3 interessante artikler

Fra tid til anden oplever jeg forældre, der ytrer ønske om hjælp til dem selv således, at de kan hjælpe deres børn med lektierne i fx matematik eller dansk. Grundlæggende tror jeg, at alle forældre hellere end gerne vil hjælpe deres børn med skolearbejdet – men nogle forældre magter det ikke af flere årsager (som jeg ikke finder det hensigtsmæssigt at kommentere på i dette blogindlæg).

Nu er der måske hjælp at hente på den front, eftersom politiken.dk i dag har publiceret en artikel med overskriften “Guide: Sådan tæmmer du matematikken med dit barn”. Artiklen er faktisk ok – den beskriver i alle tilfælde meget godt 5 gode apps eller websites, der kan hjælpe de fleste til at få styr på den matematik, som møder elever i folkeskolen. Læs artiklen ved at klikke her.

“Husk blot, at teknologien kan ikke gøre det alene.”

Men for at det ikke skal være løgn, så var poltiken allerede i sept. 2011 på banen med en tilsvarende artikel om læseindlæring. Den gang havde artiklen flg. overskrift “Vi tjekker: Fem apps og spil der lærer dit barn at læse”. Igen må man blot sige, at der er tale om en relativ grundig gennemgang af nogle gode bud på på apps eller websites, der kan hjælpe med læseindlæring. Husk blot, at teknologien kan ikke gøre det alene. Du finder artiklen ved at klikke her.

Slutteligt kan jeg ikke dy mig for lige at linke til en artikel omhandlende den nye iPads begrænsninger. Det handler ikke om, at jeg finder iPads skrækkelige eller ringe i forbindelse med undervisning. For mig er artiklen blot et bevis for, at det meste teknologi (altså også iPads) har begrænsninger. Læs og døm selv, artiklen finder du ved at klikke her.

Share

Skriv en kommentar