Ej blot til lyst

skyenFå dig et liv! Bruger du ikke alt for mange timer på nettet? Hvordan finder du alle de der nyttige links? Nåja, men du har jo heller ikke tv! Det er bare 4 af de utallige udsagn, jeg næsten dagligt konfronteres med af kolleger. Det handler i bund og grund om at holde sig orienteret på mange fronter.

Personligt tilbringer jeg dagligt et par timer på nettet i en evig jagt på nye måder at anskue undervisning på. Nogle gange fører det til, at jeg mere eller mindre tilfældigt falder over nye websites, som jeg kan bruge direkte eller indirekte i min daglige undervisning. Det sker tit, at jeg ikke har et bestemt formål med min søgen – jeg lader så og sige tilfældet råde. Det har vist sig at være en, for mig, god måde at opdage nye måder at undervise på.

I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer

Derudover er jeg naturligvis aktiv på flere sociale netværk som fx twitter eller facebook. Hvis vi begynder med twitter, så har dette site mere end en gang kastet nogle ret så interessante diskussioner af sig. Mit “liv” på twitter har også i enkelte tilfælde skaffet mig udenlandkse kontakter. I øjeblikket erfaringsudveksler jeg med en svensk lærer i forhold til begrebet mediepatruljer (noget som var helt ukendt i Sverige). Dette samarbejde kom udelukkende i stand ved at være aktiv på twitter – og jeg forventer mig faktisk en del af samarbejdet på sigt, nu må vi se.

I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på

Endelig er det også værd at bemærke, at facebook kan andet end ligegyldige spil og latterlige statusopdateringer. Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end tilfældet er i forhold til facebook. Jeg bruger også nogle af de muligheder for tidsfordrivende underholdning, som facebook opbyder. Men jeg har også valgt en rimelig klar linje på facebook i forhold til mit prof. virke som lærer. Jeg har bevist meldt mig selv ind i diverse grupper eller fora omhandlende it og undervisning. Nedenfor kan du se hvilke grupper, jeg er medlem af (nogle af grupper skal man ansøge om optagelse i, andre er mere åbne):

Det sker faktisk relativt ofte, at jeg via en af de ovennævnte grupper finder et link, som kan bruges her og nu i forhold til min daglige undervisning. Set i det lys er facebook, for mig, andet og mere end en måde at holde kontakt til mere eller mindre ligegyldige personer i min bekendtskabskreds.

Og jo, jeg har ikke et tv – men det her handler ikke om, hvorvidt jeg spilder tiden foran husalteret eller ej. I et moderne samfund er der mange måder at holde sig orienteret på, tv er en måde og facebook/nettet en anden.

NTSNET – Natur, Teknik og Sundhed

Da jeg første gang hørte om NTSnet.dk for et par år siden, var min første tanke, at her var der tale om endnu et akademisk vanvidsprojekt, hvor en række mere eller mindre begavede eksperter skulle sidde og kloge sig på folkeskolen og dem, der arbejder i den. Det er med skam, at jeg må indrømme, at mit førstehåndsindtryk har været skudt helt ved siden af.

NTS (og ntsnet i særdeleshed) handler jo ikke om at udenforstående skal kloge sig på undervisningen i grundskolen – tværtimod. Her er jo netop tale om en organisation, der forsøger at koordinere og vídensdele på tværs af fx geografiske skel. NTSnet er i min optik et helt fantastisk gode, som mange flere lærere burde benytte sig af. NTSnet er målrettet undervisere, men alle, der har lyst, kan være med. Portalen (for det vel det mest dækkende ord) er værktøjsbaseret indeholdende en lang række funktionaliteter, der utvivlsom vil medvirke til at gøre hverdagen lettere for den enkelte underviser.

“Projektbørsen er en unik mulighed for søge støtte til dine egne idéer store som små.”

Som bruger (det er gratis at være med) af NTSnet er det muligt at holde sig ajour med mulighederne i lokalområdet. Portalen giver indblik i alt lige fra besøgstilbud på naturskoler til færdige forløb som fx involverer lokale virksomheder. Derudover indeholder NTSnet også en lang række spændende undervisningsforløb og aktiviteter, der er skræddersyet til undervisningen i natur, teknik og sundhed.

Endelig giver portalen den enkelte bruger/underviser mulighed for at tage del i en såkaldt projektbørs. Projektbørsen er en unik mulighed for søge støtte til dine egne idéer store som små. Du kan også anvende projektbørsen til at finde nye samarbejdspartnere eller bare være nysgerrig i forhold til de projekter, som måtte have din interesse. Jeg har tidligere her på bloggen talt varmt for det såkaldte PLN (Personal Learning Network). NTSnet giver brugerne muligheden for at netværke i åbne eller lukkede grupper/netværk i forhold til fx faglige diskussioner, diverse projekter mv. Netværkene indeholder fine features som eksempelvis fildeling kalender osv.

“Jeg synes, at NTSnet er en kærkommen mulighed for undervisere i alle de naturfaglige fag i grundskolen til at holde sig ajourført med nye inputs til undervisningen.”

Foruden alle disse fine features/muligheder kan man også gøre brug af en søgbar kalenderfunktion over kommende begivenheder indenfor natur, teknik og sundhed. Du kan lægge begrænsninger på målgruppen, tid og sted Endvidere er det ret at overføre interessante begivenheder til din egen kalender. Naturligvis, fristes man til at sige, kan brugerne også selv tilføje begivenheder – og dermed forhåbentlig også lettere undgå at et givent  arrangement kommer i konflikt med andre.

Personligt er jeg særlig glad for den feature, som hedder “Nyheder”. Den bruger jeg til at holde mig opdateret om diverse gode ideer og succeshistorier fra kommuner, skoler, netværk og udviklingsprojekter, både fra eksisterende kilder der beskæftiger sig med natur, teknik og sundhed, men også i form af blogindlæg fra NTS-centerets regionalledere, fagdidaktikere og inviterede gæstebloggere. Jeg synes, at NTSnet er en kærkommen mulighed for undervisere i alle de naturfaglige fag i grundskolen til at holde sig ajourført med nye inputs til undervisningen. En sådan portal kan dog kun overleve på lang sigt, hvis brugerne er aktive. Derfor skal der fra denne blog lyde flg. opfordring:

Del dine egne ideer og dit undervisningsindhold på NTSnet.dk. Sammen kan vi i fællesskab udvikle og sikre eleverne en endnu bedre undervisning i natur, teknik og sundhed.

Share

Scoop.it og skolefolket

Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg her på bloggen udtrykte min begejstring for scoop.it – dit helt eget online linkmagazine. I mellemtiden er jeg ikke blevet mindre begejstret for ideen, snarere tværtimod. Jeg har efterhånden samlet en helt lille liste af fede scoop.it-sites, som alle undervisere bør have kendskab til.

Hvis jeg lige kort skal ridse ideen bag scoop.it op, så handler det grundlæggende om, at brugeren samler sine ynglingssites et sted ude i skyen. Tidligere (de fleste gør det nok stadig) lagde man disse sites ind under menupunktet “favoritter” i webbrowserens værktøjslinje. Det fede eller geniale ved at samle sine links i skyen er, at det herved bliver muligt at tilgå dem fra en hvilken som helst netforbundet computer world wide.(det med nettet er jo en forudsætning under alle omstændigheder).

“Nogle af siderne er på dansk, svensk eller engelsk. Der findes utvivlsomt endnu flere, men dem må du altså selv finde, min liste kunne jo være en begyndelse.”

I sin grundform minder scoop.it lidt om en weblog, men i modsætning til en blog, som man skal fodre med indhold, kræver scoop.it hverken, at man er skribent eller har tid til at lede efter fede websites. Scoop.it anbefaler automatisk brugeren andre lignende  websites, som matcher de nøgleord, som du har oplyst i oprettelsesproceduren, og gør det herved let ‘scoope’ disse til dit eget online scoop.it-magasin.

Nok om det her er min liste med gode scoop.it-sites for undervisere:

Apps i undervisningen  /  iPads i skolan  /  Kreativ læring  /  Cool tools for multimedia  /  E-læring  /  Apps for learning  /  Web tools 2.0  /  iPad for teachers  /  Education technology – theory and practice  /  Educational technology for teachers  /  iPads and tablets in education  /  Everything iPads  /  Connected learning  /  Cool webtools for educators  /  New web 2.0 tools for education  /  The best of educational tips  /  Undervisningsideer fundet på nettet af KKH  /  Web 2.0 & 21st century learning  /  Web 2.0 tools in the EFL classroom  /  Web2.0 for lærere  /  Web2iklassen  /  Smartboards in education  /  Smartboard resources  /  E-didaktik Utbildning på nätet  /

Som du kan se, er min liste af fede sites fra scoop.it temmelig lang (der er 25 styks for nu at være præcis). Nogle af siderne er på dansk, svensk eller engelsk. Der findes utvivlsomt endnu flere, men dem må du altså selv finde, min liste kunne jo være en begyndelse. Check listen ud og smid gerne en kommentar til dette indlæg.

Share

Tekstanalyse af weblogs

Nettet bugner efterhånden af weblogs, der beskriver alt muligt mellem himmel og jord. Den blog, Eftersidderen, som du læser lige nu, er et glimrende eksempel på en blog, der forsøger at forholde sig kritisk til undervisning og IT. Jeg har længe tænkt på, hvordan man kan undervise elever i en kritisk tilgang til weblogs – måske kan følgende tanker/ideer medvirke til udarbejdelsen af en slags tekstanalyse i forhold til weblogs (blogs).

Alle der har prøvet at blogge ved, at det sværeste er at blive ved! Dette til trods findes der worldwide masser af personer, der hver dag 24-7 kaster sig over disciplinen. I øjeblikket gættes der af eksperter i kommunikation på, at der findes mere end 100 mio. forskellige blogs. I det følgende skal vi kigge nærmere på nogle udvalgte weblogs, der repræsenterer et bredt udsnit af indhold og afsendere.

“En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. Den, der skriver/redigerer en blog, kaldes en blogger (kilde: Wikipedia).”

Jeg forestiller mig, at undervisning i kritisk stillingstagen til weblogs kunne tage udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, som jeg har listet op nedenfor:

  • Hvad hedder bloggen (passer titlen i forhold til indholdet)?
  • Hvem er bloggeren bag (er der evt. flere)?
  • Hvad omhandler bloggen?
  • Hvor tit opdateres bloggen?
  • Hvordan er bloggen opbygget (forhold dig kritisk til blikfang, lay-out, fotos osv.)?
  • Er bloggen illustreret (hvordan passer illustrationerne med bloggens faktiske indhold)?
  • Hvilket sprog (fx slang, ironi osv.) benytter bloggeren sig af og hvorfor?
  • Beskriv bloggens positive og negative virkemidler.
  • Hvad er formålet med bloggen?
  • Hvordan rammer bloggen sin målgruppe (er modtagerne og målgruppen den samme)?
  • Hvad er din mening om bloggen (giv en begrundelse)?
  • Sammenlign bloggen med andre “tekster”, som du har læst, set eller forfattet.

Jeg siger ikke, at ovenstående liste er komplet i forhold til en grundig analyse af weblogs. Jeg tror dog, at listen sagtens kan tjene som inspiration i forbindelse med en sproglig analyse af weblogs. Hvis nu eleverne skal forholde sig til forskellige blogs kunne følgende måske være gode at lægge ud med:

www.b.dk - Berlingske Tidendes blogs om debat, politik og andre aktualiteter.

www.blondinbella.se – En svensk pige, der er blevet millionær på at blogge om sit almene liv.

My-clothing-blog – En ung dansker Nicklas Skovgaard blogger om mode (bloggen er temmelig indflydelsesrig i den danske modeverden).

www.stinestregen.dk – En dansk blogger, der har opnået stor succes med at tegne sit liv.

www.dagpengeland.dk – En yngre mand, der blogger om sine oplevelser i det groteske paragrafhelvede.

Det kunne være sjovt eller måske mere interessant, hvis du, kære læser, havde gjort dig nogle erfaringer med analyse af weblogs i forbindelse med undervisning. Så derfor vil jeg gerne opfordre alle med erfaring fra området om at smide en kommentar til dette indlæg – grundlæggende tror jer på, at weblogs er et fænomen, der er kommet for at blive (mange blogs er måske endda hårde konkurrenter til den mere etablerede presse).

Share

PLN på Facebook kan man det?

I et forsøg på at få mine kolleger til at netværke virtuelt har jeg oprettet en gruppe på Facebook, hvori vi kan videns- og erfaringsdele på livet løs. Jamen burde det ikke ske i skoleintra?

Jo, men skoleintra er desværre, efter min bedste overbevisning, et meget stift system med alt for mange undermenuer og manpper og …. – systemet er med andre ord meget lidt fleksibelt. Så var det jeg tænkte FACEBOOK. Mange af mine daglige kolleger er alligevel “på”, hvorfor så ikke gøre brug af denne platform?

“Måske vil nogle også få lyst til at inddrage facebook mere aktivt i undervisningen.”

Tanken er, at alle er administratorer, dvs. alle kan lukke nye kolleger ind (i varmen), og alle kan slå noget op på grupens væg. Måske er ideen et flop over tid, men jeg håber naturligvis, at mit initiativ vil give gruppens medlemmer blod på tanden mht. PLN således, at de ogsåvil opsøge andre virtuelle læringsnetværk på andre platforme fx twitter. Måske vil nogle også få lyst til at inddrage facebook mere aktivt i undervisningen. Lad os nu se, facebookgruppen skal i alle tilfælde have chancen.

Share