Diigo

Det her er SMART! Tidligere købte man såkaldte overstregningstusher, når man skulle fremhæve bestemte passager i en tekst. Det har indtil nu været meget bøvlet, når det kom til websites.

Personligt har jeg indtil benyttet print screen- og billedbehandlingsmetoden – altså jeg har lavet et print screen, som er blevet sat ind i et billedbehandlingssystem fx photofiltre. Herefter har jeg møjsommeligt lavet mine understregninger med diverse farvegimmicks. Det har været meget omstændeligt – når ret skal være ret, og det skal det ….. så har jeg faktisk kun brugt den nævnte metode, når det har været strengt nødvendigt, hvilket ikke har været så tit.

Men det er slut. Med tjenesten Diigo.com opretter man en konto hos Diigo, hvorefter man har mulighed for at lave overstregninger på et hvilket som helst website. Man gemmer naturligvis sine overstregede sites via Diigo-kontoen til senere brug (Diigo-kntoen lægger sig som en toolbar i din browser). Det er så simpelt og helt sikkert noget, jeg uden tvivl vil benytte i min underisning fremover.

Share

Dropbox & Drop It To Me

Jeg har lige via lidt tilfældigt surferi på nettet opdaget, at man kan udnytte dropbox til elevernes afleveringer. Det kræver blot, at man opretter en konto hos dropittome.com

Hvis du lige kigger med på videoen nedenfor, får du det hele forklaret:

Share

Dropbox

Jeg har efterhånden været hooked på Dropbox.com et stykke tid nu. Jeg tror faktisk, at de fleste af mine kolleger er klar over, at jeg er glødende fan/bruger af den netbaserede lagringstjeneste Dropbox.

Jeg har takket være Dropbox adgang til de samme filer, uanset hvilken af pc’er, jeg arbejder på – det er totalt underordnet, om jeg er hjemme, på arbejde, på biblioteket eller et helt fjerde sted. Hvis jeg så ovenikøbet installerer det lille stykke software, som tjenesten udbyder, så har jeg også adgang til filerne på pc’ernes harddiske, ikke kun ude i “skyen” – GENIALT! Hermed beskyttes jeg for bøvlet med at flytte filer, og jeg har altid mindst en sikkerhedskopi (hvis jeg ellers har været online). Oven i hatten kan jeg også kigge med på min smartphone, eftersom Dropbox også har udviklet en app til både Apple og Android.

Det gode er, at filerne opbevares i samme form, altså Word som Word, Excel som Excel etc. Det er ikke som med Googles kontorpakke på nettet, Google Apps, hvor der sker en konvertering til Googles egne formater (og det er ikke altid problemfrit). Opdaterer jeg en fil i den særlige Dropbox-mappe på min bærbare reflekteres det i Dropbox-skyen, og når min smartphone kommer på nettet, opdateres fra skyen ned telefonens Dropbox-mappe. Jeg kan samtidig se historikken ude hos Dropbox.
Når andre skal kunne tage et kig i en fil, går jeg ud i Dropbox-skyen og klikker på “Share” for den pågældende fil eller mappe. Og så anfører jeg personens mailadresse og skriver en lille besked. Modtageren kan derefter logge sig ind, læse og printe indholdet.

Undervisningsmæssigt har flere af mine elever allerede opdaget fordelen. Tidligere gemte de opgaver/dokumenter på skolens server, hvor de så var afhængige af hinandens fremmøde – dette gælder ikke længere, hvor de bruger  dropbox.

Share