EU – kom godt i gang

En introduktionEgentlig er dette indlæg ikke udtryk for en et eller andet snedigt site om EU. Dette indlæg er mere ment som en god idé i forhold til undervisningen i samfundsfag i folkeskolens ældste klasser i forhold til EU. Hvorfor skrive sådan et indlæg nu? Jo,  fordi jeg skal undervise to 8. klasser om EU efter juleferien

Når jeg underviser i emnet EU, så plejer jeg at først at lave en brainstorm over alle de forhold vedrørende EU, som eleverne kan komme i tanke om – det kan man passende gøre på et smartboard med hjælp fra todaysmeet.com (det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at at eleverne ikke må skrive anonyme indlæg af hensyn til indlægenes seriøsitet). Dernæst fungerer det godt for mig at tage udgangspunkt fire film fra folketingets EU-oplysning. Det drejer sig om følgende fire film:

  • EU’s historie
  • Hvad laver EU
  • EU’s institutioner
  • EU’s traktater

Næste år tror jeg dog, at jeg indleder lidt anderledes, når jeg har gennemført den omtalte brainstorm. Jeg føler mig ret så overbevist om, at jeg vil lade eleverne se DR-udsendelsen “Gintberg på kanten – EU” sendt på DR1 den 13. dec. 2012

Derudover har det vist sig, at diskussionerne som regel bliver meget mere seriøse, hvis man opfordrer eleverne til at møde op klædt som virkelighedens beslutningstagere

Grunden til at jeg vil indlede med denne tv-udsendelse er, at udsendelsen måske kan gøre et i mange sammenhænge tørt og lidt kedeligt stofområde både sjovere og lidt mere indbydende. Ja, ja, jeg ved godt, at nogle måske vil indvende, at undervisning ikke skal være underholdning – dette synspunkt er jeg helt på linje med, men jeg synes også, at undervisning gerne må være sjovt. Herefter følger nogle lektioner, hvor vi tager nogle klassediskussioner med udgangspunkt i de fire førnævnte film. Det kan også være en god idé at bruge lidt tid på sitet “Sådan lovgiver EU” (et undersite til folketingets EU-oplysning).

Senere i forløbet har jeg ofte valgt at lade eleverne spille et eller to af de fire dilemmaspil journalisten Ole Ryborg fra Ugebrevet Mandag Morgen har udgivet på EMU – idag fungerer Ole Ryborg som DR’s korrespondent fra EU-hovedkvarteret i Bruxelles. Dilemmaspillene er ret gode, eftersom de opstiller nogle tænkte dilemmaer, som eleverne via nogle diskussioner skal forsøge at finde deres egne løsninger på. Når jeg bruger spillene i undervisningen plejer jeg at lade eleverne sidde i en bordopstilling meget lig den virkelige verden dvs. i rundkreds. Derudover har det vist sig, at diskussionerne som regel bliver meget mere seriøse, hvis man opfordrer eleverne til at møde op klædt som virkelighedens beslutningstagere – altså i skjorte & slips mv. (det giver ligeledes en god anledning til at tale om påklædningens signaler).

Som evaluering på forløbet har jeg denne gang tænkt mig at lave en multiple-choice-test fx i skoleintra. Man kunne også prøve at lade eleverne optage nogle såkaldte voxpops over nogle udvalgte spørgsmål i forhold til EU – fx skal eleverne i nedenstående voxpop (fundet på youtube) forholde sig til og forklare “det indre marked”.

Hvis du, kære læser, ligger inde med en mening til dette forløb, så smid gerne en kommentar til dette indlæg – jeg vil rigtig gerne have nogle nye vinkler på dette emnefelt.

Advertisements

En mening om “EU – kom godt i gang

  1. Tak for et godt indlæg, jeg har selv ofte brugt filmene fra folketinget. En anden rigtig god film (synes jeg) er “Kampen om kemikalierne” på filmstriben, hvor man følger Dan Sørensen (MP), en lobbyist fra kemiindustrien og en lobbyist fra GreenPeace op til en vigtig lovgivning om farlige kemikalier.

    Men jeg vil helt klart se Gintberg på Kanten og se dilemmaspillene efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s