet er bestemt ikke løsningen på alle dine undervisningsproblemer, men det er utvivlsomt et skridt i den rigtige retning.

Share

Alternativer til notebook-softwaren

På min arbejdsplads har vi smartboards i ALLE undervisningslokaler, OKAY cool! Bruger alle undervisere dem så? Næppe! Jeg har gjort opmærksom på problemstillingen tidligere, men gør det gerne igen.

Jeg tror, at IWB (interactive whiteboards herunder smartboards og activeboards mv) slet ikke udnyttes i det omfang, som er meningen. Jeg har intet belæg overhovedet for min påstand om, at IWB for størstepartens vedkommende udelukkende bruges som tavle i klassisk forstand – måske til at vise en film på i ny og næ. Det er, synes jeg, et kæmpespild af ressourcer og drønærgeligt.

“Der findes på nettet bunker af velmenende sites, der på mere eller mindre heldig facon forsøger at guide brugeren gennem notebook-softwaren.”

Måske skyldes mange læreres frygt for at bruge dette nye medie, at de føler sig på usikker grund? Måske kan den medfølgende software med de utallige muligheder på mange virke skræmmende for, hvor skal man begynde?  Den lette løsning er vel, at man sætter sig ned og blot “stikker fingrene ned i dejen”, hermed mener jeg, at man må prøve sig frem. Der findes på nettet bunker af velmenende sites, der på mere eller mindre heldig facon forsøger at guide brugeren gennem notebook-softwaren. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel, som jeg selv jævnligt vender tilbage til, når et problem skal løses: Smartboardskolen.

“I så fald bør man nok forsøge sig med nogle forsimplede udgaver af notebook-softwaren”

Hvis ovenstående ikke virker tillokkende, så tror jeg, at man skal begynde et helt andet sted. I så fald bør man nok forsøge sig med nogle forsimplede udgaver af notebook-softwaren således, at man på en enkel måde kommer i gang med at anvende IWB aktivt. Her kan flg. 2 links sagtens være gode begyndersteder:

AWW – a web whiteboard (meget enkelt og ligetil whiteboard, som ikke kræver det store setup, sitet er oven i købet platformsuafhængigt). Endelig er der emaths, som je vidst nok tidligere har rost her på bloggen som et glimrende begynderværktøj til matematiklæreren, der gerne vil bruge sit IWB aktivt.

Share