Hvorfor en blog?

Jeg støder tit på spørgsmålet om, hvorfor jeg blogger. I virkeligheden er svaret på dette spørgsmål meget enkelt. Jeg blogger, da jeg selv mener, at jeg har noget at tilbyde mine læsere.

Jeg blogger helt enkelt fordi, der er noget jeg vil at andre skal vide. Det handler i bund og grund om, at jeg gerne vil have mig selv og andre i spil. Når jeg blogger, så gør jeg det for at få mine tanker ud eller frem i lyset (om man vil) således, at de får liv og mulighed for at vokse, brede sig ud og sprede sig som gnisterne fra et bål eller som bølgerne og ringene i vandet. Min trang til at blogge skyldes altså en grundlæggende lyst til at påvirke og om muligt udvikle - ikke blot mig selv men også min omverden.

“Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt.”

Samtidig med, at det er en fed fornemmelse at udfolde sine tanker offentligt, så er det faktisk også dejligt og enormt givende at dele sine tanker og ideer med andre. Jeg sidder som regel tilbage med en rigtig god fornemmelse, når I, kære læsere, skriver en venlig kommentar, om at et givent indlæg har hjulpet jer eller været direkte informationsgivende.

Jeg kan personligt godt lide den plads, der naturligt opstår via en blog for at debattere og kommentere på de indlæg, der bliver skrevet. Muligheden for en åben dialog er, for mig, tæt på kernen ved det at blogge. Samtidig har bloggen vist sig at være en nem måde til at komme i kontakt med folk indenfor mit interessefelt. Bloggen har uden tvivl været en kæmpe hjælp for mig i forhold til at styrke og udbrede mit professionelle netværk betragteligt. Jeg flere eksempler på, at bloggen har skaffet mig kontakt til mange forskellige mennesker offline/online, der på den ene eller anden måde har beriget mit liv med inspiration. Jeg tror, at det i et moderne samfund er vigtigt at være en del af et godt netværk. Dette kan naturligvis også ske på andre måder fx ved en aktiv tilstedeværelse på eksempelvis twitter eller facebook.

“Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør?”

Så igen, hvorfor blogger jeg? Fordi, at det er sjovt og givende. Jeg elsker at finde på nye indlæg, ganske som jeg nyder, når jeg har tid til at få skrevet nogle tanker og ideer ned. Det håber jeg vil fortsætte i fremtiden. Hvis du ikke synes, det er sjovt at skabe indhold, så vil du nok ikke synes, at det der med at blogge er sjovt. Ligegyldigt om du blogger eller ej, så er spørgsmålet værd at vende. Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er din passion, hvorfor går du, den vej du gør? Hvad er det, der gør, at det er hele indsatsen værd? Sådanne spørgsmål synes jeg, at alle bør stoppe op og stille sig selv et par gange i løbet af året.

Endelig lidt kritisk stillingtagen

Den gadget, som har skabt den største fortyrrelse i skolen på det seneste, er uden sammenligning iPad’en fra computergiganten Apple. Der er intet (for os nørder), der kan skille vandene som det designmæssige stilikon, som man enten elsker ubetinget eller er lidt tøvende overfor.

Nu så jeg så lige i det seneste online nummer af gymnasiskolen.dk, at der var en ok artikel, som på en stille og rolig facon opridsede plusserne såvel som det modsatte for denne nok så omtalte tablet. Efter at have læst artiklen, som du finder her, er jeg måske blevet lidt mere overbevist om iPad’ens berettigelse i undervisningen.

“iPads fungerer bedst, efter min bedste overbevisning, i en kombination med den traditionelle pc’er.”

Jeg vil stadigvæk holde på, at man som underviser og skole skal være sig meget bevidst om, hvorfor man gerne vil gøre brug af iPads i undervisningen – iPads fungerer bedst, efter min bedste overbevisning, i en kombination med den traditionelle pc’er. Tablets som iPads kan næppe endnu stå alene i undervisningen uden, at den har sine begrænsninger.

Findes der alternativer til SMART-exchange?

Hvad gør jeg? Det forventes, at jeg bruger IWB aktivt i min undervisning, og jeg aner intet om forløb på fx smartboards. Den problemstilling møder jeg desværre ofte i min dagligdag. Ofte efterfulgt af et ønske om en hurtig genvej til viden om emnet.

Desværre er verdenen ikke skruet sådan sammen, at det flyder med hurtige genveje til viden om alverdens problemstillinger. På dette felt gælder ligesom på mange andre felter, at man kun opnår indsigt i problemstillingen ved at øve sig. Det vil altså sige, at man skal tage sig tid til at lære programmer som fx Notebook at kende – det behøver nu heller ikke at være så vanskeligt endda.

“Alligevel mener jeg ikke, at man skal fortvivle fuldstændig.”

Den største hurddle i denne forbindelse er nok, at mange føler sig usikre ved at skulle sætte deres hidtidige praksis ind i en ny kontekst. Ofte hører jeg desværre også, at mange ikke mener, at de har tid eller overskud til at lære et nyt program at kende – hvis man vender problemstillingen om, så kunne man spørge: “Har du tid til at lade være?”.

Som nævnt tidligere er der desværre ikke nogle lette genveje til den fuldkomne beherskelse af et program som fx Notebook. Alligevel mener jeg ikke, at man skal fortvivle fuldstændig. Der findes nemlig en del sites, hvor man som lærer kan finde hjælp i form af færdige forløb til eksempelvis smartboards, der blot venter på at blive downloadet og brugt (evt. med små rettelser, hvilket er ret ligetil, når først forløbet er hentet ned på din computer).

“Smartboardet er bestemt ikke løsningen på alle dine undervisningsproblemer, men det er utvivlsomt et skridt i den rigtige retning.”

Måske kender du allerede smart-exchange? Dette websted er et rigtig godt sted at begynde din søgen efter færdige forløb, eftersom sitet er på dansk. Men PMC i Horsens er et udmærket sted selv om, at forløbene har lidt tid på bagen. Hvis du ikke har noget i mod at anvende engelsksprogede sites, så er mulighederne naturligvis større. Man kunne sikkert nævne mange andre end dem, jeg har valgt at medtage her (smid gerne links i kommentarboksen til dette indlæg): Emaths, Bobs Place, Mrs. Hurleys ESL, Talking smartboards & much more.

Endelig er der naturligvis den danske blog smartboardskolen, som kan være en ret god støtte, når det kommer til den praktiske løsning på en given problemstilling i selve Notebook-softwaren. Jeg ved godt, at jeg har nævnt dette site en del gange efterhånden, men det er nu også et site, som er temmelig svært at komme uden om, synes jeg.

Tilbage er der blot at sige: Jeg håber, at du vil tage udfordringen op, smartboardet er bestemt ikke løsningen på alle dine undervisningsproblemer, men det er utvivlsomt et skridt i den rigtige retning.

Alternativer til notebook-softwaren

På min arbejdsplads har vi smartboards i ALLE undervisningslokaler, OKAY cool! Bruger alle undervisere dem så? Næppe! Jeg har gjort opmærksom på problemstillingen tidligere, men gør det gerne igen.

Jeg tror, at IWB (interactive whiteboards herunder smartboards og activeboards mv) slet ikke udnyttes i det omfang, som er meningen. Jeg har intet belæg overhovedet for min påstand om, at IWB for størstepartens vedkommende udelukkende bruges som tavle i klassisk forstand – måske til at vise en film på i ny og næ. Det er, synes jeg, et kæmpespild af ressourcer og drønærgeligt.

“Der findes på nettet bunker af velmenende sites, der på mere eller mindre heldig facon forsøger at guide brugeren gennem notebook-softwaren.”

Måske skyldes mange læreres frygt for at bruge dette nye medie, at de føler sig på usikker grund? Måske kan den medfølgende software med de utallige muligheder på mange virke skræmmende for, hvor skal man begynde?  Den lette løsning er vel, at man sætter sig ned og blot “stikker fingrene ned i dejen”, hermed mener jeg, at man må prøve sig frem. Der findes på nettet bunker af velmenende sites, der på mere eller mindre heldig facon forsøger at guide brugeren gennem notebook-softwaren. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel, som jeg selv jævnligt vender tilbage til, når et problem skal løses: Smartboardskolen.

“I så fald bør man nok forsøge sig med nogle forsimplede udgaver af notebook-softwaren”

Hvis ovenstående ikke virker tillokkende, så tror jeg, at man skal begynde et helt andet sted. I så fald bør man nok forsøge sig med nogle forsimplede udgaver af notebook-softwaren således, at man på en enkel måde kommer i gang med at anvende IWB aktivt. Her kan flg. 2 links sagtens være gode begyndersteder:

AWW – a web whiteboard (meget enkelt og ligetil whiteboard, som ikke kræver det store setup, sitet er oven i købet platformsuafhængigt). Endelig er der emaths, som je vidst nok tidligere har rost her på bloggen som et glimrende begynderværktøj til matematiklæreren, der gerne vil bruge sit IWB aktivt.

Hovsa!

Så skete det igen.  Jeg sad og hang foran skærmen på arbejdet, og surfede vel egentlig bare sådan lidt hovedløst rundt på nettet. Det var ikke fordi, at jeg ledte efter noget bestemt, men tilfældet (eller skæbnen) ville, at jeg skulle finde lidt gratis guld til skolelærerne alligevel.

Efterhånden sker det relativt ofte, at jeg finder gode websites, som kan bruges i undervisningen. Flere af mine kolleger undrer sig over, hvor eller hvordan jeg finder disse sites. Til det må jeg blot sige, at jeg efterhånden har fået opbygget et temmelig stort netværk af sites, som jævnligt får besøg af mig – særligt, når jeg sidder og keder mig lidt. Så der er faktisk ikke tale om det helt store hokus-pokus.

Jeg har tidligere her på bloggen undret mig over kollegers manglende lyst til at netværke virtuelt. Men lige netop dagens tre guldkorn er tre ret gode eksempler på resultatet af et sådan uformelt netværk – pointen er, at det ofte betaler sig, når man lader det ene museklik tage det næste.

“Dette link er, synes jeg, ret fedt, eftersom det kan bruges i hele grundskoleforløbet fra de mindste elever til de ældste.”

Det første link falder faktisk ret godt i tråd med mine to indlæg fra den 15. maj. Kort fortalt omhandler disse to indlæg aktiv brug af smartboard i matematikundervisningen. Du kan læse indlæggene ved at klikke her eller her. Det nye link i denne sammenhæng hedder www.ixl.com, dette link er, synes jeg, ret fedt, eftersom det kan bruges i hele grundskoleforløbet fra de mindste elever til de ældste.

Det næste link, som du finder her, er blot en lille udgivelse fra www.issuu.com - et site, der bruges alt for lidt af skolelærere og andre undervisere. Endelig synes jeg, at denne simple toolbox (klik her) måske kan bruges som en slags appetitvækker til brugen af Interactive Whiteboards i undervisningen.

Scoop.it og skolefolket

Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg her på bloggen udtrykte min begejstring for scoop.it – dit helt eget online linkmagazine. I mellemtiden er jeg ikke blevet mindre begejstret for ideen, snarere tværtimod. Jeg har efterhånden samlet en helt lille liste af fede scoop.it-sites, som alle undervisere bør have kendskab til.

Hvis jeg lige kort skal ridse ideen bag scoop.it op, så handler det grundlæggende om, at brugeren samler sine ynglingssites et sted ude i skyen. Tidligere (de fleste gør det nok stadig) lagde man disse sites ind under menupunktet “favoritter” i webbrowserens værktøjslinje. Det fede eller geniale ved at samle sine links i skyen er, at det herved bliver muligt at tilgå dem fra en hvilken som helst netforbundet computer world wide.(det med nettet er jo en forudsætning under alle omstændigheder).

“Nogle af siderne er på dansk, svensk eller engelsk. Der findes utvivlsomt endnu flere, men dem må du altså selv finde, min liste kunne jo være en begyndelse.”

I sin grundform minder scoop.it lidt om en weblog, men i modsætning til en blog, som man skal fodre med indhold, kræver scoop.it hverken, at man er skribent eller har tid til at lede efter fede websites. Scoop.it anbefaler automatisk brugeren andre lignende  websites, som matcher de nøgleord, som du har oplyst i oprettelsesproceduren, og gør det herved let ‘scoope’ disse til dit eget online scoop.it-magasin.

Nok om det her er min liste med gode scoop.it-sites for undervisere:

Apps i undervisningen  /  iPads i skolan  /  Kreativ læring  /  Cool tools for multimedia  /  E-læring  /  Apps for learning  /  Web tools 2.0  /  iPad for teachers  /  Education technology – theory and practice  /  Educational technology for teachers  /  iPads and tablets in education  /  Everything iPads  /  Connected learning  /  Cool webtools for educators  /  New web 2.0 tools for education  /  The best of educational tips  /  Undervisningsideer fundet på nettet af KKH  /  Web 2.0 & 21st century learning  /  Web 2.0 tools in the EFL classroom  /  Web2.0 for lærere  /  Web2iklassen  /  Smartboards in education  /  Smartboard resources  /  E-didaktik  /  Utbildning på nätet  /

Som du kan se, er min liste af fede sites fra scoop.it temmelig lang (der er 25 styks for nu at være præcis). Nogle af siderne er på dansk, svensk eller engelsk. Der findes utvivlsomt endnu flere, men dem må du altså selv finde, min liste kunne jo være en begyndelse. Check listen ud og smid gerne en kommentar til dette indlæg.

Børn, bevægelse og undervisning

Danmark hører faktisk til blandt de lande i verden, hvor der er flest idrætsfaciliteter pr. indbygger. Det er faktisk lidt unikt, hvis man tænker på daginstitutionernes fokus på krop og bevægelse, den obligatoriske idrætsundervisning i skolen plus et ret så finmasket foreningsliv så er langt hovedparten af alle børn i Danmark sikret gode muligheder for bevægelse i både institutionstid og nok så vigtigt i deres fritid.

Min påstand er, at størstedelen af børnene i Danmark også bevæger sig ret meget, selvom den fysiske aktivitet i hverdagslivet generelt er faldende, og selvom visse grupper af børn deltager mindre i idræt end tidligere set. Det sidste synes jeg, at man ser særlig tydeligt på de ældste klassetrin – det er efterhånden lidt af en begivenhed, hvis jeg i en idrætslektion ikke har et par “oversiddere”.

Jeg tror dog grundlæggende på, at børn og unge elsker at bevæge sig, og derfor slet ikke kan lade være med at lege bevægelseslege. Hovedparten af alle børn og unge i Danmark bliver oven i købet mødt af dygtige pædagoger, lærere og ikke mindst en hob frivillige foreningsinstruktører, der alle sammen hver dag året rundt gør en formidabel indsats på det idrætsaktive område

“Min grundtanke er, at børn og unge (og voksne med for den sags skyld) ikke skal bevæge sig eller dyrke idræt, fordi det er sundt og fornuftigt, men først og fremmest fordi det er sjovt, fedt og/eller dejligt.”

Alligevel viser mange statistikker en kedelig tendens i retning af, at et stigende antal børn og unge bliver inaktive og ofte også overvægtige. Reaktionen på dette er i mange tilfælde en, synes jeg, underlig voksenagtig sundhedslogik, der kort fortalt forsøger at motivere disse børn og unge til at bevæge sig alene af den grund, at bevægelse i hverdagen er sundt.

Jeg tror desværre, at denne meget rationelle og voksne sundhedslogik er et skridt i den forkerte retning. Min grundtanke er, at børn og unge (og voksne med for den sags skyld) ikke skal bevæge sig eller dyrke idræt, fordi det er sundt og fornuftigt, men først og fremmest fordi det er sjovt, fedt og/eller dejligt. Hvordan kan man så motivere til mere bevægelse i hverdagen? Man kommer nok ikke uden om, at man skal indtænke meget mere bevægelse i den daglige undervisning? Det er her, at websitet “Sæt skolen i bevægelse” kommer ind i billedet.

“Sitets største plus er den enorme idébank, hvor man som underviser på alle klassetrin, kan få udførlige ideer til konkrete aktiviteter”

Websitet og den landsdækkende kampagne er et resultat af et samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Nordeafonden. Målet med kampagnen er, at alle elever i løbet af deres skoledag lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters daglig bevægelse.Sitets største plus er den enorme idébank, hvor man som underviser på alle klassetrin, kan få udførlige ideer til konkrete aktiviteter, der uden yderligere hokus-pokus kan indgå i den daglige undervisning. Jeg tror faktisk, at mange af de beskrevne aktiviteter kan animere til mere bevægelse i hverdagen på en sjov og anderledes måde – måske kan dette i sidste ende føre til mere idrætslig og/eller kropslig aktivitet for den enkelte – også i fritiden.