Hvorfor en blog?

Jeg støder tit på spørgsmålet om, hvorfor jeg blogger. I virkeligheden er svaret på dette spørgsmål meget enkelt. Jeg blogger, da jeg selv mener, at jeg har noget at tilbyde mine læsere.

Jeg blogger helt enkelt fordi, der er noget jeg vil at andre skal vide. Det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil have mig selv og andre i spil. Når jeg blogger, så gør jeg det for at få mine tanker ud eller frem i lyset (om man vil) således, at de får liv og mulighed for at vokse, brede sig ud og sprede sig som gnisterne fra et bål eller som bølgerne og ringene i vandet. Min trang til at blogge skyldes altså en grundlæggende lyst til at påvirke og om muligt udvikle – ikke blot mig selv men også min omverden.

“Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt.”

Samtidig med, at det er en fed fornemmelse at udfolde sine tanker offentligt, så er det faktisk også dejligt og enormt givende at dele sine tanker og ideer med andre. Jeg sidder som regel tilbage med en rigtig god fornemmelse, når I, kære læsere, skriver en venlig kommentar, om at et givent indlæg har hjulpet jer eller været direkte informationsgivende.

Jeg kan personligt godt lide den plads, der naturligt opstår via en blog for at debattere og kommentere på de indlæg, der bliver skrevet. Muligheden for en åben dialog er, for mig, tæt på kernen ved det at blogge. Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt. Bloggen har uden tvivl været en kæmpe hjælp for mig i forhold til at styrke og udbrede mit professionelle netværk betragteligt. Jeg flere eksempler på, at bloggen har skaffet mig kontakt til mange forskellige mennesker offline/online, der på den ene eller anden måde har beriget mit liv med inspiration. Jeg tror, at det i et moderne samfund er vigtigt at være en del af et godt netværk. Dette kan naturligvis også ske på andre måder fx ved en aktiv tilstedeværelse på eksempelvis twitter eller facebook.

“Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør?”

Så igen, hvorfor blogger jeg? Fordi, at det er sjovt og givende. Jeg elsker at finde på nye indlæg, ganske som jeg nyder, når jeg har tid til at få skrevet nogle tanker og ideer ned. Det håber jeg vil fortsætte i fremtiden. Hvis du ikke synes, det er sjovt at skabe indhold, så vil du nok ikke synes, at det der med at blogge er sjovt. Ligegyldigt om du blogger eller ej, så er spørgsmålet værd at vende. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør? Hvad er det, der gør, at det er hele indsatsen værd? Sådanne spørgsmål synes jeg, at alle bør stoppe op og stille sig selv et par gange i løbet af året.

Share

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s