Det er mit klare indtryk, at rigtig mange folkeskoler ikke får lavet nogle klare mål eller strategier for it i undervisningen. I stedet holder skolernes ledelse større fokus på den nyeste teknik, og demed overlades det didaktiske og pædagogiske indhold alt for ofte til skolernes it-ildsjæle. Det er et problem, eftersom mange gode erfaringer for, hvordan it bruges i undervisningen, dermed ikke spredes nok ud blandt resten af lærerne på de enkelte skoler.
De fleste kan sikkert nævne flere gode eksempler på lærere og/eller skoler, som indenfor de sidste par år har kastet sig ud i nye, spændende og innovative projekter, der har inkluderet fx smartphones eller iPads i undervisningen. Mit klare indtryk er, at det alt for ofte er enkelte ildsjæle blandt lærerne på en skole, der skaber en udvikling. I min optik burde det i stedet være faglærerne, der satte sig sammen og diskuterede, hvorledes it eller sociale medier kunne bidrage bedst i de enkelte fag.
Den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at it i undervisningen kræver en overordnet strategi udstukket af skolens ledelse. Det er meget vigtigt, at strategien er så konkret som muligt, eftersom det vil gøre det nemmere for den enkelte at leve op til strategiens mål.
“Jeg har, som lærer, aldrig tidligere stået i et så usikkert undervisningsrum, som tilfældet er pt.”
I løbet af mine ca. 10 år som lærer i folkeskolen, har jeg oplevet it er kommet til at fylde mere og mere. Jeg har, som lærer, aldrig tidligere stået i et så usikkert undervisningsrum, som tilfældet er pt. Undervisningssituationen forandrer sig hele tiden i et helt afsindigt tempo, hvor der udvikles flere apps, end noget menneske realistisk set kan nå at forholde sig til. Hertil skal endvidere lægges, at eleverne kommer buldrende med deres it-kultur, der inkluderer begreber som facebook, twitter, wikis og you name it.
“det er min påstand, at smartboards i 90 % af tilfældene ikke udnyttes til ret meget mere end til filmklip og som et alternativ til kridttavlen, desværre”
Rigtig mange skoler i kongeriget Danmark har efterhånden opsat smartboards i samtlige klasseværelser. Det er selvfølgelig også fint nok, hvis de bliver brugt – men det er min påstand, at smartboards i 90 % af tilfældene ikke udnyttes til ret meget mere end til filmklip og som et alternativ til kridttavlen, desværre. Måske burde man i stedet for at investere så masivt i teknik hellere undersøge, hvilke fordele og ulemper der er ved de elektroniske tavler – ved vi fx nok om, hvordan teknikken påvirker det fysiske undervisningsrum? Mange skoler har i årevis gjort det modsatte. Skolerne har spenderet uhyrlige summer på at anskaffe teknikken, hvorefter det især har været op til ildsjælene at finde ud af, hvad teknikken så skal eller kan bruges til. Det er da med alt respekt en bagvendt måde at gøre tingene på.
Det er, synes jeg, lidt tankevækkende, at der på mange skoler hænger smartboards, der sandsynligvis ikke bruges i tilstrækkeligt omfang. Det kan naturligvis skyldes mange forhold, men der er næppe tvivl om, at de sidste par års udvikling peger i en retning, der fører væk fra den traditionelle tavleundervisning og hen i mod en mere elevaktiverende undervisning. Hvorfor investere så massivt i smartboards, når tendensen i øvrigt peger væk fra tavleundervisning?
“Skolerne har spenderet uhyrlige summer på at anskaffe teknikken, hvorefter det især har været op til ildsjælene at finde ud af, hvad teknikken så skal eller kan bruges til.”
Rigtig mange skoler har efterhånden trådløse netværk, og endnu flere elever har både bærbar laptops, tablets og/eller smartphones, så de hele tiden er online. Formålet med denne blog og især dette blogindlæg er, at finde måder, hvorpå undervisere primært i folkeskolen kan udnytte dette faktum aktivt.
Eftersidderen 