Emneord: informationssøgning

Flipped learning for lærere

Flipped classroom er og har været oppe i tiden i gennem en længere periode nu. Flipped classroom er dog som regel møntet på at gøre eleverne en tjeneste. Hvad med lærerne – hvor tit har man ikke været i den situation, at man skal forberede et stofområde, som er helt eller delvist ukendt for den enkelte. Det kan til tider være en stor mundfuld.

Det er der dog råd for i form af den engelske Russell Stannard, som udover at være en dygtig formidler ogå er it-ekspert og foredragsholder. Russel deler på sit website (teachertraningvideos) gavmildt ud af sin store viden om nogle af de hundredevis af spændende onlineværktøjer, man som underviser snildt kan inddrage i undervisningen.

Dette gør han på føromtalte website i form af links og videovejledninger, som han har været så venlig at stille gratis til rådighed for alle med interesse heri. Man skal dog lige være opmærksom på, at videoerne alle er på engelsk (manden har jo engelsk som sit modersmål), forklarer og viser på en enkelt men grundig måde alt, hvad du har brug for at vide for at komme i godt gang med de mange forskellige værktøjer.

Jeg tør godt love dig, at websitet er proppet til overflod med guldkorn, som måske i begyndelsen kan virke en smule uoverskuelig. Når du først har strukturen på sitet inde under huden, er du ikke i tvivl om kvaliteten af sitet samt dets berettigelse.Personlig bruger jeg det jævnligt, og har efterhånden gjort det gennem en længere periode.

Reklamer

Motion & sjove apps

Mit forrige blogindlæg omhandlede fede sider, man kunne lade sig inspirere af, hvis man vil indtænke websites i bevægelses- og idrætsundervisningen. Man kunne gå skridtet videre og indtænke en række apps i undervisningen, når det kommer til det der med at bevæge sig.

Det kan bare være meganederen (for nu at bruge et ungdommeligt sprog) at dyrke motion, så derfor har ungdomsmagasinet “Vi unge” fundet fem sjove apps, som vil kunne gøre træningen både nemmere og med garanti også sjovere, hvilket er to gode incitationsparametre, når det kommer til apps i undervisningen. Tjek dem ud ved at klikke her!

Personligt har jeg haft stor succes med at lade eleverne bruge app’en woop (som findes til både android og ios). Nedenfor kan du se et indslag om woop og samfundsfag i gymnasiet, men woop kan sagtens finde sin berettigelse i langt de fleste andre fag og aldersgrupper – også i dit fag er jeg sikker på.

 

Eftersidderens julegave

edudemicSå blev det jul eller næsten jul. På skolen blev det jul i dag med kirkegang og julehygge sammen med eleverne. Jo, jeg synes, at vi fik sendt hinanden på juleferie på en fin måde.

Hvad så nu? Tja, jeg tillader mig her på eftersidderen at holde lidt ferie, hvorfor der heller ikke vil komme flere indlæg her på bloggen på denne side af juledagene. Men lur mig om ikke jeg bliver nødt til at udgive et indlæg eller tre mere inden, at dette år rinder helt ud den 31. dec. 2012 – det tror godt, at jeg tør love.

Inden julefreden helt sænker sig over bloggen Eftersidderen, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig, kære læser:

God Jul

Ligesom juleaften skal du heller ikke snydes for en gave. Eftersidderens gave i år er et link (ikke overraskende) til sitet edudemic, som virkelig er et godt sted at hente inspiration til arbejdet med web2.0 i skolen. Sitet er godt nok på engelsk, men indeholder en lang række fantastiske artikler omhandlende fx:

  • Hvordan du bruger twitter i dit klasseværelser
  • 5 alternativer til youtube
  • 25 måder at bruge tablets på i undervisningen
  • 20 kreative måder at bruge instagram på i undervisningen
  • 50 fantastiske podcasts til sprogindlæring
  • eller … mulighederne er nærmest uendelige

Som du måske allerede nu kan regne ud, så er mulighederne med edudemic nærmest uendelige. Alle lærere uanset fag vil uvtvivlsomt kunne have stor glæde af artiklerne på edudemic – besøg sitet ved at klikke her.

edudemic

Ej blot til lyst

skyenFå dig et liv! Bruger du ikke alt for mange timer på nettet? Hvordan finder du alle de der nyttige links? Nåja, men du har jo heller ikke tv! Det er bare 4 af de utallige udsagn, jeg næsten dagligt konfronteres med af kolleger. Det handler i bund og grund om at holde sig orienteret på mange fronter.

Personligt tilbringer jeg dagligt et par timer på nettet i en evig jagt på nye måder at anskue undervisning på. Nogle gange fører det til, at jeg mere eller mindre tilfældigt falder over nye websites, som jeg kan bruge direkte eller indirekte i min daglige undervisning. Det sker tit, at jeg ikke har et bestemt formål med min søgen – jeg lader så og sige tilfældet råde. Det har vist sig at være en, for mig, god måde at opdage nye måder at undervise på.

I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer

Derudover er jeg naturligvis aktiv på flere sociale netværk som fx twitter eller facebook. Hvis vi begynder med twitter, så har dette site mere end en gang kastet nogle ret så interessante diskussioner af sig. Mit “liv” på twitter har også i enkelte tilfælde skaffet mig udenlandkse kontakter. I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer (noget som var helt ukendt i Sverige). Dette samarbejde kom udelukkende i stand ved at være aktiv på twitter – og jeg forventer mig faktisk en del af samarbejdet på sigt, nu må vi se.

I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på

Endelig er det også værd at bemærke, at facebook kan andet end ligegyldige spil og latterlige statusopdateringer. Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end tilfældet er i forhold til facebook. Jeg bruger også nogle af de muligheder for tidsfordrivende underholdning, som facebook opbyder. Men jeg har også valgt en rimelig klar linje på facebook i forhold til mit prof. virke som lærer. Jeg har bevist meldt mig selv ind i diverse grupper eller fora omhandlende it og undervisning. Nedenfor kan du se hvilke grupper, jeg er medlem af (nogle af grupper skal man ansøge om optagelse i, andre er mere åbne):

Det sker faktisk relativt ofte, at jeg via en af de ovennævnte grupper finder et link, som kan bruges her og nu i forhold til min daglige undervisning. Set i det lys er facebook, for mig, andet og mere end en måde at holde kontakt til mere eller mindre ligegyldige personer i min bekendtskabskreds.

Og jo, jeg har ikke et tv – men det her handler ikke om, hvorvidt jeg spilder tiden foran husalteret eller ej. I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på, tv er en måde og facebook/nettet en anden.

Hvad skal jeg med bloggen it i gymnasiet?

itigymnHvad skal jeg med bloggen “it i gymnasiet“? Det er fristende at sige ingenting, den henvender sig jo til gymnasielærere.  Men jeg vælger dog at tro, at det ikke er helt så enkelt. Måske skyldes bloggens titel, at bloggens indlæg forfattes af gymnasielærere? Jeg ved det ikke.

Jeg faldt over denne blog nærmest ved et tilfælde via det sociale medie Twitter, hvor jeg blev foreslået at følge underviseren Lars Henriksen. Da jeg læste Lars’ profil blev jeg opmærksom på bloggen. Dér, hvor jeg synes, at bloggen adskiller sig fra så mange andre blogs (også min egen), er, at der er en hel stribe forfattere/bloggere, som leverer kvalificerede indlæg på bloggen til gavn og glæde for læserne.

Jeg synes, at man godt kan fornemme, at indlæggene på bloggen er skrevet af undervisere, der brænder for deres respektive fag

Jeg må indrømme, at denne blog virkelig indeholder nogle kvalificerede indlæg om it i undervisningen. Styrken ved at flere bloggere er gået sammen om at udgive tanker og ideer på den samme blog er ret tydelig. Gymnasielærere er i højere grad end folkeskolelærere fagspecialister, eftersom lærerne i gymnasiet jo netop kun underviser i fag, som de har læst på universitetsniveau. Det forholder sig en smule anderledes for lærerne i folkeskolen – her kan man som lærer godt være nødt til at undervise i et fag, man ikke har som et såkaldt linjefag (det kan være, at det ændres med regeringens nye folkeskolereform, der lægges frem senere i dag).

Det er altså noget andet, når en fagspecialist forholder sig til en given webtjeneste

Jeg synes, at man godt kan fornemme (det er meget moderne i disse tider – tænk blot på statsministerens mange fornemmelser), at indlæggene på bloggen er skrevet af undervisere, der brænder for deres respektive fag. Det er altså noget andet, når en fagspecialist forholder sig til en given webtjeneste i forhold til et specifikt fag. Vedkommende har i et sådant tilfælde meget større indsigt i, hvordan den givne webtjeneste kan have en berettigelse i det pågældende fag.

Som en lille (meget lille) ekstra feature indeholder bloggen 6 videotips til konkrete måder at inddrage it i undervisningen – man kan så håbe, at disse 6 videotips med tiden vil blive til flere. Jo, jeg tror bestemt, at denne blog bliver en af mine mange foretrukne, som jeg jævnligt vil besøge.

Fri video for dansklærere …

Vidensdeling. Det er lidt af et buzz-word på min daglige arbejdsplads i øjeblikket. Hvordan kan vi vidensdele? Kan vi bruge videomediet til at vidensdele? Det er bestemt interessante spørgsmål. Spørgsmål som bliver mere og mere aktuelle i fremtidens skole, tror jeg.

Jeg har længe kendt til videotjenesten frividen.dk, som netop videodeler viden på det naturvidenskabelige område i forhold til folkeskolens ældste klassetrin og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Men hvad med danskfaget? Det spørgsmål har jeg funderet over i gennem længere tid. Ikke fordi jeg er specielt interesseret i faget – slet ikke. Næh, min forundring går mere på, at jeg har fundet det mærkværdigt, at ingenhidtil  har turde tage udfordringen op i forhold til danskfaget.

I min uvidenhed har jeg tilsynladende ikke gjort mit hjemmearbejde ordentligt, hvilket jeg hermed skal være den første til at beklage

Men der har jeg åbenbart taget fejl. I min uvidenhed har jeg tilsynladende ikke gjort mit hjemmearbejde ordentligt, hvilket jeg hermed skal være den første til at beklage. Der findes faktisk en tjeneste, som ganske gratis tilbyder videovejledning i forhold til danskfaget på de ældste klassetrin i fx folkeskolen. Se bare eksemplet her:

For at det ikke skal være løgn tilbyder studieportalen.dk også videovejledninger til engelsklærerne plus nogle få til fysik og matematik (dér vil jeg nok stadig foretrække frividen.dk). Der er faktisk tale om lidt af en guldgrube, eftersom videoerne spænder temmelig vidt fra eksempelvis sammensatte navneord over berettermodellen og videre til forskellen på nogen og nogle for nu blot at nævne et par eksempler.

Det er helt sikkert et site, som jeg vil vidensdele med mine kolleger – både de daglige på jobbet og alle I andre i cyberspace.

 

Er IT-hjulet kun for ledere?

Jeg surfede lidt hovedløst rundt på nettet tidligere i dag i en mellemtime. Pludselig faldt jeg over det såkaldte “IT-hjul for ledere”. En gennemgang af diverse webtjenester sammensat og udgivet i en prezi af ITC Fyn.

Jeg studsede dog lidt over overskriften. “IT-hjulet for ledere“. Nu kender jeg ikke den kontekst, som præsentationen givetvis har været en del af. Alligevel vil jeg dog mene, at undervisere på alle niveauer (og andre med for den sags skyld) vil kunne få stor glæde af at nærstudere denne prezi lidt mere indgående. Den er jo fantastisk nemt sat op, og den kommer fint rundt om mange aspekter ved inddragelse af web-2.0 tjenester i undervisningen.

Min påstand er nu, at man lidt forenklet kan inddele undervisere på alle niveauer i to kategorier: De digitale indfødte, der er født efter 1970’erne, og de digitale indvandrere, der er født før 1970’erne.

Præsentationen er bygget op omkring følgende 4, for undervisere, centrale hovedpunkter:

  • Community & Visionbuilding
  • Dialog
  • Information management
  • Samarbejde

Hver hovedpunkt præsenterer herefter en række web-tjenester, der kan bruges i forhold til det pågældende hovedpunkt. Alle nævnte web-tjenester gennemgås i forhold til fordele og ulemper ved tjenesten. Men man får også direkte links til andre steder på nettet, hvor man kan finde mere uddybende information – og en instruktionsvideo fra typisk youtube. Du finder “IT-hjulet for ledere” ved at klikke her.

Når jeg kigger rundt blandt mine kolleger fra den sidste kategori, ser jeg desværre mange som har stærkt begrænsede internetkompetencer

Min påstand er nu, at man lidt forenklet kan inddele undervisere på alle niveauer i to kategorier: De digitale indfødte, der er født efter 1970’erne, og de digitale indvandrere, der er født før 1970’erne. Forskellen på de to grupper er, at de digitale indfødte er vokset op med internettet som en naturlig del af deres hverdag, mens de digitale indvandrere måtte tilegne sig kompetencer på området i en senere alder. Når jeg kigger rundt blandt mine kolleger fra den sidste kategori, ser jeg desværre mange som har stærkt begrænsede internetkompetencer. Det kan der naturligvis være mange årsager til. Men jeg tror, at ovennævnte prezi måske kunne være medvirkende til at åbne nogle øjne for web-tjenesternes muligheder.

Så skal jeg svare på min egen overskrift for dette indlæg, så må det blive et klart “NEJ” –  IT-hjulet er bestemt ikke kun for ledere.