An apple a day keeps the doctor away – æbler i skolen

Kender du det gamle udtryk “an apple a day keeps the doctor away”? Måsk er der noget om snakken. Jeg har i alle tilfælde observeret, at et af tidens helt store hurra-ord på skolefronten i øjeblikket er: Apples iPad – personligt finder jeg problematikken en smule hypet, måske endda lidt mere end godt er.

På min daglige arbejdsplads vil man også være med på vognen, hvorfor man har investeret i 20 iPads, som kan bookes på linje med et pc-lokale. Min fornemmelse er dog, at disse devices ikke er nær så meget i brug som de “gamle” laptops (bærbare) eller stationære pc’ere. Måske hænger det sammen med det forhold, at flere af mine kolleger har svært ved at se mulighederne for at inddrage iPads aktivt i undervisningen? Personligt bruger jeg de 20 iPads men slet ikke i det omfang, jeg burde – man kunne godt i overbygningen gøre mere brug af applikationen qwiki i flere af fagene fx geografi, engelsk, biolgi, historie for nu blot at nævne nogle.

Alligevel har jeg besluttet mig for, at 2012 skal være året, hvor jeg bliver bedre til at anvende iPads i undervisningen (nu råder skolen jo over 20 af slagsen, så …). Klik her, hvis du er helt på bar bund, og gerne vil i gang med at lære iPad’en et kende. Når du er fortrolig med hardwaren kunne du begynde at orientere dig på nogle af de mange sites omhandlende de forskellige apps.

Appworld – et dansk site omhandlende apps til både Apples og produkter og Android. Nettips.dk har skrevet en ok artikel om sitet – læs artiklen her. Appworld.dk indeholder foruden alle hitlisterne også en blog, der jævnligt publicerer nyheder om emnet.

Mors-apps – en dansk blog drevet/skrevet af Rikke Pal fra Kolding, der omhandler apps til børn. Hvis du har svært ved at finde rundt i app-junglen, så er Rikkes blog bestemt en af de bedste danske guides, du kan opdrive. Rikke er uddannet lærer, og har dermed også en pædagogisk og didaktisk tilgang til emnet. Bloggen indeholder rigtig mange gode anbefalinger til apps i undervisningen.

iPadlangager – endnu en dansk blog. Her er virkelig tale omvidensdeling, når det er bedst. Bloggen tager fat om problemstillingenmed brug af iPads i en social- og specialpædagogisk kontekst. Folkene bag sitet tester og vurderer applikationer til iPads med det formål at få skabt indsigt i, hvilke tilgange der er valide i arbejdet med iPads til børn og unge med fx indlæringsvanskeligheder og/eller udviklingsforstyrrelser. Et spændende projekt som jeg virkelig glæder mig til følge fremover.

Skulle du gå hen og bidt af apps i undervisningen, så er der masser af inspiration at hente ude på nettet – altså hvis du har mod på udenlandske blogs. Her få du lige 3 gode eksempler: Apps in education – OEDb – edgalaxy. Du kan sikkert finde mange flere muligheder – det er blot om at komme i gang.

Share

2 meninger om “An apple a day keeps the doctor away – æbler i skolen

  1. Godt med et par nye indspark til iPad. Der er ingen tvivl om, at iPad’en er det helt store lige nu. Men med så meget andet som bringes i spil, kan man vel sige, at iPad’en kan være et rigtig godt redskab til at forbedre elevernes læringsmuligheder. Men det er undervisningen som skal ændres for at skabe det optimale læringsrum for eleverne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s