Bliv klog – hvem vil ikke det?

Tja, så er han her igen. Denne gang handler det om webmagasinet blivklog.dk, der udgives af Universe Fonden, som igen hænger uløseligt sammen med Danfoss Universe på Als.

Jeg har det sådan lidt ambivalent med Danfoss Universe, eftersom jeg på den ene side bifalder initiativet, og på den anden side er jeg samtidig lidt skeptisk indstillet. Måske skyldes min skepsis, at jeg tidligere på nært hold har oplevet butikken Danfoss Universe som et projekt uden en klar retning. Nu er fonden bag Danfoss Universe så klar med et nyt projekt, denne gang er der tale om et online magasin til undervisere.

Folkene bag blivklog.dk skriver selv på deres website om projektet, citat:

Blivklog.dk er en artikelsamling på nettet, hvor undervisere og skolepædagoger kan få kvalificerede input til deres daglige praksis.
I artiklerne tages der afsæt i praktikernes behov, for dermed at sikre, at den viden vi har om god læring, kommer i spil, hvor den gør bedst gavn. I klasseværelserne.
Artiklerne er skrevet af forfattere, der er eksperter på netop det område de skriver om.

Til trods for redaktionens gode intentioner så er jeg desværre bange for, at projektet lukker sig lidt om sig selv. Dette skal forstås således, at de såkaldte eksperter for de flestes vedkommende netop ikke har rod i skoleverdenen – det er universitetsfolket, der for gud ved, hvilken gang igen kloger sig på undervisningen ude i virkeligheden. Det kan bestemt være godt med inputs fra andre. Jeg tror dog, at man skal læse magasinet med metabrillerne på – altså artiklerne beskæftiger sig med undervisning på et metaplan. Jeg savner med andre ord lidt mere virkelighed i magasinet og lidt mindre teoretisk funderen.

Men læs og døm endelig initiativet selv.

Share

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s