Wikispaces – et anderledes dokument

En wiki er, kort fortalt, et website, som alle nemt kan lave, det koster ikke noget. Endelig skal det dog nævnes, at alle kan oprette og redigere indhold på sitet uden login. Kan det så bruges i undervisningsmæssig sammenhæng?

I høj grad vil jeg mene. Jeg har hørt om overbygningsklasser der fx har oprettet wiki’er, hvor de beskrev regler for diverse grammatiske problemstillinger. Det kunne også være, at man oprettede en wiki som en slags online mindmap – læg alle tanker og ideer op på wiki’en, og ret det til hen ad vejen.

Wiki’en er genial, når det handler om fx emneorienteret gruppearbejde eller generel planlægning af eksempelvis et undervisningsforløb blandt flere lærere. Sitet eller i det nævnte eksempel planlægningen ligger online, så man kan se og redigere fra enhver computer med netadgang. Når man opretter wiki’en, kan man tilpasse de såkaldte  ‘privacy’-instillinger, så alle de deltagende personer kan oprette og redigere indhold uden at skulle logge ind. Dén person lærer eller elev,  som opretter wiki’en er dog nødt til at lave en gratis Wiki-konto – men det er indlysende nemt. I en wiki er der mulighed for at skrive tekst, lave links og lægge billeder og video op. Som Wikispaces logo viser, er wikis en organisk måde at samarbejde på.

Nu er det slut med at sende planlægingsmails på kryds og tværs, hvor halvdelen alligevel bliver væk i bunkerne. Ganske som det er slut med at redigere i den forkerte version af teksten til en given opgave. Læg det hele op på en wiki og redigér online i dette forum – simpelt, men genialt. Klik her og begynd din første wiki.

Se hvordan en wiki fungerer på klippet nedenfor.

Share

Skriv en kommentar