Måned: februar 2012

Lidt om bøger

Tja, sad lige og surfede lidt hovedløst rundt på nettet. Det vil sige helt uden formål var det jo så ikke, eftersom jeg ved tilfældighedernes spil ramte en lang række sider for alle os, der godt kan lide en god læseoplevelse

Det første site, jeg faldt over hedder Holbo-historier (navnet på sitet er vel inspireret af den danske litteraturklassiker “molbo-historier”, jeg ved det ikke, blot et bud). Børnebogsforfatteren Per Holbo blogger her om ebøger til børn. Der er på sitet både anmeldelser af nye børnebøger, nyheder om udgivelse af bøger generelt og holdninger til de nye muligheder for udgivelser, der allerede findes i dag.

Dernæst et link til et decideret site for ebøger nemlig Booksnob. Hos BookSnob kan du købe de bedste, danske e-bøger i ePub format, lydbøger til download og gode e-læsere med dansk manual. Du kan også tilmelde dig BookSnob nyhedsbrevet, hvor du får sidste nyt fra e-bogsverdenen, tilbud og opdateringer hver 14. dag.

Endelig faldt jeg også over sitet ebogtips – du har nok allerede gættet det? Dette site omhandler naturligvis en mængde gode råd og betragtninger til dig, der vil bruge tid i ebøgernes verden. Et godt site, synes jeg.

Bookboon er for dig, der mangler en god ebog. På dette site er det muligt at downloade temmelig mange gode ebøger. Ja, du tænker sikkert, at dette næppe er gratis? Men det er det – du behøver ikke engang at lade dig registrere. Der er som nævnt tidligere en hel del titler at vælge mellem.

Det sidste link i denne omgang handler om bøger til smartboardet – særligt i indskolingen. Formaålet med Læsbøgeronline er at øge børns lyst til at lære at læse selv. Folkene bag sitet beskriver selv deres site således, citat:

Mange (specielt drenge) kan have svært ved at kaste sig ud i at få knækket læsekoden. Vi har med stor succes oplevet hvordan vores online-versioner af bøger øger lysten til at gå i gang. Kombinationen af en god historie, fantastiske tegninger og de interaktive bøger, hvor man bladrer sig frem, fænger netop specielt drengene.

Når først læsekoden er knækket, så er indlæring i skolen nemmere og så må vi heller ikke glemme alle de gode timer som børnene kan se frem til, dasende i en sofa med en god bog.

Læsbøgeronline fokuserer på bøger i LIX 4-6, 6-8 og 8-12.” Så kan man vidst ikke sige det mere præcist?!

Share

Tilfredshedsanalyse

Måske har du læst mit forrige indlæg om sitet ask500people.com? Der findes naturligvis danske alternativer til dette site. Et af disse alternativer er askpeople.dk, som danner baggrund for Eftersidderens tilfredshedsanalyse.

Jeg har længe haft lyst til at undersøge brugernes tilfredshed med denne blog, eftersom det jo er brugerne, jeg skriver til og for. Der findes efterhåndn en del forskellige statistikværktøjer oppe i “skyen” fx polldaddy og ask500people, men disse værktøjer er som regel på engelsk – jeg har savnet et værktøj, der havde sit udgangspunkt på dansk. Det ser ud til, at dette værktøj er fundet med askpeople.dk – det vil derfor glæde mig meget, hvis du, kære læser, ville tage dig tiden til at besvare spørsmålene, som gemmer sig bag nedenstående link:

Klik her og besvar Eftersidderens tilfredshedsanalyse (4 spørgsmål).

Husk at du er meger velkommen til at kommentere indlægget eller analysen.

Share

Et valgfag om web 2.0

Jeg har tidligere her på bloggen gjort lidt reklame for et valgfag, som en kollega og jeg udbyder næste skoleår. Faget hedder meget originalt “Web 2.0 og Foto” – ja, måske er navnets genialitet til at overse, til gengæld beskriver det meget godt, hvad faget kommer til at omhandle.

Nu er vi så klar med valgfagets officielle website. Sitet er lavet i wix, der uden tvivl er den mest geniale og brugervenlige website-creator, som nettet pt gemmer på. Vi tror naturligvis begge på, at valgfaget bliver en bragende succes med masser af tilmeldte elever. Hvis du har lyst kan du se sitet ved at klikke her. Smid gerne en kommentar til dette indlæg.

Share

Det digitale spejl

Så for længe siden en annonce i skolelærernes fagblad “Folkeskolen” om et gratis workshopbesøg omhandlende internetadfæd i en digital tidsalder. Jeg bestilte et besøg, hvorefter jeg egentlig ikke tænkte mere over dette – indtil jeg blev tilbudt et besøg af en medarbejder fra Red Barnet.

Min skoleleder var straks med på ideen, hvorefter workshoppen blev bestilt. I dag oprandt dagen så, hvor workshoppen skulle finde sted – og lad bare slå fast med det samme, at os fremmødte på det nærmeste blev blæst omkuld med viden om digital adfærd og unge i et omfang, som de færreste nok havde forestillet sig på forhånd.

Wrkshoppen tog udgangspunkt i et websitet detdigitalespejl.dk, hvor vi fik en ganske interessant diskussion om:

  • unge og sociale medier
  • unge og digitale identiteter
  • unge og digitale fodspor

Det bedste ved den meget gennemførte workshop var, at samtlige deltagere fik ny viden på de nævnte områder og 3 konkrete undervisningsforløb med vejledning und alles – lige til smide op på smartboardet uden yderligere dikkedarer.

Jeg må indrømme, at jeg nød hvert sekund. Der skal heller ikke herske tvivl om, hvorvidt jeg vil bruge materialerne fra workshoppen i min daglige undervisning – det vil jeg. Det fede ved de 3 oplæg er, at de kan bruges både som hele oplæg for elever (eller forældre for den sags skyld), men man kan også sagtens pille enekeltdele ud og bruge disse hver for sig – geneialt tænkt af folkene bag.

I morgen skal jeg mødes med en lokal IT-netværksgruppe, hvor jeg helt sikkert vil bringe materialet op.

Alt i alt en rigtig god oplevelse, der bestemt satte mine tanker i gang. Der er uden tvivl noget at tage fat på – og jeg tror, at jeg går i gang i morgen.

Share

Det handler om netværk

Måske har du opdaget det allerede? Jeg tror, at lærerjobbet i fremtiden vil komme til at bære præg af netværk i et omfang, som kun de færreste drømmer om på nuværende tidspunkt. Hvad er det så for netværk, jeg primært tænke på?

Kort fortalt, så tænker jeg ikke på et specifikt netværk. Det forholder sig jo således for langt hovedparten af os mennesker, at vi indgår i mange forskellige netværk – nogle netværk er online, andre netværk er til gengæld offline.

Lad mig begynde med det sidste først. Et offline netværk kunne være:

  • arbejdspladsen
  • fodboldklubben
  • familien
  • klassen/klasseteamet
  • naboerne

Kort fortalt kan man vel definere et offline fællesskab som et netværk, der finder sted ved et fysisk møde. Hidtil har jeg oplevet offline netværk, som værende vitale for lærergerningen – altså man er afhængig af de daglige kolleger.

Det vil man naturligvis også være i fremtiden i en eller anden grad. Til gengæld tror jeg også, at lærere i højere grad end hidtil skal til at skabe sig nogle online fællesskaber eller netværk. Verden bliver mindre, siger man, hvilket skal forstås i overført betydning således, at kommunikationsvejen mellem mennesker i eksempelvis to forskellige lande eller verdensdele med internettets rivende udvikling pludselig er blevet meget nemmere at forholde sig til.

Personligt må jeg konkludere, at jeg allerede selv er en del af flere forskellige netværksgrupper – både offline, men sandelig også online. Dem jeg dyrker særligt i forhold til mit job er primært de online fællesskaber, som jeg finder på fx twitter (under skolechat), men det kunne også være:

Teachersnetwork.org – et engelsk online netværk for lærere i grundskolen.

Microsoft Partners in Learning – Microsofts lærernetværk, der indeholder en sand guldgrube af gode værktøjer til læreren.

Derudover er jeg også engageret i et andet netværk under Microsoft, der tager udgangspunkt i digital læring – du kan følge med på bloggen penalnet. I samme forbindelse er det værd at bemærke, at jeg også mødes med nogle lokale lærere, som en direkte udløber af Microsoft netværk. Hvad får man så ud af alle de forskellige netværk? Personligt oplever jeg det som helt utroligt givende, at man kan spille bold med kolleger på den anden side af jorden. Det giver nogle gange et helt nyt syn på læring. Hvis man kigger med de lidt mere lokale og jordnære briller på de forskellige netværk, så vil jeg ikke være dem foruden, eftersom de uden tvivl er perfekte i forhold til faglig sparring. Det fede ved at mødes i et netværk online eller offline er, at man ikke sidder med nogle rabatmærker på hinanden -.dvs. man får som regel folks uforbeholdne mening i forhold til det emne, der er på plakaten.

Når alt dette er sagt, så kan jeg heller ikke dy mig for lige at tilføje, at jeg oven i det hele også bruger lidt tid på at læse andre blogs. Hvilke er for så vidt ligegyldige lige pt, men du kan uden tvivl finde dem i min blogroll eller linkssamling ude til højre i skærmbilledet. 

Share

Hvad netværk kan bringe

Som du måske har opdaget, så er jeg netop begyndt at bruge twitter som platform for mit nyeste faglige netværk. Jeg var i begyndelsen en anelse forbeholden, eftersom jeg havde svært ved at se mulighederne i twitter. Men jeg skal ellers lige love for, at dette forbehold hurtigt er blevet gjort til skamme.

Twitter er virkelig genialt, når det handler om hurtig kommunikatio i et netværk. Jo, naturligvis skal man lave lidt opsøgende arbejde på egen hånd, men indtil videre er dette arbejde blevet betalt tilbage tifold eller mere i form af gode links, pointer og tankevækkende spørgsmål til eksempelvis politiske problemstillinger på uddannelsesområdet – både i DK men også internationalt.

Som det ser ud lige pt. for mit vedkommende er twitter helt sikkert kommet for at blive. Jeg tror virkelig på muligheden for, at twitter kan blive en platform for erfaringsudveksling i en mere generel form. Det er altid fedt med nye impulser – også de kommentarer/erfaringer man kan hente ude i den store verden.

Jeg troede fejlagtigt, at danske lærere ikke benyttede twitter i særlig høj grad til at netværke i en fag-faglig sammenhæng. Dette kunne dårligt være antaget mere forkert. Min glæde var derfor stor, da jeg via mit forrige blogindlæg blev gjort bekendt med hashtagget #skolechat – og for at illustrere mulighederne med twitter som netværk, så vil jeg her bringe et link, jeg har fundet via skolechat/twitter, klik her eller her og se mere. 

Share