Gode gedigne apps til undervisning

Som så mange andre er jeg også røget med på bølgen med apps på phonen (jeg har desværre ikke en tablet – endnu?!). Af samme grund holder jeg derfor også ører og specielt øjnene åbne for nye apps – gerne nogle der kan bruges i undervisningen. Det lader til, at jeg i den forløbne uge har fundet 2 apps, der med det samme kan glide ind i min daglige undervisning.

Den første af de 2 omtalte apps kender du sandsynligvis ikke. Den hedder “Regneregler”, og findes desværre kun til Android-systemet. AppsAndroid.dk skriver flg. om app’en, citat:

Er du studerende, håndværker, eller har du bare brug for at regne på tal hist og her, så er Regneregler lige app´en for dig. Der er regnemaskine og Regneregler viser både mellemregninger, samt giver forklaring på hvordan og hvorfor. Regneregler er lavet til folkeskole-niveau, men du kan også benytte den hvis du er på en højere handelseksamen osv. der er i øvrigt alt lige fra geometri, rumgeometri, omregninger, finans, tal, agebra, statistik, samt spil og træning.

I fald du ikke har android, kan du måske have glæde af at bruge regnereglers website, som du finder ved at klikke her.

Den anden og sidste app jeg vil omtale i dette indlæg, er wordfeud – det gamle brætspil scrabble omsat til mobilapplikation.  App’en Wordfeud til android eller apple er efterhånden downloadet ca. 10 mio. gange på verdensplan, hvorfor den af samme grund også er at finde i toppen af downloadpoppen i Danmark. Kort fortalt er der tale om en omgang scrabble på mobilen, hvor du kan spille online mod andre brugere. Det gælder dog ikke kun om at få de rigtige bogstaver, hvis du vil sætte din modstander scrabble-mat og ende som ordmesteren – de skal også placeres med omtanke.

Wordfeud kan erhverves gratis i både App-store eller android-market. Hvis du er blevet nysgerrig kan du læse mere om Wordfeud ved at klikke her.

Share

Reklamer

2 meninger om “Gode gedigne apps til undervisning

  1. Hvorfor har jeg først fundet din blog nu? Fantastisk! Jeg er selv lærer med hang til IT, gadgets og nye digitale veje i undervisningen! Du er hermed smidt i min RSS-reader.

    ps. ordbogen.com er kommet som app også!

  2. TeacherKit er også god, men til underviseren ikke undervisningen. Især når man overtager en ny klasse(r). Og den er gratis….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s