Dansk i den digitale tidsalder …

Læg lige mærke til indlæggets overskrift! Det er lidt af en udmelding, men jeg tænkte, at jeg før eller siden blev nødt til at finde lidt guf til dansklærerne, som jeg kunne lægge ud her på bloggen. Som sagt så gjort!

Det er nu ikke fordi, at bloggen her skal bruges som et sted, hvor jeg kan hovere over mine egne evner ud i kunsten at være smart på google men alligevel … det tog mig ikke ret lang tid at finde nogle relevante sites vhja. google.

Det første site jeg faldt over hedder “digitalretstavning“. Sitet ejes og udgives af forlaget Gyldendal. Her er tale om et betalingssite, hvor eleverne har helt andre muligheder end normalt for at arbejde individuelt med deres stavning. Digital retstavning er derfor et oplagt redskab til en effektiv, online, fleksibel og differentieret staveundervisning. Som eleven logger man sig ind med skolens bruger-id og adgangskode, herefter får eleven læst indsætningsdiktat og tekstdiktat op af computeren. Nu skal eleven løse diktatens opgaver i eget tempo vel at mærke. Endelig afslutter eleven prøven, når vedkommende er færdig. En fed feature ved sitet er, at man  som elev med det samme får besked om den samlede besvarelse på skærmen. Udskriv evt. besvarelsen med henblik på en efterbehandling med læreren/eleven. Ydermere skal det nævnes, at man har mulighed for en gratis afprøvning af en af de digitale retstavningsprøver ligger på sitet.

Dernæst var det tid til at kigge nærmere på onlinedansk.com – et site, som umiddelbart drives af sprogven.dk (det har ikke været muligt for mig at finde ret meget brugbar info om folkene bag sprogven eller onlinedansk, desværre) . Onlinedansk.com er en slags portal til andre sites på nettet, der beskæftiger sig med indlæring af færdigheder i danskfaget. Til eksempel kunne jeg nævne, at onlinedansk.com linker til et site, der hedder “fjern-uv”, hvor man helt gratis får råderet over (hold nu godt fast i musen) over 200 grammatiske øvelser, læseøvelser, lytteøvelser, vendespil, kryds- og tværs mv. Dette er blot en af flere muligheder på onlinedansk.com ….. men besøg selv sitet – her er virkelig tale om digitalt guld.

Jeg kunne også nævne Dansk4dummies. Dette site giver elever fra folkeskolens 8. kl og opefter mulighed for at lære grundlæggende dansk grammatik. Man finder på sitet øvelser startende helt nede på begynder niveau, og man kan så selv arbejde sig op gennem niveauerne i det tempo, man føler er passende.

Slutteligt vil jeg også lige nævne 2 guldgruber, når det handler om danskfaget og den digitale tidsalder. Det første site er: Ole Vognstofts site, som indeholder vanvittigt mange opgaver mv. lige til at bruge – genialt, klik her og se mere. Dernæst kan man ikke komme uden om Finn Bangsgaards opgavesamling, som du finder ved at klikke her – det bliver uden tvivl alt for omfattende at gå i dybden med beskrivelsen af de to sidste sites, men besøg dem endelig, de er det værd.

Share

5 meninger om “Dansk i den digitale tidsalder …

    1. Hej Julie,

      Næh, den side kendte jeg ikke. Men jeg vil da gerne skrive lidt om den på bloggen, hvis det er ok med lidt kritik?! Af samme grund har jeg netop dd bestilt et prøvelogin ….. så lur mig om jeg ikke har en mening om et par ugers tid (hold mig gerne op på dette).
      Tak for dit indspark.

      Vh
      Lars Noes

      1. Jeg vil se frem til dit indlæg. Det er altid givtigt med kritik – især på produkter, der er under stadig udvikling😉

  1. Må næsten også lige gøre opmærksom på siden danskfaget.dk fra Clio. Bruger selv denne side, da vores skole har tegnet abonnement.

    1. Det er jo fint med en side, hvor der er tegnet abonnement. Meningen med bloggen her er, at skabe debat om de sites, som er gratis at bruge. Abonnementsites er gode nok, men de har også en begrænsning i kraft af netop abonnementet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s