Geocaching i undervisningen

Mit forrige indlæg her på bloggen omhandlede begrebet eller aktiviteten “Geocaching”. Siden jeg skrev indlægget, har jeg naturligvis brugt lidt tid på at prøve geocaching af i praksis, når jeg alligevel var ude at lufte fx barnevognen. Jeg må indrømme, at jeg er blevet  hooked.

Måske er det den gamle spejder, der bor dybt inde i min krop, som igen er begyndt at lugte udfordringer med kort og kompas (omend i digital form), jeg ved det ikke? Men geocaching er i alle tilfælde en sjov aktivitet for børn, barnlige sjæle og alle mulige andre med hang til udendørs aktiviteter.

“Geocaching er i alle tilfælde en sjov aktivitet”

Når jeg nu finder det så fantastisk, så synes jeg også, at det var meget nærliggende at undersøge muligheden for at bruge geocaching i min undervisning. Som sagt så gjort. Et par søgeord og nogle få klik på søgemaskinen google ….. og vupti! Se, hvad jeg fandt: Et lækkert lille introduktionskursus i pdf-format om netop geocaching og undervisning – tilmed på dansk. Så bliver det vidst næppe meget bedre. Så er det i min optik en mindre detalje, at de screenshots, der optræder i dokumentet er af ældre dato (sitet geocaching.com har siden dokumentets oprettelse tilsyneladende fået en make-over), men dokumentet kan sagtens bruges alligevel.

“Det mest geniale ved dette intro-kursus i geocaching i forhold til undervisning er, at dokumentet er forsynet med didaktiske og pædagogiske overvejelser”

Det mest geniale ved dette intro-kursus i geocaching i forhold til undervisning er, at dokumentet er forsynet med didaktiske og pædagogiske overvejelser. Ganske som hele forløbet også er sat i forhold til trinmålene for faget idræt – flere af disse trinmål vil med nogle få justeringer utvivlsom kunne overføres til andre relevante fag fx historie. Historie ville i mit tilfælde være oplagt, eftersom hele Dybbøl-området med skanserne bugner af diverse caches, der bare venter på at blive fundet.

Hvis du er blevet interesseret, så klik her.

Share

En mening om “Geocaching i undervisningen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s