Stop-motion i historieundervisningen

roaldFor en god måned siden gav jeg min 8. klasse en udfordring i faget historie. Vi skulle i gang med et forløb om de store opdagelsesrejsende fx Vasco da Gama, Columbus, Cook, Magellan mfl. Men det skulle ikke være historieundervisning i traditionel forstand – derfor lød udfordringen, at hver elevgrp. skulle fremstille en film efter metoden Stop-Motion (hvis du ikke kender metoden, så tænk på de gl. film om Cirkeline) omhandlende en given eventyrer.

Jeg havde på forhånd besluttet hvilke eventyrer, eleverne skulle arbejde med. Eleverne valgte sig herefter ind i grupperne omhandlende de på forhånd givne eventyrer (foruden dem, jeg allerede har nævnt, kunne eleverne også vælge Marco Polo, Charles Darwin, Neil Armstrong, Vitus Bering og Roald Amundsen). Hver elevgruppe kom herefter til at bestå af 2-3 elever. Jeg plejer at have 3 eleverne i en gruppe som et absolut loft således, at jeg har rimelig vished for at alle i gruppen bidrager aktivt i processen frem mod slutmålet.

Eleverne fik på forhånd fortalt, at tidsrammen for forløbet var 2 ugentlige historielektioner i 5 uger – i alt altså 10 lektioner. Filmene skulle have en varighed på 2 min. plus minus 10 sek. Derudover fik samtlige elever at vide, at de måtte påregne et vist hjemmearbejde udover det normale. Filmproduktion er ofte ret tidskrævende, og hvis deres produktioner kvalitetsmæssigt skulle stå mål med deres ambitioner for projektet – ja, så kunne de nok forvente noget hjemmearbejde i en eller anden form. Det bemærkelsesværdige i dette forløb er, at jeg ikke på noget tidspunkt har hørt nogen elever klage sig over lektiebyrden snarere tværtimod, flere har ligefrem uopfordret fortalt mig, at nu var de altså så og så langt i forløbet.

Det bemærkelsesværdige i dette forløb er, at jeg ikke på noget tidspunkt har hørt nogen elever klage sig over lektiebyrden snarere tværtimod, flere har ligefrem uopfordret fortalt mig, at nu var de altså så og så langt i forløbet.

Jeg besluttede ligeledes tidligt i forløbet, at eleverne skulle bruge moviemaker som redigeringsværktøj. Jeg ved godt, at der findes mange andre værktøjer bl.a. monkeyjam, som muligvis er bedre eller mere oplagte. Eleverne gav dog udtryk for, at moviemaker var nemt at overskue og at arbejde i. Langt hovedparten af eleverne brugte enten deres smartphones eller en af skolens tablets i forbindelse med kamerafunktionen – dermed blev telefonen pludselig et aktiv for eleverne i undervisningen.

Den sidste historielektion inden juleferien (onsdag den 19. dec. 2012) var premieredagen, hvor filmene skulle vises frem for resten af klassen. Det var ret interessant at se, at der var mange forskellige udtryksformer/stilarter repræsenteret blandt filmene. Nogle elever havde valgt at arbejde i LEGO, andre med tegninger og andre igen havde valgt at kombinere fotografier med tegninger osv.

Mit håb er nu, at eleverne har fået et overordnet kendskab til nogle af historiens største opdagelsesrejsende og til en enkelt af disse i særdeleshed.

Mit håb er nu, at eleverne har fået et overordnet kendskab til nogle af historiens største opdagelsesrejsende og til en enkelt af disse i særdeleshed. Jeg tror faktisk, at mange har lettere ved at huske forløbene som elev, når de kan binde forløbet op på en given aktivitet. Af sammen grund finder jeg det også meget vigtigt, at jeg som lærer, varierer min undervisning således, at eleverne i højere grad mødes med nogle udfordringer, som de efterfølgende kan huske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s