Vidensdeling i lærerkollegiet

Jeg var dd. til et lille kursus om matematik på skolen, hvor jeg arbejder. Oplægsholderen var en af mine kolleger – en durkdreven matematiklærer med mange års undervisningserfaring fra folkeskolen i bl.a. matematik. Dér, hvor min kollega adskiller sig fra mange andre lærere i den danske folkeskole, er, at han altid har evnet at forny sin undervisning. Min påstand er, at alt for mange lærere i folkeskolen kun sjældent og ofte også kun nødtvungent nytænker deres undervisning ud fra devisen: “Jeg ved, hvad der virker!”.

På den skole, hvor jeg arbejder pt. er vi i færd med en meget spændende proces. Vi vidensdeler faktisk med hinanden forstået således, at kolleger med en særlig viden på et givent område jævnligt holder oplæg og/eller workshops for hinanden. Faktisk synes jeg, at det fungerer overraskkende godt – folk tager ofte i mod kollegers viden positivt, synes jeg. I dag var det så den passionerde matematiklærers tur. Vi fik på kurset en givtig debat om begrebet “Kompetancer i matematik”. På kurset fik vi blandt andet indblik i flg. artikel, som jeg mener, at alle undervisere sagtens kan have gavn af at læse og forholde sig til:

Kompetencer i matematik. Dette svarer helt til transparenten: Hvad er det nye i matematik? Dette kan man også vise eleverne.

Det er vigtigt, at eleverne har kompetencer således, at de kan angribe en problemstilling – en åben opgave. Hvad er problemet – det formuleres  således, at man selv og andre forstår dette. Ved mundtligt eller skriftligt at formulere sig, evt. forklare for andre, forstår man ofte selv bedre problemstillingen, hvorved der åbnes op for angrebsstrategier. Kommunikationen blandt deltagerne er derfor meget vigtig. Understreg at der arbejdes med dialog mellem elever og elev-lærer. Matematik er ikke en solodisciplin.

Sjovest er sandsynligvis de problemer, der begynder som værende helt praktiske, hvorefter de omformes til matematiske problemstillinger fx man har et vindueshul og skal bygge vinduet – men hvad med buen? Eller kassen skal rumme 20 liter – hvad bliver målene? Det er kun fint, at eleverne opstiller flere løsninger.  Det vil nemlig åbne op for, at det næste problem kan formuleres: Hvordan er ser den billigste kasse ud? Altså ud fra devisen om måske kan kassen bygges på en ny måde.

En del af komepetencen er, at man forstår at undersøgelser og systematisering danner grundlag for at et givent problem kan løses – ikke blot ved at producere et facit, men ved at en række muligheder vises. Løsningsstrategierne kan variere lige fra at man prøver sig frem, tegner og bygger diverse modeller til at lave komplicerede matematiske modeller, som man kan beregne ud fra. Vurderingen er derfor vigtig. Det er næppe alle forslag, som vil være brugbare – eller rigtige. Kompetencerne bygger bl.a. på viden og indsigt. Ud over kompetencerne skal eleverne også besidde en række færdigheder – man kunne måske benævne disse som redskaberne.

Der er således flere elementer i matematikundervisningen: Give viden og indsigt, udvikle sproget (både fagligt og socialt) og endelig udvikle elevens faglige kompetencer. Udviklingen af kompetencer opnås altså ikke alene ved at arbejde individuelt med lærebogens mange opgaver, men ved at arbejde med en så bred vifte af opgaver/udfordringer som overhovedet mulig – herunder åbne og praktiske problemstillinger. Inddrag gerne IT, samarbejde, kommunikation osv.

Såfremt disse kompetencer skal udvikles, er det hensigtsmæssigt at organisere undervisningen således, at eleverne arbejder i sammen i mindre enheder/grupper – i alle tilfælde en del af tiden. Herved opnår man som underviser, at der opstår mulighed for at tale matematik med en hel gruppe af gangen, hvorved det kan være nemmere at afrunde et delemne eller tema. Dette vil modvirke, at underviseren blot render rundt og hjælper med enkeltproblemer. Samtidig opnår eleverne en gylden mulighed for at tale matematik med hinanden, hvilket de uden tvivl kan have stor gavn af. Som lærer ved man, at kan man forklare en problemstilling for andre, så har man sandsynligvis også forstået stoffet.

Den mundtlige, og endnu mere den skriftlige, kommunikation stiller i en grad store krav om nøjagtighed. Det er med andre ord vigtigt at vænne eleverne til at kommunikere så præcist som muligt – gerne med fagudtryk. Læreren skal tilsvarende udtrykke sig præcist og især være parat til at følge elevernes tankegange, så langt det er muligt og ikke mindst hensigtsmæssigt. Af og til kan holddeling være dmærket. I andre tilfælde kan man med fordel lade eleverne arbejde i enheder, hvor de fagligt svage elever trækkes med af de fagligt stærke elever.

Artiklen er forfattet af Esben Jensen

Share

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s