Creative Commons – ret til hvad?

Hvor tit har man ikke fanget elever i at kopiere fra andre eller fra internettet? Hvor tit har man ikke selv gjort det? Jeg tror ikke, at ret mange undervisere kan svare negativt til især det sidste epørgsmål. Men nu er det slut ….. eller er det?

Det er i alle tilfælde blevet nemmere at kopiere andres materiale i visse tilfælde. Creative Commons blev grundlagt i 2001, og er en almennyttig organisation, der tilbyder en række simple værktøjer, som giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret – “all rights reserved” – og public domain, en total fraskrivelse af rettigheder til værket.

 Hvis du klikker på “CreativeCommons“, får du en guide i PDF-format, som giver dig en sikker og enkel introduktion til, hvordan du kan anvende Creative Commons i din undervisning. Både når du vil anvende andres materialer, men også når du vil have en sikker vejledning i at udgive dine egne og elevers materialer under en Creative Commons licens. Creative Commons er utroligt velegnet til skolebrug, fordi eleven med det samme kan se på et værk, hvordan det må bruges.

Omfanget af materialer udgivet under en Creative Commons licens eksploderer i disse år, og man skønner nu at over 350 millioner værker i dag er udgivet under en af de seks licenser. Dermed dækker mængden af CC-materiale mere end rigeligt de fleste elevers behov. Med Creative Commons licenserne er der nu en mulighed for at klæde skolen, læreren og eleven på til at begå sig i det digitale slaraffenland, sådan at spørgsmålet om ophavsret ikke kommer i vejen for undervisningen, lærerens ideer og/eller elevens medieforbrug.

Det handler om at udtrykke sig

Kig i det lille vedhæftede pdf-hæfte (“Tools to think with”) nederst i indlægget, som anmelder en række websteder og værktøjer, der kan give dine elever en palet af brugervenlige, støttende, kreative, rummelige, spændende og motiverende redskaber til at udtrykke sig med.

Fælles for disse websteder er, at dine elever opnår gode muligheder for at komme til orde, forklare sig, vise hvad de tænker, udstråle begejstring og på flere måder fortælle dere omverden, hvad de har på hjertet.

Et vigtigt element i moderne undervisning i folkeskolen er jo, at eleverne aktivt har mulighed for at komme af med de mange tanker og ideer, som de render rundt med inde i hovedet. Hvis dette ikke lader sig gøre med ord, må man prøve med noget andet …. døm selv!

Tools to think with

Diigo

Det her er SMART! Tidligere købte man såkaldte overstregningstusher, når man skulle fremhæve bestemte passager i en tekst. Det har indtil nu været meget bøvlet, når det kom til websites.

Personligt har jeg indtil benyttet print screen- og billedbehandlingsmetoden – altså jeg har lavet et print screen, som er blevet sat ind i et billedbehandlingssystem fx photofiltre. Herefter har jeg møjsommeligt lavet mine understregninger med diverse farvegimmicks. Det har været meget omstændeligt – når ret skal være ret, og det skal det ….. så har jeg faktisk kun brugt den nævnte metode, når det har været strengt nødvendigt, hvilket ikke har været så tit.

Men det er slut. Med tjenesten Diigo.com opretter man en konto hos Diigo, hvorefter man har mulighed for at lave overstregninger på et hvilket som helst website. Man gemmer naturligvis sine overstregede sites via Diigo-kontoen til senere brug (Diigo-kntoen lægger sig som en toolbar i din browser). Det er så simpelt og helt sikkert noget, jeg uden tvivl vil benytte i min underisning fremover.

Dropbox & Drop It To Me

Jeg har lige via lidt tilfældigt surferi på nettet opdaget, at man kan udnytte dropbox til elevernes afleveringer. Det kræver blot, at man opretter en konto hos dropittome.com

Hvis du lige kigger med på videoen nedenfor, får du det hele forklaret:

Dropbox

Jeg har efterhånden været hooked på Dropbox.com et stykke tid nu. Jeg tror faktisk, at de fleste af mine kolleger er klar over, at jeg er glødende fan/bruger af den netbaserede lagringstjeneste Dropbox.

Jeg har takket være Dropbox adgang til de samme filer, uanset hvilken af pc’er, jeg arbejder på – det er totalt underordnet, om jeg er hjemme, på arbejde, på biblioteket eller et helt fjerde sted. Hvis jeg så ovenikøbet installerer det lille stykke software, som tjenesten udbyder, så har jeg også adgang til filerne på pc’ernes harddiske, ikke kun ude i “skyen” – GENIALT! Hermed beskyttes jeg for bøvlet med at flytte filer, og jeg har altid mindst en sikkerhedskopi (hvis jeg ellers har været online). Oven i hatten kan jeg også kigge med på min smartphone, eftersom Dropbox også har udviklet en app til både Apple og Android.

Det gode er, at filerne opbevares i samme form, altså Word som Word, Excel som Excel etc. Det er ikke som med Googles kontorpakke på nettet, Google Apps, hvor der sker en konvertering til Googles egne formater (og det er ikke altid problemfrit). Opdaterer jeg en fil i den særlige Dropbox-mappe på min bærbare reflekteres det i Dropbox-skyen, og når min smartphone kommer på nettet, opdateres fra skyen ned telefonens Dropbox-mappe. Jeg kan samtidig se historikken ude hos Dropbox.
Når andre skal kunne tage et kig i en fil, går jeg ud i Dropbox-skyen og klikker på “Share” for den pågældende fil eller mappe. Og så anfører jeg personens mailadresse og skriver en lille besked. Modtageren kan derefter logge sig ind, læse og printe indholdet.

Undervisningsmæssigt har flere af mine elever allerede opdaget fordelen. Tidligere gemte de opgaver/dokumenter på skolens server, hvor de så var afhængige af hinandens fremmøde – dette gælder ikke længere, hvor de bruger  dropbox.