Hvad skal jeg med bloggen it i gymnasiet?

itigymnHvad skal jeg med bloggen “it i gymnasiet“? Det er fristende at sige ingenting, den henvender sig jo til gymnasielærere.  Men jeg vælger dog at tro, at det ikke er helt så enkelt. Måske skyldes bloggens titel, at bloggens indlæg forfattes af gymnasielærere? Jeg ved det ikke.

Jeg faldt over denne blog nærmest ved et tilfælde via det sociale medie Twitter, hvor jeg blev foreslået at følge underviseren Lars Henriksen. Da jeg læste Lars’ profil blev jeg opmærksom på bloggen. Dér, hvor jeg synes, at bloggen adskiller sig fra så mange andre blogs (også min egen), er, at der er en hel stribe forfattere/bloggere, som leverer kvalificerede indlæg på bloggen til gavn og glæde for læserne.

Jeg synes, at man godt kan fornemme, at indlæggene på bloggen er skrevet af undervisere, der brænder for deres respektive fag

Jeg må indrømme, at denne blog virkelig indeholder nogle kvalificerede indlæg om it i undervisningen. Styrken ved at flere bloggere er gået sammen om at udgive tanker og ideer på den samme blog er ret tydelig. Gymnasielærere er i højere grad end folkeskolelærere fagspecialister, eftersom lærerne i gymnasiet jo netop kun underviser i fag, som de har læst på universitetsniveau. Det forholder sig en smule anderledes for lærerne i folkeskolen – her kan man som lærer godt være nødt til at undervise i et fag, man ikke har som et såkaldt linjefag (det kan være, at det ændres med regeringens nye folkeskolereform, der lægges frem senere i dag).

Det er altså noget andet, når en fagspecialist forholder sig til en given webtjeneste

Jeg synes, at man godt kan fornemme (det er meget moderne i disse tider – tænk blot på statsministerens mange fornemmelser), at indlæggene på bloggen er skrevet af undervisere, der brænder for deres respektive fag. Det er altså noget andet, når en fagspecialist forholder sig til en given webtjeneste i forhold til et specifikt fag. Vedkommende har i et sådant tilfælde meget større indsigt i, hvordan den givne webtjeneste kan have en berettigelse i det pågældende fag.

Som en lille (meget lille) ekstra feature indeholder bloggen 6 videotips til konkrete måder at inddrage it i undervisningen – man kan så håbe, at disse 6 videotips med tiden vil blive til flere. Jo, jeg tror bestemt, at denne blog bliver en af mine mange foretrukne, som jeg jævnligt vil besøge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s