Det skriger jo til himlen, Bondo!

Normalt vil jeg ikke ofre “spalteplads” til politiske problemstillinger, eftersom denne blog er tiltænkt didaktiske overvejelser omkring IT, medier og innovation.

Men jeg må indrømme, at jeg nær var kørt galt i morges, da jeg i radioen kunne høre lærernes formand Anders Bondo Christensen tale varmt for at nyuddannede lærere uden job måske bør sendes i arbejde på skoler og blive betalt med deres dagpenge – se evt. klip fra DR her. Det er, efter min bedste overbevisning, så himmelråbende vanvittigt et forslag, at man dårligt fatter det.

Men det er næsten endnu værre, at den SOCIALDEMOKRATISKE beskæftigelsesminister finder ideen interessant. Det bliver jo skruen uden ende. Det er jo at give kommunerne med Erik Fabrin (KL) i spidsen en legitim mulighed for at presse lønnen på undervisning i folkeskolen ned. Kommunernes Landsforening vil helt sikkert gribe denne mulighed  for at at spare endnu flere penge på folkeskoleområdet – det er jo billig arbejdskraft for den enkelte kommune oven i købet med støtte fra DLF..

“Men at det i værste fald skal ske på bekostning af de lærere, der allerede er i job, bryder jeg mig ikke om.”

Jeg er simpelthen så harm på min fagforening DLF, der på denne måde bidrager til løntrykkeri af værste skuffe. – Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening (gymnasielærerne) advarer da også Bondo ved at fastslå, at hendes erfaring er, at forslaget i værste fald skubber andre ud af arbejdsmarkedet i stedet.

I akademikerfagforeningen som hun er i spidsen for, har eksempelvis løntilskud været kendt i en del år. Ingrid Stage siger lige ud til DR Nyheder:

“- Vi ved jo, at nogle brancher nu nærmest er afhængige af deres lavtlønnede arbejdskraft og kalkulerer med den. Det er sådan set fint nok, men de skærer til gengæld ned på den “almindelige” arbejdskraft.” 

Min personlige holdning er, at Anders Bondo i dette tilfælde er gået for langt. Jeg kan godt lide tanken om, at DLF vil hjælpe nyuddannede lærere i job – men at det i værste fald skal ske på bekostning af de lærere, der allerede er i job, bryder jeg mig ikke om. Det må kunne gøres smartere.

Share

En mening om “Det skriger jo til himlen, Bondo!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s