Måned: december 2011

Eftersidderen ønsker sine læsere Godt Nytår!

Måske har du allerede bemærket det?! Jeg har fundet en app (godt solidt dansk ord), der kan oversætte websites til fremmedsprog – du finder den øverst i menuen til højre på skærmen. App’en hedder hedder noget så enkelt som Free website translation widget.

Hvorfor fortæller jeg det? Jo, det gør jeg, eftersom jeg ved, at flere af Eftersidderens læsere selv bestyrer weblogs, hvor app’en kunne være nyttig. Er denne app så helt sikker i sine oversættelser? Det tror jeg ikke, den er vel uden, at jeg har tjekket det indgående, ganske som de fleste andre af sin slags (google-oversæt mfl.) nogenlunde. Det er med garanti temmelig svært at skabe en oversætterapplikation, som kan fange samtlige sproglige nuancer på alle sprog – det tvivler jeg på er muligt. Hvorfor kan disse værktøjer så alligevel være nyttige? Det mener jeg, at de kan, eftersom de kan medvirke til at skabe et overblik over et givent website. Derudover kan omtalte app så i Eftersidderens tilfælde måske bringe bloggen ud til et større publikum internationalt set, hvem ved?

Nå, nu kommer mit nytårsfyrværkeri af web 2.0-tjenester, er du klar?

Først vil jeg lige gøre opmærksom på et lille wix-site, som jeg opdagede i går. Sitet kan måske bruges til at bevidstgøre skeptiske kolleger og andre om værdien af det såkaldte web 2.0 – jeg har i alle tilfælde tænkt mig at bruge sitet fremover som en slags kollegial øjen-åbner. Sitet finder du ved at klikke her.

Dernæst vil jeg da lige følge op med en online artikel fra PCworld, som bærer titlen “Prøv de 15 forrygende webtjenester”. Her er virkelig tale om en seriøs omgang guld. du finder artiklen ved at klikke her. Det er i øvrigt altid en god idé at surfe forbi PCworld med jævne mellemrum på vejen rundt i cyberspace. Afslutningsvis vil jeg lige skyde en sidste raket af ved at gøre dig opmærksom på HP’s Cloudunivers, som du finder via  Computerworlds website eller ved at klikke her (måske er dette link lidt for meget rettet mod erhvervslivet – døm selv). Ligesom PCworld er godt at besøge, så er Computerworld det også. Personligt besøger jeg de to online magasiner jævnt ofte, og lader mig som regel inspirere af et eller andet.

Måske skulle man også lige nævne wiki’en “IT & medier” af Jacob Kjær Hansen og Steen Juhl Møller. Den indeholder mange gode tanker og didaktiske overvejelser over emnet. Du finder den her.

Tilbage er blot at ønske dig, kære læser, et fantastisk nytår – jeg håber, at du også i 2012 vil surfe forbi Eftersidderen på din vej i cyberspace.

Share

Dansk i den digitale tidsalder, part II

For en lille måned siden udgav jeg her på bloggen et indlæg under overskriften “Dansk i den digitale tidsalder” (du kan læse indlægget her). Indlægget gav lidt respons fra en person ved navn Julie Trojaborg. Umiddelbart kender jeg ikke Julie, men hun gav mig et link til Gyldendals nye danskportal, som åbner i nær fremtid, klik her og se mere.

I ovennævnte forbindelse lovede jeg Julie at kigge lidt nærmere på den omtalte portal. Dette har jeg blandt meget andet så gjort i tiden op til min juleferie. Jeg må indrømme, at jeg finder projektet meget interessant og spændende. Ganske som portalen har et helt utroligt lækkert lay-out, man mærker virkelig, at det er prof. folk, der står bag portalen. Selve indholdet fejler bestemt heller ikke noget, som jeg umiddelbart lige vurderer det (jeg er jo ikke en rendyrket dansklærer, desværre). Det  skal nævnes, at portalen ideholder færdige undervisningsforløb i fx noveller, kortfilm og musikvideoer for nu blot at nævne nogle af mulighederne – alt sammen meget spændende.

Jeg har endvidere gjort lidt reklame for portalen blandt mine danskfaglige kolleger, som alle har taget positivt imod udfordringen. Alligevel sidder jeg tilbage med en kraftig fornemmelse af, at denne portal hurtigt kan blive en blandt mange alene af den grund, at der ikke er tale om en gratis portal (når altså den går endeligt i luften). Prisen på 800 kr/år/klasse på 7. til 10 klassetrin kan hurtigt vise sig at blive en halvdyr affære for en almindelig folkeskole med en presset økonomi. Jeg ved godt, at udvikling koster, men alligevel tror jeg ikke rigtig på, at portalen slår igennem på min arbejdsplads. Min fornemmelse er, at dansklærere i højere grad end så mange andre faglærere ikke har den store lyst til at ændre på de vante rutiner. Det kan skyldes mange forhold, som jeg ikke vil komme ind på her, men prisen er, efter min mening, for høj (jeg håber, at jeg tager fejl). Dette er bestemt ærgeligt, eftersom portalen bestemt rummer mange gode intentioner og også muligheder for fed web 2.0-undervisning.

Share

Så er det snart jul som tiden går!

Da jeg påbegyndte denne weblog tilbage i maj måned, havde jeg ikke i min vildste fantasi troet, at mine skriverier ville kunne generere så mange besøg på bloggen. Jeg er ovenud lykkelig og tilfreds med de (i skrivende stund) lidt mere end 4000 besøg, som eftersidderen har haft i sit debutår.

Dette indlæg bliver pga. den stundende højtid lidt anderledes end normalt, eftersom jeg vil bruge indlægget til at reklamere for de 3 indlæg ud af ialt 69, som har givet flest besøg på Eftersidderen. Lad os begynde med 3’eren:

Det indlæg, som har givet 3. flest hits i debutåret, er med 58 hits indlægget PS – praktisk sprog. Det var måske ikke lige dette indlæg, jeg havde regnet med ville stryge ind på 3. pladsen over årets mest læste indlæg – set i det lys er det fedt, at kunne overraske (ikke mindst sig selv).

2. pladsen på listen over mest besøgte indlæg på Eftersidderen går uden tvivl til indlægget om Emat – matematiklærerens våde drøm med hele 258 visninger. Da jeg fandt sitet emat, var jeg ikke tvivl om, at jeg virkelig havde ramt en guldåre i forhold til min matematikundervisning. Jeg har (som det fremgår af indlægget) brugt sitet med succes i min egen undervisning. Derudover har jeg faktisk også afholdt en workshop for nogle kolleger omhandlende bl.a. dette rigtig fede site. De reaktioner (fra kolleger, forældre og elever) jeg har fået på i forhold til sitet, har også kun været positive.

Så skal vi til det! Det indlæg, somhar givet Eftersidderen suverænt flest besøg. Det handler om indlægget med titlen 9 smarte tricks til at optimere dine søgninger på Google. Dette indlæg har stået for rundt regnet 20% af alle de visninger (896 visninger), som Eftersidderen har haft i det forløbne år, hvilket jeg naturligvis er glad for men også lidt overrasket over. Dette indlæg er også lidt specielt i en helt anden sammenhæng, eftersom det var i dette indlæg, at webtjenesten youblisher.com også blev anvendt første gang på Eftersidderen. Sidenhen er denne webtjeneste gået hen og blevet min foretrukne pdf-fremviser, da den virker sådan lidt katalog-agtig.

Som en ekstra lille krølle på halen kunne jeg godt tænke mig at vide, om du kære læser, har haft glæde af nogle af indlæggene direkte i din undervisning eller på anden vis – smid gerne en kommentar. Tilbage er der kun at ønske alle jer læsere en god jul samt et godt og lykkebringende nytår. Eftersidderen holder pause i juledagene, men lur mig om jeg ikke er klar med et indlæg eller to i dagene op til den 31. dec. 2011.

Share

Billedbehandling blandt skyer

Hvad man dog ikke kan i skyen. Jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere nysgerrig, når det handler om cloudcomputing – altså det der med skyen og computere. Jeg har i den forløbne uge blogget lidt om nogle fototjenester i skyen, hvor man kan opnå forskellige effekter i forhold til et givent billede.

Men kan man gå skridtet videre, og foretage den egentlige billedbehandling oppe i skyen og få nogle brugbare resultater? Svaret er naturligvis, at det kan sagtens lade sig gøre. Der er også flere muligheder oppe i skyen på dette punkt. Hvorfor egentlig overlade så meget af ens computertid til tjenester, som er baseret på cloudcomputing? Jeg kan faktisk kun finde et gyldigt svar: På denne måde kan man frigøre plads på computeren til andre ting – hvis man baserer sine programmer på online tjenester, må der alt andet lige blive frigjort plads på harddisken, hvilket vel heller ikke er så ringe endda?! Nå, tilbage til det, som dette indlæg skal omhandle – billedbehandling i skyen.

For at være helt ærlig så findes der vanvittig mange muligheder, når det kommer til online billedbehandling. Det vil blive alt for omfattende at nævne samtlige muligheder i et blogindlæg som dette – ja, måske i det hele taget. Derfor vil jeg kun nævne nogle få:

Befunky.com er et relativt imponerende værktøj i forbindelse med online billedbehandling. Dette onlinebaserede billedbehandlingsprogram kan det meste og hel del til. Det fede ved sitet er, at du ikke behøver at lade dig registrere, der er intet at downloade (alt klares fra skyen) og endelig det hele er gratis. Du kan naturligvis mod betaling (maximalt ca. 15 $/mdr.) tilkøbe en udvidet version af sitet – men hvorfor det, gratisudgaven kan snildt dække de flestes behov.

Picnik.com er ligeledes et forholdsvist ret så imponerende stykke online-tool, når det kommer til billedbehandling på nettet. Dette site komunikerer med fx facebook, hvilket kan være snedigt nok (da man som bruger så slipper for at oprette endnu en bruger, som kan være svær at huske senere). Igen kan man mod betaling opnår yderligere fordele, men gratis dækker også i dette tilfælde de flestes behov.

Sumopaint.com skulle efter sigende være blandt de førende, når det kommer til netbaserede billedbehandlingstjenester. Jeg ved det ikke, eftersom jeg aldrig har prøvet kræfter med sitet. Umiddelbart ser det dog lovende ud – sitet tilbyder uden tvivl både billedredigering og -manipulation, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med undervisning. Hvis du har erfaringer med sumopaint så efterlad gerne en kommentar.

Pixer.us er er et af de lidt mere simple billedbehandlingsprogrammer online uden de helt vilde muligheder. Man har dog alle de almindelige muligheder for at ændre størrelse, beskære, rotere og ændre på lys, billeder, skarphed bla bla  osv. Dertil kommer en række specialeffekter, som man kan benytte på sine billeder. Disse effekter har dog ingen ikke  indstillingsmuligheder. Et ok site til mindre elever eller til lidt hurtig og simpel redigering.

Fotoflexer.com bliver det sidste billedredigeringsværktøj, som jeg vil nævne i denne omgang. Fotoflexer er uden tvivl området limousine. Her er muligheder for det hele – udover de gængse standardfunktioner får man her adgang til en hel spand af specielle effekter og muligheder som fx morphing. Dét, der imponerer mest imponerende er dog, at sitet åbner op for at arbejde i layers, hvilket dermed giver mulighed for temmelig avanceret billedbehandling – husk det her er ikke Adobes proffesionelle PhotoShop. De færdige billeder kan man gemme i standardformaterne fx jpg eller png. Men man kan også vælge at udgive sine fotos direkte i fx facebook, flicker og eller andre online tjenester. Det er også en mulighed at sende billedet som en URL eller som mail. Det skal lige nævnes, at det ikke er en nødvendighed at oprette en konto for at gøre brug af sitet – fedt.

Share

Lad ikke teknikken styre skolen!

Således kan man læse i en artikel af Maria Larsen, som er publiceret i magasinet “Frie skoler, nr. 7/2011” – de frie skolers pendant til bladet “Folkeskolen”, der udgives af Danmarks Lærerforening. “Interessant”, tænkte jeg, da magasinet landede på køkkenbordet

Når man læser artiklen opdager man, at forfatteren faktisk har nogle pointer, som alle skoler burde overveje nøje inden, at de investerer alt for massivt i IT. Et rigtigt godt eksempel er, at artiklen fx slår fast, at lærere skal klædes ordentligt på, hvis man med rimelighed forventer, at de nye teknologier skal inddrages i den daglige undervisning. Dette ligger meget fint i tråd med det, som jeg med jævne mellemrum oplever blandt kolleger – altså en slags modvilje mod teknologiens mange muligheder fx gratis tjenester på  nettet.

Et andet men lige så godt eksempel kunne være, at mange lærere fejlagtigt mener, at man blot skal digitalisere det vante undervisningsmateriale, hvorefter den hellige grav er velforvaret. I praksis vil det sige, at man blot blæser en tekst op på et smartboard i fx word-format. Dette har dog ikke ret meget at gøre med digital undervisning. Endelig slår artiklen også fast, at teknologi og pædagogik sagtens kan forenes, hvis man opfatter teknologierne som muligheder for fx differentiering eller en anderledes læringsstil end den vante.

Hvis du skulle have fået lyst til at læse hele artiklen, så klik her.

Share

Sjove fotos!

Så er det snart jul (og juleferie ikke at forglemme). Dermed er det også snart tid til et årsskifte – i den anledning vil jeg lige gøre opmærksom på en række websites, som måske kan gøre nytårsinvitationen en smule mere festlig.

For alle 4 websites som er nævnt nedenfor gælder det, at man blot uploader et vellignende foto. Herefter retter man det lidt til, hvorefter man trykker på knappen “create picture” (eller noget i den stil). Så laver websitet sådan set resten – det er så nemt, at man dårligt fatter det. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du nok skal score mange sjove reaktioner på dit nye portræt. Personligt har jeg brugt billederne som profilbillede på fx facebook – og reaktionerne har været mange og hovedsagligt sjove. Prøv selv!

Funphotobox – dette site tillader dig at arbejde med effekter for ansigtet, selve fotografiet, animationseffekter og endelig kan du producere sjove kort fx julekort online. Brugerinterfacet er simpelt og nemt at overskue. Der er kort sagt ikke meget at tage fejl af.

Istarin – hvis du uploader dit portræt i en af dette sites mange skabeloner, så bliver du pludselig filmstjerne (på papiret i alle tilfælde) i din egen ynglingsfilm. Her er skabeloner til fx Harry Potter, Superman, Indiana Jones og mange flere. Igen gælder det, at brugerinterfacet giver sig selv.

Picjoke – et website, der indeholder en hel del sjove fotoeffekter, som er nemme at gå til. Dette site er lidt atypisk, eftersom det åbner mulighed for at installere en dansksproget app. direkte på din egen pc’er. Såfremt du vælger blot at benytte dig af online-delen, så må man nok konkludere, at brugerinterfacet er enkelt og simpelt at overskue.

Loonapix – dette site indeholder uden tvivl flest fotoskabeloner (flere end de øvrige sites sammenlagt, tror jeg). Her er altså virkelig tale om en kæmpestor skabelondatabase. Derudover linker sitet videre til hhv. en animationscreator og en kalenderfunktion.

Share

Wix, landet der flyder med mælk og honning!

Jeg har gennem længere tid haft lyst til at gøre opmærksom på websitecreatoren wix.com. Wix tilbyder helt enkelt sine brugere at lave deres egne websites ved hjælp af flash-teknologi i et simpelt og overskueligt bruger-interface. Wix er, efter min bedste overbevisning, genialt.

Jeg har mere end én gang de sidste par år benyttet mig af den webydelse, som wix tilbyder – også i forbindelse med undervisning. Ligegyldigt om vi taler undervisning eller ej, så må jeg indrømme, at min begejstring for sitet er ret stor. Bruger-interfacet er uhyggeligt nemt at gå til for alle, og resultatet bliver som regel godt uden, at man behøver gøre sig voldsomme anstrengelser. Det fede ved sitet er så ubetinget, at brugeren ikke behøver at have kendskab til html-koder overhovedet. Man opretter en konto, hvorefter man stort set er i gang med det samme – resten giver virkelig sig selv (du kan oven i hatten også bruge din smartphone, når din wix skal designes).

For at illustrere hvad jeg taler om, sender Eftersidderen hermed alle sine læsere et julekort – klik her

Share