Måned: marts 2012

Sociale medier i undervisningen

Lige her på falderebet inden påskeferien, vil jeg gerne benytte lejligheden til at mangfoldiggøre en artikel om sociale medier i undervisningen. Hvorfor så det? Jo, det er et område, der optager mig en del i øjeblikket.

“Endelig kan jeg ikke dy mig for i anledning af påsken at gøre opmærksom på, at en del bibelske personer skriver live-tweets”

Derudover har jeg på det seneste udgivet (her på bloggen) flere indlæg om emnet. Jeg synes, at de tanker og ideer som Elza Dunkels bringer til torvs i sin artikel er så interessante, at så mange lærere som muligt skal have glæde af dem. Men døm selv ved at klikke her.

Endelig kan jeg ikke dy mig for i anledning af påsken at gøre opmærksom på, at en del bibelske personer skriver live-tweets – dem kan du følge her.

Hermed vil Eftersidderen gerne ønske alle læsere en god påske.

Share

Reklamer

Historieundervisning via facebook

I går udgav jeg her på bloggen et indlæg om Facebook i undervisningen. Det er nu ikke fordi, at indlægget har afstedkommet en storm af kommentarer, at jeg nu følger op på dette indlæg. Næh, opfølgningen skyldes, at jeg har tænkt lidt mere over problemstillingen “Facebook og undervisning”.

For nu at være helt ærlig, så er jeg kommet til et punkt, hvor det ikke længere er nok blot at tale om eller gøre sig tanker om problemstillingen. Jeg er simpelthen nødt til at handle – det skal med andre ord prøves af endnu en gang. Jeg skriver endnu en gang, eftersom jeg tidligere har gjort mig nogle indledende øvelser med Facebook i undervisningen, hvilket du kan se ved at klikke her. For nu at være helt ærlig så er det desværre ikke mine helt egne tanker/ideer, der skal føres ud i livet i faget historie straks efter påske. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er kraftigt inspireret af en svensker ved navn Mats Öström. Du kan i artiklen “Geografin tar fart på Facebook” læse meget mere om tankerne bag mit facebook-forsøg.

“Jeg er simpelthen nødt til at handle – det skal med andre ord prøves af endnu en gang”

Kort fortalt handler det dog om, at jeg vil forsøge mig med en åben facebookgruppe, hvor eleverne skal beskrive forskellige historiske tidsperioder (fx renæssancen, barokken, guldalder osv.) på facebook. Endvidere skal de også med tiden kommentere på hinandens indlæg. Fordelen er, at det for den enkelte elev bliver nemmere (forhåbentligt) at inddrage fx filmklip, artikler osv. i et læringsforløb. En anden fordel er, at jeg som lærer, vil komme eleverne i møde i et forum, hvor de ofte befinder sig – også i fritiden. I mit forrige indlæg her på bloggen skrev jeg følgende, citat:

“Facebook forsvinder ikke selvom, at vi lukker øjnene. I min verden skal Facebook ses som en unik chance for at forstå de overbevisende elementer i ”social networking” og derefter indarbejde disse i undervisningen og dermed også i læringen”

Det tankesæt, som Mats Öström lægger til grund for sin undervisning, er jo nærmest et perfekt match med ovenstående citat. Facebook er her uanset, hvad vi som lærere så iøvrigt synes om det. Af samme årsag mener jeg, at vi næsten har pligt til at gøre os nogle erfaringer med mediet således, at mediet kan bruges offensivt – også i undervisningen. Tænk blot på tv-mediet eller filmen, det har sikkert også skabt røre, da disse medier begyndte at vinde indpas i skolen som naturlige elementer i undervisningen. Nu er de to medie-former så almindelige i et klasseværelse, at ingen længere stiller spørgsmåltegn ved disse.

Share

Facebook – et onde eller et gode?

Facebook blev grundlagt af Mark Zuckerberg, da han var studerende ved Harvard University. Sitet har efterfølgende spredt sig over hele kloden på internettet – pt. har facebook mere end 500 millioner brugere på planeten Jordenverden. Jeg skal ikke bruge siden her til at beskrive facebook eller, hvorledes facebook fungerer – kort fortalt handler det om at brugeren skriver  og udgiver kreative beskeder i et virtuelt netværk.

Facebook har utvivlsomt et potentiale som en social aktivitet, der kan lære eleverne, hvordan man opfører sig passende i den online verden – altså i forhold webetik. I lighed med andre sociale medier er det på facebook af afgørende betydning, at brugeren skaber et indhold, som  nemt lader sig distribuere til interesserede eller ligesindede. Ved at tilskynde brugerne til at opbygge kreative profiler, giver facebook brugeren en unik mulighed for at udtrykke sig, kommunikere, og dermed også at fremhæve egne talenter/erfaringer.

“Facebook forsvinder ikke selvom, at vi lukker øjnene. I min verden skal Facebook ses som en unik chance for at forstå de overbevisende elementer i ”social networking” og derefter indarbejde disse i undervisningen og dermed også i læringen”

 

Facebook er blevet populær hos millioner af elever verden over – også i Danmark. Facebook trækker dem ind i en online-verden, hvor de bruger timer på at gennemse profiler, møde nye mennesker og udforske relationer. Af samme årsag er vi som undervisere nødt til at forholde os til Facebook som begreb, synes jeg. Facebook forsvinder ikke selvom, at vi lukker øjnene. I min verden skal Facebook ses som en unik chance for at forstå de overbevisende elementer i ”social networking” og derefter indarbejde disse i undervisningen og dermed også i læringen.

“Facebook har utvivlsomt et potentiale som en social aktivitet, der kan lære eleverne, hvordan man opfører sig passende i den online verden – altså i forhold webetik”

 

Umiddelbart kan jeg se flg. fordele, hvis man som lærer vil forsøge sig med at indtænke Facebook i sin undervisning (jeg har faktisk selv gjort mig nogle succesfulde erfaringer med fænomenet):

  • Nyhedsfunktionen i facebook kunne anvendes til at sende opgaver.
  • Debatsiderne, har den fordel, at eleverne har mulighed for at læse med på og kommentere hinandens tanker.
  • Facebookgrupper i skolesammenhæng bør naturligvis være sat op til at være private således, at det kun er dem, der er elever i klassen, som kan se, hvad der er skrives om i klassens facebookgruppe.

Så ved jeg udmærket, at kolleger vil fremføre argumenter om de negative sider ved social networking, fx at mange børn og voksne ikke er kritiske nok over for de informationer, der lægger ud i cyberspace. Der hersker naturligvis ikke tvivl om, at uheldige opslag i værste fald kan det splitte det sociale miljø i en klasse eller måske ligefrem føre til identitetstyveri. For at undgå disse faldgruber, skal den enkelte lærer i min optik turde træde i “elektronisk karakter”, dvs. dyrke gamle dyder ved at oparbejde elevernes kildekritiske sans. Jeg tror på, at vi kun gennem indragelse af facebook i undervisningen, har en enestående “livemulighed” for, at give eleverne en mere kritisk holdning til det, der står på nettet. På den måde, har vi som undervisere muligheden for at lære elever at bruge deres almindelige sunde fornuft  – også når der netværkes online.

Hvis ikke vi, som undervisere handler nu, og bruger eksempelvis Facebook aktivt i undervisningen, risikerer vi at blive ladt tilbage på perronen som en flok digitale analfabeter, når når internettoget i ekspresfart kører mod nye destinationer.

Share

Web2beviset – hvad skal man sige?

Tja, det måtte vel komme før eller siden? Et kursus i web 2.0-tjenester i CFU-regi. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Jeg har det sådan lidt ambivalent med et sådant kursus – altså der er helt sikkert også gode pointer ved en formaliseret gennemgang af mulighederne i web 2.0.

Alligevel sidder jeg med en fornemmelse af, at sådan et kursus meget vel kan lande i samme bunke som det nu hedengangne pædagogiske IT-kørekort. Personligt har jeg selv erhvervet kørekort for små 10 år siden, men jeg vil nok stille mig tvivlende overfor, hvor meget jeg har brugt det i undervisningen. På samme måde har jeg det lidt med dette nye kursus-påfund.

“Der er næppe tvivl om, at netværk er vejen frem også for skolelærere. Men et formaliseret kursus i web 2.0, den tror jeg ikke på”

Jeg tror meget mere på, at tjenesterne i web 2.0 skal have lov at gro frem stille og roligt hos den enkelte bruger/lærer. Det nytter ikke at trække web 2.0 ned over hovedet hos nogen. Faktisk tror jeg, at de lærere, der benytter sig af mulighederne i web 2.0 (og dem bliver der heldigvis flere og flere af) selv indser nødvendigheden af, at indgå i diverse fora fx på facebook eller læse diverse blogs, når ny inspiration skal hentes. Jeg bryder mig ikke om, at andre såkaldte autodidaktiske eksperter skal diktere, hvilke muligheder den enkelte lærer bør anvende i undervisningen.

“Oven i det hele skal man således også betale for deltagelsen i det modulopdelte kursus. Bevares så får man også tildelt en blog – og opnår adgang til andre blogs i et såkaldt didaktisk netværk”

Oven i det hele skal man således også betale for deltagelsen i det modulopdelte kursus. Bevares så får man også tildelt en blog – og opnår adgang til andre blogs i et såkaldt didaktisk netværk. Men den mulighed findes jo allerede – gratis, hvis man altså blot man gider spendere lidt tid på nettet i sin forberedelsestid. Derudover er det jo ikke forbudt at netværke på egen hånd med kolleger IRL.

Der er næppe tvivl om, at netværk er vejen frem også for skolelærere. Men et formaliseret kursus i web 2.0, den tror jeg ikke på. Udviklingen på dette felt går stærkt – og de tjenester, man gennemgår i år, er måske intet værd næste år.

Jeg vil gerne indrømme, at det lyder forjættende – men jeg tror som sagt ikke helt på ideen. Det kunne dog være interessant med din mening, derfor vil jeg gerne opfordre dig, kære læser, til at smide en kommentar til dette indlæg – måske er det ikke kurset, men mig der er helt ude i skyen?

Share

Facebook i klasseværelset mm.

Jeg har vidst tidligere argumenteret for at gøre brug af facebook i undervisningen? Dette indlæg skal ikke være en lang salgstale blot en lille reminder indeholdende en lang række gode argumenter – også for web 2.0 generelt i undervisningssammenhænge.

Jeg har vhja. mit virtuelle netværk af ligesindede (mit såkaldte PLN) erfaret, at der findes en række gode argumenter for at inddrage facebook som et aktiv i undervisningen. De argumenter skal du, kære læser, naturligvis ikke snydes for, af samme årsag kan du find dem ved at klikke her Du kan også vælge linket her eller klikke her. Endelig er der også denne mulighed Som du måske har bemærket, er der tale om 4 knaldgode links til at indtænke facebook i undervisningen således, at facebook kan bruges offensivt som et aktiv – tænk lige over det, og efterlad gerne en kommentar.

Endelig har jeg også fundet en liste med ikke mindre end 101 gode tools i kategorien “web 2.0”, som enhver underviser bør have kendskab til – se listen her.

Jeg tror, at facebook er kommet for at blive. Derfor kan vi som undervisere ligeså godt vænne os til fænomenet, og bruge det aktivt i vores undervisning – hvis eleverne sværger til facebook, jamen så, mener jeg, at læreren også skal have kendskab til, hvordan facebook kan bruges offensivt i undervisningen. Derfor dette indlæg.

Share

Twitter – en del af mit PLN

Personal Learning Network eller blot PLN. På dansk mit virtuelle interessefælleskab eller netværk på det prof. plan dannede i går rammen for en workshop på min daglige arbejdsplads om netop virtuelle netværk. Som jeg også skrev i går her på bloggen, så er jeg overbevist om, at en del af mine kolleger gik derfra en smule klogere end, da de kom – det er jo en fed fornemmelse at have.

Hvorfor så dette indlæg? Jo, med dette indlæg vil jeg lige forsøge at skære helt ud i pap og neon, hvorfor twitter er vigtig for mig (selvom, at jeg er ny i twittersammenhænge), når det kommer til min personlige forberedelse af fx undervisningssituationer.

Jeg skrev fx flg i går aftes på min twitter-profil:

Nedenfor kan du se de svar, jeg indtil videre er blevet begavet med – responstiden er ret hurtig, synes jeg. Desuden kan man jo stille alverdens spørgsmål i sit twitter-netværk – ovenstående er jo for så vidt blot et eksempel.

Hvis du undrer dig over, hvor de pågældende reaktioner rent geografisk kommer fra, så vil jeg da gerne lige ridse det op kort:

  • New York City
  • Washington DC
  • Rødovre

Den sidste by forekommer måske ikke så eksotisk som de to andre, men jeg sidder i Sønderborg, hvilket blot illustrerer, at vi nok næppe ville have udvekslet erfaringer IRL (in real life).

Share

Workshop om PLN

PLN??? Er det en eller anden glemt biologi-term or what? Næh, det er såmænd blot en forkortelse for Personal Learning Network – på dansk kan det vel nærmest oversættes med online interessefællesskab. Det er altså et personligt netværk, som man deler med andre, der har en fælles interesse.

Jeg bruger mit PLN på mange måder – også offensivt i forhold til faglig sparring med kolleger fra hele planeten. Jeg tror faktisk, at det er vigtigt, at den moderne underviser er sig sit virtuelle netværk bevidst. Grunden til, at man skal være bevidst om, hvorledes man kan drage nytte af et såkaldt PLN er, at det at netværke, kan hjælpe den enkelte lærer med at erfaringsudveksle/vidensdele i forhold til en bred platform af undervisere. Platformen er bred, eftersom man vidensdeler med lærere fra det meste af verden, hvis altså ens PLN er veludbygget. Har den enkelte lærer tid til dette? Tja, har man tid til at lade være?

I dag skulle jeg så afholde to workshops for mine daglige kolleger om samme emne. Generelt set, synes jeg, at det var en positiv oplevelse. Mit indtryk er, at flere udmærket kunne se værdien af et sådant netværk – om de selv sitifter deres eget netværk i tiden, der kommer, er en anden sag (jeg håber det). Hvis du vil læse mere om PLN, skulle du besøge bloggen “111 varitioner til undervisning” på blogger.com, klik her og læs indlæget. Hvis du til gengæld er interesseret i mit oplæg fra dagens workshop, så klik her og se nærmere.

 

Share