Emneord: website

Bliv excelmester

Jeg synes, at alle elever som det mest i naturlige i verden bør lære at anvende regnearket Excel. Af samme grund mener jeg, at alle matematiklærere har en forpligtelse til at sætte sig ind Excels mange anvendelsesmuligheder. Ja, det betyder, at matematiklærere i særligt mellemtrin og overbygning bør sætte sig til skærmen og som minimum få lært de mest almindelige funktioner i regnearket Excel at kende. 

Hvad så med Apples regneark Numbers eller det regneark, der findes i Google Drev? Ja, hvad med dem? Dem kan du passende lære, når excel er på plads. Grunden til, at alle matematiklærere, i min optik, skal kunne excel, er, at det er det mest almindelige regneark for langt de fleste.

Men fortvivl ikke, nu har to unge fyre, Mikkel og Kasper, lavet sitet excelkurus.com, hvor man kvit og frit kan finde en lang række instruktionsvideoer til brugen af Excel. Du skal blot tilmelde dig på ovennævnte site.

De skriver selv om deres site, citat: Excelkursus.com er stedet på internettet hvor du kan lære om Microsoft Excel – uanset dit nuværende niveau. Vi tilbyder flere forskellige kurser, blandt andet et 100% gratis online kursus i Excel. Dette kursus har mere end 1500 personer allerede tilmeldt sig! Dette gratis kursus består af mere end 40 online videoer, alle på dansk og i et tempo hvor selv nybegynderen kan være med.
Derudover gør vi også alt vi kan for, at hjælpe vores besøgende. Vi besvarer derfor jævnligt vores besøgendes spørgsmål på vores blog (eller direkte via mail – vælg blot “kontakt”-siden og stil dit spørgsmål).

Dette initiativ er vel næsten for godt til at være sandt?! Så hvad venter I på? Få jer nu tilmeldt.

excel

Reklamer

Ny kopieringsaftale mellem Copydan og Grundskolerne

Copydan Tekst & Node har indgået nye aftaler med grundskolerne om kopiering af undervisningsmaterialer således, at de i højere grad end tidligere matcher underviseres brug af digitale tekstmedier – samtidig med at materialernes ejermænd fortsat er sikret betaling for kopierne.

Fremover når man kopierer løs skal man som underviser i grundskolen ikke længere forholde sig til, hvorvidt man nu kopierer ved kopimaskinen, scanneren, computeren eller via andre digitale medier. Nu skal man som underviser først og fremmest forholde sig til mængden, som man kopierer, og hvordan man deler det kopierede med eleverne fx via sociale medier. Fremover er det tilladt at copy-paste tekststykker fra websites helt lovligt.

Du kan blive meget klogere på den nye aftale ved at klikke her.

Ordklar – et site for ordblinde og andre med læse/staveproblemer

Der findes efterhånden rigtig mange sites og tjenester for folk med læse/skrive/staveproblemer. Nu melder et nyt site sig så på banen. Sitet hedder “ordklar.dk“, og det er oprettet Jesper Petersen, der selv ar ordblind.

For at gøre en længere historie kortere – så se dette interview fra TV2-Lorry, hvor Jesper forklarer sin idé med sitet.

Ordklar.dk er et såkaldt træningssite, der  fx indeholder undervisningsklip, onlineopgaver, grammatiksider (der frit kan downloades og udskrives) plus et forum, hvor de forskellige brugere af sitet i trygge rammer kan træne deres evne til at formulere sig. Herudover kan det omtalte forum også bruges til at dele tanker, ideer, erfaringer og viden omkring ordblindhed i en tryg ramme, hvor man ikke skal være nervøs for stavesikkerheden. En fed feature ved sitet er, at  der hvor sitet indeholder tekst, sørger en oplæsningsfunktion for, at alle får en chance for at følge med. Det er godt tænkt, og bestemt en løsning som mange andre sites kunne lære af.

Vindenergi

Jeg har sammen med en fysiklærerkollega netop afsluttet et forløb på vores fælles sciencelinjehold omhandlende drager. Umiddelbart tænker man måske, at der næppe er meget kød på emnet, men der tager man fejl – i stor stil endda, hvilket de fleste af eleverne også gjorde.

Jeg tror faktisk, at det først gik rigtigt op for eleverne hvilke fysiske kræfter, der er på spil i forbindelse med drageflyvning, da vi evaluerede projektet i dag ved at tale om fx downforce i racerløb. Først her gik det op for eleverne, at de fagligt kunne overføre deres viden fra dragerne til noget mere konkret og kendt stof (mange danskere følger jo Kevins kamp i F1).

I forbindelse med vores projekt faldt jeg over et yderst brugbart site fra Vestas omhandlende teorien bag vindenergi. For at forstå hvordan man udnytter vinden som energikilde, er det en god idé at begynde med at undersøge principperne for aerodynamik, og hvordan vi udnytter vinden til at producere elektricitet. På sitet kan man opdatere sin viden om aerodynamik med små lærerige tegnefilm eller ligefrem via et quizshow på engelsk omhandlende vindenergi, aerodynamik og teorien bag.

En anden gang kunne det måske være en idé at supplere med dette site?!

 

Periodiske videoklip eller ….?

Måske er overskriften for dette indlæg en smule misvisende. Til gengæld er pointen for indlægget tilsvarende smart – særligt for fysik -og kemilærere.

For nu at gøre en laaaaaaaang historie en del kortere, så handler det i alt sin enkelthed om et link til et site, der viser et videoklip for hvert eneste stof i det periodiske system. Det kan godt være, at dette ikke er noget særligt, men jeg tænkte, at et sådant site måske kunne have interesse for fysiklærere? Derudover er det værd lige at gøre opmærksom på at særligt smartboardvenligt site – også omhandlende det periodiske system.

Døm selv ved at klikke her (videoklip) eller her (smartboardvenligt periodisk system).

Testmoz – det geniale testværktøj

polls1Har du nogensinde følt trangen til at teste dine elevers viden på et givent felt? Det tror jeg, at alle lærere uden undtagelse fra tid til anden både har lyst til og gør. Men nu behøver det ikke være et langsommeligt rettearbejde længere.

Løsningen på det møjsommelige rettearbejde hedder testmoz.com! Her er tale om intet mindre end et genialt online stykke testværktøj, hvor man som lærer efterfølgende kan aflæse, hvor og hvordan de enkelte elever har klaret testen. Testmoz fungerer fint på smartphones og tablets såvel som på pc’ere og Macs. Det bedste af det hele er næsten, at værktøjet er gratis at anvende, og der kræves ikke en særlig konto hos testmoz.com

Hvis du har mod på det, kan du hos Frau Czepluch læse en længere og mere indgående beskrivelse værktøjet – hendes blog indlæg indeholder ligeledes en glimrende videovejledning i, hvordan værktøjet anvendes i praksis.