Interactive WhiteBoards, IWB

På min daglige arbejdsplads har jeg givet mig selv en lille udfordring. Jeg vil forsøge i dette skoleår at give hver enkelt af mine kolleger en times kursus i SmartBoardets muligheder for interaktiv undervisning.

Ja, jeg ved godt, at det måske lyder en smule ambitiøst. Men jeg tror grundlæggende, at man jævnligt skal udfordre sig selv som lærer – gør man ikke det, så tror jeg, at man går i stå fagligt såvel som menneskeligt.

“Den typiske reaktion, når kolleger introduceres til Smartexchange er ofte, at folk så at sige ånder lettet op.” 

Hidtil har min tilgang været, at mine kolleger kunne komme til mig, hvis de ville udfordres i forhold til IWB (Interactive WhiteBoards). Da jeg ikke fik ret mange henvendelser, har jeg valgt at lægge stilen om således, at jeg nu henvender direkte til den enkelte med et tilbud om en times inspirationskursus i Smartboardets muligheder. Min erfaring er, at jeg efter få måneder med dette tilbud i hånden allerede har fået mange positive tilkendegivelser. Det virker umiddelbart som om, at mine kolleger er meget interesserede i at komme i gang med at bruge IWB.

Hvad er det så helt konkret, jeg tilbyder? Jo, først og fremmestså tilbyder jeg, at give nogle inputs til, hvordan man kan lave sine egne simple øvelser fx v.hj.a. låse-funktionen i Notebook-softwaren. Ofte har det vist sig, at mange sætter pris på en stille og rolig indføring i de mest simple basisfunktioner. Endvidere har jeg bemærket, at flere (end jeg umiddelbart troede) slet ikke kender fildelingstjenesten Smartexchange. Den typiske reaktion, når kolleger introduceres til Smartexchange er ofte, at folk så at sige ånder lettet op.

“Ofte har det vist sig, at mange sætter pris på en stille og rolig indføring i de mest simple basisfunktioner.”

Rigtig mange danske skoler reklamerer med IWB i alle undervisningslokaler, mange steder undrer man sig også over, at mulighederne med IWB så langt fra udnyttes tilstrækkeligt. Det kan der naturligvis være mange årsager til. Jeg tror dog, at mange undervisere ikke kan overskue også at sætte sig ind i de muligheder, som IWB giver for anderledes undervisning. Jeg hører ofte, at man ikke har tilstrækkeligt overskud til også at holde sig orienteret på IWB-fronten, når man skal have en presset hverdag til at fungere med møder, inklusion, samarbejde med forældre og you name it.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s