Gangvagt style!

Skolelære’, det vil jeg være! Sådan lyder et af rimene i Løsning Skoles bud på videoen (prod. i fritiden, naturligvis) omhandlende lærernes efterhånden ret så omfattende jobbeskrivelse.

KL og i særdeleshed Michael Ziegler skal snart indse, at lærerne gerne vil undervise mere, hvis blot det sker på ordentlige vilkår – det er alle de mere eller mindre administrative opgave i jobbet, som får bægeret til at flyde over. Ofte er der desværre tale om et bureaukrati for bureaukratiets skyld, hvem læser og har glæde af alle de skemaer, planer, blanketter, indberetninger, opgørelser, underretninger, notater, ansøgninger mv., som lærerjobbet også indeholder?!

Hvad skræmmer dine børn online?

Faldt lige over denne pressemeddelelse: 10.000 af de godt 25.00 børn mellem 9 og 16 år, som har deltaget i den store EU Kids Online undersøgelse, sætter børnene selv ord på, hvad der skræmmer og bekymrer dem, når de går på nettet. I toppen ligger pornografi og voldeligt indhold.

De børn, der deltog i EU Kids Online-undersøgelsen, havde mulighed for med egne ord at skrive om deres erfaringer og bekymringer. Resultatet viser, at børn i høj grad påvirkes af de ting, de oplever online. 73 % af de danske børn i undersøgelsen har brugt tid på at skrive et svar mod gennemsnittet på 39 %.

– Når de danske børn skriver noget, og ret omfangsrigt, kunne det dels tyde på, at de er vant til at blive hørt, og dels at de faktisk gerne vil ud med deres bekymringer, siger Gitte Stald, som er lektor på IT-Universitetet, og har stået for den danske del af undersøgelsen.

Mere end halvdelen af børnene i undersøgelsen oplever at blive skræmt af indhold på nettet, og de nævner selv tjenester som Youtube, hvor man deler videoer, som et af de steder, hvor de bliver urolige over de ting, de ser. Der er dog forskel på, hvordan børnene oplever indholdet:
– Når man dykker ned i tallene, kan man også se, at det især er de yngste børn, der bliver skræmt af porno og Youtube-vold, mens de ældste børn tynges mest af uretfærdighed og grov vold i almindelighed, forklarer Gitte Stald.

Skræmmende indhold
Her er en række eksempler på, hvad børnene i undersøgelsen selv nævner som skræmmende indhold på nettet:

– Videoer, hvor ældre teenagere behandler handicappede børn dårligt, og uploader videoen på Youtube. (Pige, 9, Italien)

– Hjemmesider med sex. Det kan være ret farligt at søge på nettet, man kan komme ind på hjemmesider der handler om noget helt andet, f.eks noget med krig. (Pige, 10, Danmark)

– Når fremmede skriver til mig på nettet, og sexsider, som åbner, uden at jeg klikker på dem. (Dreng, 10, Østrig)

– Dyremishandling og voksne, der slår børn. (Pige, 9, Danmark)

– Billeder, som dukker op i siden af Facebook, som viser nøgne kvinder. Samtaler, som åbner af sig selv på Facebook eller MSN. (Pige, 12, Frankrig)

– Når nogen sender mig en besked som ”jeg vil slå dig ihjel” eller ”jeg vil stjæle alle dine penge”. (Dreng, 12, Østrig)

– At nogen tager et billede af mig, uden jeg ved det, og lægger det på en upassende hjemmeside. (Pige, 10, Bulgarien)

– Alt om vold, der kan ses på hjemmesider, er ikke godt for teenagere på min alder – vold mod kvinder og børn og perverse ydmygelser og ondskabsfuldhed mod mennesker generelt. (Pige, 14, Tyskland)

– At nogen er ældre, end de skriver, de er. (Pige, 9, Danmark)

Læs hele rapporten (på engelsk) ved at klikke her. For god ordens skyld skal det nævnes, at en nærmere analyse af resultaterne for danske børn er på vej – den glæder jeg mig til at læse. Uanset hvad, så bekræfter rapporten og ovenstående udsagn vigtigheden af, at vi som lærere taler med vores elever om internettets faldgruber.

Store ledere inspirerer

Læsemarathon – 24 timers læsning

Torsdag i uge 6 var lidt speciel på Nydamskolen ved Sønderborg. Her havde 135 elever planer om at læse i 24 timer kun afbrudt af udvalgte højtlæsere og lidt spisning.

Dagen begyndte ved 8-tiden, hvor de første marathon-deltagere indfandt sig i skolens bibliotek, hvor slaget skulle stå. Det var afgørende for flere at komme tidligt således, at de kunne få en god plads de næste 24 timer.

Da klokken var præcis 9 blev marathondysten “skudt” i gang af ringere end Sønderborgs borgmester Aase Nygaard, der også var den første kendis, som skulle læse en historie højt for deltagerne. Herefter gik det slag i slag frem til kl. 12 med bla. højtlæsning og snaglege for de lokale dagpleje- og børnehavebørn.

Da klokken var præcis 9 blev marathondysten “skudt” i gang af ringere end Sønderborgs borgmester Aase Nygaard

Klokken 12.oo sharp tonede selveste kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen frem på storskærmen via skype – det var nu blevet tid til højtlæsning af de kendte børnebøger Iqbal Faroog.  Man må sige, at Manu Sareen tog sit publikum med storm, han havde også tid til at besvare enkelte spørgsmål fra salen om sit liv som minister og forfatter – jo, det var bestemt en positiv oplevelse. Herefter var der oplæsning godt vel en gang i timen af kendte såvel som mindre kendte personligheder. Deltagerne i dysten blev på denne måde præsenteret for mange gode og forskellige historier. Hen under aften dukkede skolelederen op, og læste godnathistorie for de mindste og deres forældre.

Når man nu har fået oplevelsen lidt på afstand, så må jeg sige, at jeg i det store hele virkelig har nydt den fede oplevelse, som læsemarathonen var. Det var en fornøjelse at opleve lærere fra alle tre afdelinger; indskoling, mellemtrin og overbygning arbejde sammen om at stable arrangementet på benene – og ikke mindst gennemføre det. Det var ligeledes fedt at opleve så mange elever fra 4. klasse og op, som meget aktivt tog udfordringen op.

Nå ja, da vores læsemarathon var forbi fredag morgen kl. 9, da havde deltagerne tilbagelagt ca. 75.000 sider – det er da vidst egentlig meget godt.

Uanset de knaster vi stødte på undervejs i planlægningsfasen og under selve gennemførelsen, så har vi høstet værdifuld erfaring, som vi kan gøre bruge af næste gang. Derfor, hvis lejligheden byder sig til næste år, så tror jeg godt, at jeg tør love min deltagelse endnu en gang. Nå ja, da vores læsemarathon var forbi fredag morgen kl. 9, da havde deltagerne tilbagelagt ca. 75.000 sider – det er da vidst egentlig meget godt.

Tankevækkende tanker om kommunikation

Kender du følelsen af at stå foran klassen og levere det ene guldkorn efter det andet, alt i mens klassen sidder måbende, og kigger fraværende på dig? Selvfølgelig gør du det – det gør de fleste undervisere, tror jeg.

Personligt sker det vel en gang i mellem, at modtagerne af mine velforberedte guldkorn ikke rigtig lader guldkornene trænge helt ind til stor irritation – ikke mindst for mig selv. Hvad gør man så? Jeg har set undervisere begynde forfra med de samme forklaringer og det samme resultat til følge. Men måske skulle man kigge lidt ind ad, og overveje om det mon kunne dine egne evner til at kommunikere stoffet, som det kunne være galt med.

Den anden dag læste jeg en artikel på kommunikationsbloggen Bro-blog.dk, der netop tog fat i denne problemstilling, og beskrev fænomenet ud fra et interessant eksperiment af phd Elisabeth Newton fra 1990. Løsningen i følge Elisabeth Newton er, at man skal være meget konkret i sin kommuniaktion. Man skal med andre ord holde sig langt væk fra abstrakte floskler – brug faktiske eksempler og historier, der inddrager modtagerne.

Jeg har set undervisere begynde forfra med de samme forklaringer og det samme resultat til følge.

Derudover kan det være en god idé at høre modtagerne undervejs i forløbet, hvad det egentlig er, de hører dig formidle.Tja, det kan måske være grænseoverskridende for nogle, men det svarer vel blot til at se sin egen undervisning på video eller at høre sig selv på en lydoptagelse. Måske burde man som underviser gøre sig denne øvelse fra tid til anden?

Læs artiklen “Hviler denne forbandelse også over din kommunikation?” fra webloggen Bro-blog ved at klikke her.