Måned: april 2012

Eftersidderens netværk, part II

Den anden dag omtalte jeg forskellige netværk, man som underviser kan gøre brug af via bl.a. facebook og Linkedin.

Jeg glemte dog nogle. Hvis man har en konto på Diigo.com, så kan man også være en del af den virtuelle diskussion i følgende fora:

  • Web2.0Beviset
  • Ipads in Education
  • IT Torvet (findes også som blog i trad. forstand)
  • Classroom 2.0
  • Uddannelse og læringsteknologi

Jeg siger ikke, at man skal være medlem af alle de mange forskellige netfora for undervisning og IT. Min pointe er blot, at opbygger man et netværk på nettet (et såkaldt PLN – Personal Learning Network), så vil man helt sikkert også have flere muligheder for erfaringsudveksling til rådighed, når det kommer til udvikling af gode undervisningsforløb.

Min erfaring er, at jeg ofte får en mere brugbar faglig sparring, når jeg gør brug af mit PLN. Dette skyldes sandsynligvis, at er nødt til at forholde mig kritisk til min egen praksis, når jeg ikke kender mine diskussionspartnere IRL (In Real Life – personligt). Blot nogle tanker.

Share

Reklamer

Eftersidderen og de sociale medier

Jeg har tit tænkt på, hvorfor mange af mine lærerkolleger vælger at stå uden for de muligheder, som sociale medier giver. Måske skyldes det uvidenhed? Måske er forklaringen tid eller manglende overskud til at afprøve nye medier i en presset hverdag? Dybest kender jeg ikke grunden til, at så mange ikke prøver sig at i de virtuelle netværk.

Tit er det sådan, at jeg må prikke til kolleger med en løs idé til et undervisningsforløb, hvor IT indgår på en eller anden led. Det hænder ligeså tit, at jeg skuffes over de samme kollegers manglende mod til at prøve nye ideer af. Svaret er næsten altid det samme: “Det er altså et dårligt tidspunkt lige nu – måske senere”.

“Grundlæggende har jeg den opfattelse, at verden efterhånden er så kompleks og bevæger sig i et meget hastigt tempo”

Inderst inde går jeg med en forestilling om, at mange lærere helst vil køre videre i det spor, som de altid har kørt rundt i. Der er vel en grund til at Bjarne Reuters roman “Zappa” eller Kirsten Holsts ditto om “Min ven Thomas” stadigvæk kan være svære at booke på fællessamlingerne rundt om i kongeriget – begge bøger har vel mere end 20 år på bagen, der må med alt respekt være skrevet vedkommende ny litt. siden.

“så er styrken ved netværk jo netop, at man i fællesskab kan kvalificere hinandens gode ideer.”

Da jeg for ca. 1 år siden begyndte at interessere mig for sociale netværk på internettet og særligt web2.0-værktøjer til undervisningsbrug, åbnede der sig en helt ny men meget spændende verden for mig. Faktisk var denne nye verden så interessant at jeg blev nødt til at dele den med andre ….. vupti “Eftersidderen” var født. Grundlæggende har jeg den opfattelse, at verden efterhånden er så kompleks og bevæger sig i et meget hastigt tempo – ja, faktisk så hurtigt, at det er nyttesløst at tro, at man kender alle svarene selv. Af samme grund er det vigtigt at den moderne lærer tør kaste sig ud i de sociale mediers mange netværk. I stedet for at hver enkelt lærer skal opfinde den dybe tallerken selv – så er styrken ved netværk jo netop, at man i fællesskab kan kvalificere hinandens gode ideer.

Hvad er det så for nogle virtuelle netværk, du som lærer kan gøre brug af? Jo, der findes efterhånden en hel del fx:

  • Facebook i undervisningen (kræver profil på facebook)
  • Sociale medier, pædagogik og formidling (kræver profil på facebook)
  • IT og undervisning (kræver profil på facebook)
  • Ipads i skola och Förskola (kræver profil på facebook)
  • Dansk IT-didaktisk netværk (kræver profil på Linkedin)
  • Edufire teachers (kræver profil på Linkedin)
  • Teachers Networking Group (kræver profil på Linkedin)
  • Leg og læring (kræver profil på Linkedin) 
  • E-læring i Danmark (kræver profil på Linkedin)
  • #Skolechat (kræver profil på Twitter)

Derudover findes der et hav af weblogs, som du kan finde bl.a. ved hjælp af google ved fx at anvende flg. søgeord:

  • 111 variationer til undervisning
  • Mors-apps
  • Tim Ryland
  • Skolestuen
  • Smartboardskolen

Det var blot nogle af mulighederne, der er helt sikkert mange flere (også flere end du aner). Tilbage er der blot at sige, du kan med få klik komme i kontakt med folk, som du under normale omstændigheder næppe ville have adgang til. Mine virtuelle møder i diverse netværk med andre lærere, it-vejledere og mange andre fagfolk, der arbejder prof. med læring, giver mig uden tvivl brugbar inspiration, hvorfor jeg kun kan opfordre andre til at udnytte internettet offensivt som en slags virtuel vidensbank.

Share

Er mediepatruljer en god idé?

Lige i øjeblikket er et af de helt store buzzwords, når det kommer til IT og folkeskoler, ordet “mediepatrulje”. Men hvad er en mediepatrulje egentlig for noget, og er det overhovedet noget, som vi ønsker på skolen?

Det sidste spørgsmål vil nok være svært at svare på for rigtig mange, hvis man ikke ved, hvad begrebet “mediepatrulje” dækker over. Som jeg forstår begrebet, så er en mediepatrulje en gruppe elever fra forskellige klasser og årgange, der har en særlig interesse i IT og medier. Denne gruppe er så tilknyttet en eller flere lærere, der oplærer patruljen i fx nyttige web 2.0-værktøjer. Patruljens opgave er herefter at gå tilbage til deres respektive klasser, hvor de kan fungere som lærerens forlængede arm mht. inddragelse af IT i undervisningen.

“En af de skoler, der er stukket af fra det store hovedfelt er Maglegårdsskolen i Gentofte ved København.”

Nogle steder i kongeriget er man nået virkelig langt med at implementere mediepatruljer på skolerne – andre steder halter det lidt mere, og atter andre er slet ikke i gang. En af de skoler, der er stukket af fra det store hovedfelt er Maglegårdsskolen i Gentofte ved København. Her har den pædagogiske IT-vejleder Kasper Koed ligefrem oprettet et website under domænet medieptruljen.dk, hvor Kasper giver gode ideer videre til interesserede, der gerne vil vide mere om begrebet “mediepatruljer”. Du finder sitet ved at klikke her. Derudover har Kasper også lavet et website i wix, hvor han beskriver en række gode web2.0-værktøjer ud fra en didaktisk vinkel, dette site finder du ved at klikke på dette link.

Share

Smartboards – behøver du et kursus?

Jeg har efterhånden hørt den der med, at får jeg et smartboard i min klasse, så vil jeg helt sikkert kunne bedrive en mere spændende og udfordrende undervisning, temmelig mange gange. Når så smartboardet kommer op, siger mange lærere, at de først kan bruge det, når de har været på kursus.

Grundlæggende tror jeg ikke, at lærere har en indgroet modvilje, når det kommer til at implementere den nye teknik i undervisningen. Dét, der ligner modvilje, tror jeg, skyldes helt andre ting. Jeg tror, at den der skepsis overfor det nye og ukendte mest af alt bunder i manglende lyst til at tænke nye tanker i forbindelse med forberedelsen af lektionerne. Rigtig mange lærere er vanedyr, der gør, som vi altid har gjort, fordi det nu en gang virker bedst for os i klasseværelset.

“Jeg tror, at den eneste måde, hvorpå man lærer at bruge smartboardet og den medfølgende software, er ved at sætte sig ned og prøve sig frem – altså hands on.”

Forklaringer om manglende kurser eller tid til at sætte sig ind i alt det nye, er, efter min bedste overbevisning, blot dårlige undskyldninger, der sandsynligvis dækker over en grundlæggende usikkerhed. Hvad kan man som kollega så gøre for at afhjælpe denne usikkerhed?

Tja, man kan gøre flere ting, tror jeg. Vigtigst er det dog, at man opfordrer kollegerne til at bruge smartboardet. Jeg tror, at den eneste måde, hvorpå man lærer at bruge smartboardet og den medfølgende software, er ved at sætte sig ned og prøve sig frem – altså hands on. Den anden dag prøvede jeg (med rimelig succes) en anderledes mulighed af. Vi har i personalerummet et smartboard, som jeg kun har set i brug et par gange på diverse pr-møder. Dette smartboard brugte jeg et par timer på et lege med, mens jeg ventede på et møde – i og med min smartboardleg foregik i personalerummet oplevede jeg en del kolleger, der standsede op og interesseret spurgte til min leg med teknikken. Enkelte gik endda så vidt, at de lige selv skulle prøve nogle ting. Mit håb er nu, at flere er blevet mindet om smartboardets muligheder for anderledes undervisning.

“De skal blot kaste forsigtigheden overbord, og stikke fingrene ned i dejen.”

Hvis vi lige vender tilbage til overskriften for dette indlæg “Smartboards – behøver du et kursus?”, så vil jeg mene, at langt de fleste lærere ikke behøver et kursus. De skal blot kaste forsigtigheden overbord, og stikke fingrene ned i dejen. Skulle man alligevel stå og mangle inspiration til forløb, så kan man hente hjælp hos bl.a. (der er sikkert flere – smid endelige brugbare links som kommentarer til dette indlæg):

Share

Lav interaktive billeder med ThingLink.Com

Eva Pors præsenterede den 13. april et interessant web 2.0-tool ved ThingLink på sin weblog “111variationer“. ThingLink er et site, som tillader brugeren at gøre et billede interaktivt – ja, du læste rigtigt!

I praksis vil det kort fortalt fungere således, at værktøjet (altså sitet) gør det muligt at sætte links ind på specifikke dele af bestemte billeder og altså derved gøre billederne interaktive. Det må uden tvivl kunne bruges i alverdens undervisningssammenhænge bl.a. i dansk, billedkunst, historie eller samfundsfag for nu blot at nævne nogle fagmuligheder.

“Så kunne man tænke sig, at eleverne skulle finde relevante links til bestemte billedudsnit, der tydeligt illustrede fx et bestemt virkemiddel eller måske ligefrem en stilart”

Interaktive billeder kunne uden tvivl være en ideel kreativ opgave til billedanalyse i en danskfaglig sammenhæng, hvor fokus fx kunne være på diverse stilarter. Så kunne man tænke sig, at eleverne skulle finde relevante links til bestemte billedudsnit, der tydeligt illustrede fx et bestemt virkemiddel eller måske ligefrem en stilart – måske kunne man endda lade eleverne selv skabe de internetsites der linkes til, i form af wikis eller blogs. En anden mulighed kunne være at lade sitet indgå i et dansk-historisk oversigtsforløb, hvor eleverne fandt repræsentative billeder fra forskellige perioder, som de kunne lade linke op til relevante informationer om den givne historiske periode, som billedet udtrykker/illustrerer.

Det skal lige nævnes, at lingthink på udmærket vis kombinerer billederne fra dine konti hos fx facebook og flickr. Derudover er selve brugerinterfacet på sitet meget nemt at anvende i praksis. Det giver næsten sig selv, hvad man skal gøre – dernæst er dit interaktive billede meget nemt at linke videre til eller måske ligefrem embedde i eksempelvis blogindlæg. Du kan se mit eksempel ved at klikke her.

Share

3 interessante artikler

Fra tid til anden oplever jeg forældre, der ytrer ønske om hjælp til dem selv således, at de kan hjælpe deres børn med lektierne i fx matematik eller dansk. Grundlæggende tror jeg, at alle forældre hellere end gerne vil hjælpe deres børn med skolearbejdet – men nogle forældre magter det ikke af flere årsager (som jeg ikke finder det hensigtsmæssigt at kommentere på i dette blogindlæg).

Nu er der måske hjælp at hente på den front, eftersom politiken.dk i dag har publiceret en artikel med overskriften “Guide: Sådan tæmmer du matematikken med dit barn”. Artiklen er faktisk ok – den beskriver i alle tilfælde meget godt 5 gode apps eller websites, der kan hjælpe de fleste til at få styr på den matematik, som møder elever i folkeskolen. Læs artiklen ved at klikke her.

“Husk blot, at teknologien kan ikke gøre det alene.”

Men for at det ikke skal være løgn, så var poltiken allerede i sept. 2011 på banen med en tilsvarende artikel om læseindlæring. Den gang havde artiklen flg. overskrift “Vi tjekker: Fem apps og spil der lærer dit barn at læse”. Igen må man blot sige, at der er tale om en relativ grundig gennemgang af nogle gode bud på på apps eller websites, der kan hjælpe med læseindlæring. Husk blot, at teknologien kan ikke gøre det alene. Du finder artiklen ved at klikke her.

Slutteligt kan jeg ikke dy mig for lige at linke til en artikel omhandlende den nye iPads begrænsninger. Det handler ikke om, at jeg finder iPads skrækkelige eller ringe i forbindelse med undervisning. For mig er artiklen blot et bevis for, at det meste teknologi (altså også iPads) har begrænsninger. Læs og døm selv, artiklen finder du ved at klikke her.

Share

En fed facebook-fidus

Jeg har ved tidligere lejligheder her på bloggen efterlyst ideer til at inddrage facebook i undervisningen. I fredags ramte jeg ved et tilfælde en fed idé med facebook i undervisningen.

I samfundsfag i 9. klasse skulle vi i gang med et nyt forløb omhandlende begrebet “ghettoer”. Indledningsvist skulle eleverne på smartboardet se en musikvideo af Jokeren (nummeret hedder “Gravøl”), dernæst skulle vi lave et forsøg med twitter – men uvidst af hvilke årsager var det ikke muligt for eleverne at oprette deres twitter-konti.

“Eleverne brugte laptops, tablets og smartphones til at fabrikere deres forskellige opslag”

Pludselig nævner en af eleverne, at vi da bare kan bruge klassens samfundsfagsgruppe på facebook til forsøget, hvilket alle finder som en blændende idé – og det virkede! Eleverne skulle lave små opslag på gruppens væg med alt det, de kom i tanke om, når de hørte ordet “Ghetto”. I takt med at alle slog noget op, så kunne alle følge med på smartboardet (eleverne brugte laptops, tablets og smartphones til at fabrikere deres forskellige opslag). Da alle havde lavet deres opslag, kunne vi i fællesskab gennemgå “listen”, hvorefter alle fik lov at kommentere deres egne opslag.

“Eleverne var helt høje af begejstring efterfølgende, eftersom de fandt metoden rigtig fed”

Metoden er genial, når det handler om at aktivere alle elever i klasserummet. Derudover er facebook ikke platformsafhængigt, hvilket også er en klar fordel. Endelig kommer alle til orde – også klassens mere usynlige/svage elever. Eleverne var helt høje af begejstring efterfølgende, eftersom de fandt metoden rigtig fed – jo, det er bestemt en metode, jeg kommer til at anvende igen, helt sikkert.

Oprindeligt var det meningen, at forsøget skulle være gjort ved hjælp af twitter, men det fungerede også rigtigt godt med facebook.

Share