Måned: december 2012

Hvis vi bar’ ku’ få lov


god undervisning2012 synger på sidste vers i disse dage, hvor vi hastigt nærmer os nytåret og 2013. Jeg tror, at rigtigt mange lærere i den danske folkeskole på en eller anden måde frygter 2013 pga. usikkerheden omkring de kommende forhandlinger mellem DLF og KL.

I den sammenhæng finder jeg det ret tankevækkende, at så mange udenforstående har travlt med at kloge sig på lærernes arbejdstid. De fleste af os har vel siddet i til diverse sammenkomster i anledning af julen og forsøgt at forklare sagernes rette sammenhæng. Én ting er dog helt sikkert. Uanset udfaldet af forhandlingerne mellem DLF og KL, så vil alle lærere i folkeskolen til stadighed gøre deres yderste for at eleverne får det bedste ud af deres folkeskoletid – også selv om, at Niels Egelund, Michael Ziegler og andre “højtalere” i det offentlige rum måtte mene noget andet.

 – også selv om, at Niels Egelund, Michael Ziegler og andre “højtalere” i det offentlige rum måtte mene noget andet.

Denne video (som i øvrigt er strikket sammen i præsentationsværktøjet Powtoon, som du bl.a. finder i skoletube) beskriver meget godt, hvad det er, at alle lærere hver dag forsøger at gøre i folkeskolen. Videoen og sangen er produceret af 3 lærere Torben M. Schmidt, Anja E. Madsen og Dorthe Munk fra Vodskov skole i Nordjylland.

NB! Det skal lige understreges, at der ingen sammenhæng er mellem DLF’s kampagne (billedet øverst i dette indlæg) og sangen “Hvis vi bar’ ku’ få lov”.

Eftersidderens julegave

edudemicSå blev det jul eller næsten jul. På skolen blev det jul i dag med kirkegang og julehygge sammen med eleverne. Jo, jeg synes, at vi fik sendt hinanden på juleferie på en fin måde.

Hvad så nu? Tja, jeg tillader mig her på eftersidderen at holde lidt ferie, hvorfor der heller ikke vil komme flere indlæg her på bloggen på denne side af juledagene. Men lur mig om ikke jeg bliver nødt til at udgive et indlæg eller tre mere inden, at dette år rinder helt ud den 31. dec. 2012 – det tror godt, at jeg tør love.

Inden julefreden helt sænker sig over bloggen Eftersidderen, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig, kære læser:

God Jul

Ligesom juleaften skal du heller ikke snydes for en gave. Eftersidderens gave i år er et link (ikke overraskende) til sitet edudemic, som virkelig er et godt sted at hente inspiration til arbejdet med web2.0 i skolen. Sitet er godt nok på engelsk, men indeholder en lang række fantastiske artikler omhandlende fx:

  • Hvordan du bruger twitter i dit klasseværelser
  • 5 alternativer til youtube
  • 25 måder at bruge tablets på i undervisningen
  • 20 kreative måder at bruge instagram på i undervisningen
  • 50 fantastiske podcasts til sprogindlæring
  • eller … mulighederne er nærmest uendelige

Som du måske allerede nu kan regne ud, så er mulighederne med edudemic nærmest uendelige. Alle lærere uanset fag vil uvtvivlsomt kunne have stor glæde af artiklerne på edudemic – besøg sitet ved at klikke her.

edudemic

Stop-motion i historieundervisningen

roaldFor en god måned siden gav jeg min 8. klasse en udfordring i faget historie. Vi skulle i gang med et forløb om de store opdagelsesrejsende fx Vasco da Gama, Columbus, Cook, Magellan mfl. Men det skulle ikke være historieundervisning i traditionel forstand – derfor lød udfordringen, at hver elevgrp. skulle fremstille en film efter metoden Stop-Motion (hvis du ikke kender metoden, så tænk på de gl. film om Cirkeline) omhandlende en given eventyrer.

Jeg havde på forhånd besluttet hvilke eventyrer, eleverne skulle arbejde med. Eleverne valgte sig herefter ind i grupperne omhandlende de på forhånd givne eventyrer (foruden dem, jeg allerede har nævnt, kunne eleverne også vælge Marco Polo, Charles Darwin, Neil Armstrong, Vitus Bering og Roald Amundsen). Hver elevgruppe kom herefter til at bestå af 2-3 elever. Jeg plejer at have 3 eleverne i en gruppe som et absolut loft således, at jeg har rimelig vished for at alle i gruppen bidrager aktivt i processen frem mod slutmålet.

Eleverne fik på forhånd fortalt, at tidsrammen for forløbet var 2 ugentlige historielektioner i 5 uger – i alt altså 10 lektioner. Filmene skulle have en varighed på 2 min. plus minus 10 sek. Derudover fik samtlige elever at vide, at de måtte påregne et vist hjemmearbejde udover det normale. Filmproduktion er ofte ret tidskrævende, og hvis deres produktioner kvalitetsmæssigt skulle stå mål med deres ambitioner for projektet – ja, så kunne de nok forvente noget hjemmearbejde i en eller anden form. Det bemærkelsesværdige i dette forløb er, at jeg ikke på noget tidspunkt har hørt nogen elever klage sig over lektiebyrden snarere tværtimod, flere har ligefrem uopfordret fortalt mig, at nu var de altså så og så langt i forløbet.

Det bemærkelsesværdige i dette forløb er, at jeg ikke på noget tidspunkt har hørt nogen elever klage sig over lektiebyrden snarere tværtimod, flere har ligefrem uopfordret fortalt mig, at nu var de altså så og så langt i forløbet.

Jeg besluttede ligeledes tidligt i forløbet, at eleverne skulle bruge moviemaker som redigeringsværktøj. Jeg ved godt, at der findes mange andre værktøjer bl.a. monkeyjam, som muligvis er bedre eller mere oplagte. Eleverne gav dog udtryk for, at moviemaker var nemt at overskue og at arbejde i. Langt hovedparten af eleverne brugte enten deres smartphones eller en af skolens tablets i forbindelse med kamerafunktionen – dermed blev telefonen pludselig et aktiv for eleverne i undervisningen.

Den sidste historielektion inden juleferien (onsdag den 19. dec. 2012) var premieredagen, hvor filmene skulle vises frem for resten af klassen. Det var ret interessant at se, at der var mange forskellige udtryksformer/stilarter repræsenteret blandt filmene. Nogle elever havde valgt at arbejde i LEGO, andre med tegninger og andre igen havde valgt at kombinere fotografier med tegninger osv.

Mit håb er nu, at eleverne har fået et overordnet kendskab til nogle af historiens største opdagelsesrejsende og til en enkelt af disse i særdeleshed.

Mit håb er nu, at eleverne har fået et overordnet kendskab til nogle af historiens største opdagelsesrejsende og til en enkelt af disse i særdeleshed. Jeg tror faktisk, at mange har lettere ved at huske forløbene som elev, når de kan binde forløbet op på en given aktivitet. Af sammen grund finder jeg det også meget vigtigt, at jeg som lærer, varierer min undervisning således, at eleverne i højere grad mødes med nogle udfordringer, som de efterfølgende kan huske.

EU – kom godt i gang

En introduktionEgentlig er dette indlæg ikke udtryk for en et eller andet snedigt site om EU. Dette indlæg er mere ment som en god idé i forhold til undervisningen i samfundsfag i folkeskolens ældste klasser i forhold til EU. Hvorfor skrive sådan et indlæg nu? Jo,  fordi jeg skal undervise to 8. klasser om EU efter juleferien

Når jeg underviser i emnet EU, så plejer jeg at først at lave en brainstorm over alle de forhold vedrørende EU, som eleverne kan komme i tanke om – det kan man passende gøre på et smartboard med hjælp fra todaysmeet.com (det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at at eleverne ikke må skrive anonyme indlæg af hensyn til indlægenes seriøsitet). Dernæst fungerer det godt for mig at tage udgangspunkt fire film fra folketingets EU-oplysning. Det drejer sig om følgende fire film:

  • EU’s historie
  • Hvad laver EU
  • EU’s institutioner
  • EU’s traktater

Næste år tror jeg dog, at jeg indleder lidt anderledes, når jeg har gennemført den omtalte brainstorm. Jeg føler mig ret så overbevist om, at jeg vil lade eleverne se DR-udsendelsen “Gintberg på kanten – EU” sendt på DR1 den 13. dec. 2012

Derudover har det vist sig, at diskussionerne som regel bliver meget mere seriøse, hvis man opfordrer eleverne til at møde op klædt som virkelighedens beslutningstagere

Grunden til at jeg vil indlede med denne tv-udsendelse er, at udsendelsen måske kan gøre et i mange sammenhænge tørt og lidt kedeligt stofområde både sjovere og lidt mere indbydende. Ja, ja, jeg ved godt, at nogle måske vil indvende, at undervisning ikke skal være underholdning – dette synspunkt er jeg helt på linje med, men jeg synes også, at undervisning gerne må være sjovt. Herefter følger nogle lektioner, hvor vi tager nogle klassediskussioner med udgangspunkt i de fire førnævnte film. Det kan også være en god idé at bruge lidt tid på sitet “Sådan lovgiver EU” (et undersite til folketingets EU-oplysning).

Senere i forløbet har jeg ofte valgt at lade eleverne spille et eller to af de fire dilemmaspil journalisten Ole Ryborg fra Ugebrevet Mandag Morgen har udgivet på EMU – idag fungerer Ole Ryborg som DR’s korrespondent fra EU-hovedkvarteret i Bruxelles. Dilemmaspillene er ret gode, eftersom de opstiller nogle tænkte dilemmaer, som eleverne via nogle diskussioner skal forsøge at finde deres egne løsninger på. Når jeg bruger spillene i undervisningen plejer jeg at lade eleverne sidde i en bordopstilling meget lig den virkelige verden dvs. i rundkreds. Derudover har det vist sig, at diskussionerne som regel bliver meget mere seriøse, hvis man opfordrer eleverne til at møde op klædt som virkelighedens beslutningstagere – altså i skjorte & slips mv. (det giver ligeledes en god anledning til at tale om påklædningens signaler).

Som evaluering på forløbet har jeg denne gang tænkt mig at lave en multiple-choice-test fx i skoleintra. Man kunne også prøve at lade eleverne optage nogle såkaldte voxpops over nogle udvalgte spørgsmål i forhold til EU – fx skal eleverne i nedenstående voxpop (fundet på youtube) forholde sig til og forklare “det indre marked”.

Hvis du, kære læser, ligger inde med en mening til dette forløb, så smid gerne en kommentar til dette indlæg – jeg vil rigtig gerne have nogle nye vinkler på dette emnefelt.

Skal vi flette vores julehjerter sammen?

godjulSkal vi flette vore julehjerter sammen? Sådan sang Raquel Rastenni og Gustav Winckler tilbage i 1964. Jeg skal nok undlade at offentliggøre resten af teksten i dette indlæg – den kan du selv finde via google. Men det er blevet tid til at flette julepynt, og nu kan du få hjælp fra uventet side.

En forsker fra i datalogi på Århus Universitet har opfundet et computerprogram, der kan producere skabeloner til brug for flettede julehjerter med navn på forsiden såvel som bagsiden af hjertet. Indrømmet det lyder umiddelbart langt ude, men den er god nok. Gerth Brodal, lektor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet har lanceret en web-baseret generator, som kan designe de helt specielle skabeloner til flettede julehjerter med “indlagte” tal og bogstaver.

I generatoren, som du finder her, skal du blot skrive den tekst, som du ønsker i dit hjerte. Herefter designer programmet en skabelon, der er lige til at printe ud indeholdende teksten. Herefter er det blot at gå i gang med fletteriet.

Ej blot til lyst

skyenFå dig et liv! Bruger du ikke alt for mange timer på nettet? Hvordan finder du alle de der nyttige links? Nåja, men du har jo heller ikke tv! Det er bare 4 af de utallige udsagn, jeg næsten dagligt konfronteres med af kolleger. Det handler i bund og grund om at holde sig orienteret på mange fronter.

Personligt tilbringer jeg dagligt et par timer på nettet i en evig jagt på nye måder at anskue undervisning på. Nogle gange fører det til, at jeg mere eller mindre tilfældigt falder over nye websites, som jeg kan bruge direkte eller indirekte i min daglige undervisning. Det sker tit, at jeg ikke har et bestemt formål med min søgen – jeg lader så og sige tilfældet råde. Det har vist sig at være en, for mig, god måde at opdage nye måder at undervise på.

I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer

Derudover er jeg naturligvis aktiv på flere sociale netværk som fx twitter eller facebook. Hvis vi begynder med twitter, så har dette site mere end en gang kastet nogle ret så interessante diskussioner af sig. Mit “liv” på twitter har også i enkelte tilfælde skaffet mig udenlandkse kontakter. I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer (noget som var helt ukendt i Sverige). Dette samarbejde kom udelukkende i stand ved at være aktiv på twitter – og jeg forventer mig faktisk en del af samarbejdet på sigt, nu må vi se.

I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på

Endelig er det også værd at bemærke, at facebook kan andet end ligegyldige spil og latterlige statusopdateringer. Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end tilfældet er i forhold til facebook. Jeg bruger også nogle af de muligheder for tidsfordrivende underholdning, som facebook opbyder. Men jeg har også valgt en rimelig klar linje på facebook i forhold til mit prof. virke som lærer. Jeg har bevist meldt mig selv ind i diverse grupper eller fora omhandlende it og undervisning. Nedenfor kan du se hvilke grupper, jeg er medlem af (nogle af grupper skal man ansøge om optagelse i, andre er mere åbne):

Det sker faktisk relativt ofte, at jeg via en af de ovennævnte grupper finder et link, som kan bruges her og nu i forhold til min daglige undervisning. Set i det lys er facebook, for mig, andet og mere end en måde at holde kontakt til mere eller mindre ligegyldige personer i min bekendtskabskreds.

Og jo, jeg har ikke et tv – men det her handler ikke om, hvorvidt jeg spilder tiden foran husalteret eller ej. I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på, tv er en måde og facebook/nettet en anden.