Musik til arbejdet!

Forleden dag forsøgte jeg mig nok en gang med streame musik fra TDC-play. Jeg holder nemlig meget af at have lidt baggrundsmusik, når jeg forbereder mig. Men skidtet er ikke så stabilt, synes jeg. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge muligheden for at finde musik andre steder på nettet.

Skal jeg være helt ærlig? Jeg kan faktisk også godt finde på at lade mine elever løse fx matematikopgaver til musik fra computeren – flere elever efterspørger ligefrem muligheden jævnligt. Min holdning til musik i timerne er, at såfremt opgavetypen passer til hertil, og eleverne faktisk får noget fra hånden ….. jamen så er det fint med mig. Men tilbage til nettets musikmuligheder:

Hvis du er til (net)radio, så kommer du næppe uden om Live365. Dette er sitet for dig, der ønsker at have mange muligheder fra det meste af verden. Hvis jeg ikke tager meget fejl, giver sitet mulighed for mere end 5000 online radiostationer (du kan i øvrigt vælge kanal efter musikgenre) – så der burde være lidt for enhver smag.

En anden men absolut ligeså fin mulighed kunne være radioguide.fm - dette site linker ligeledes til de fleste af klodens netradiostationer inkl. dem i DK. For nu at bruge sitets egne ord, citat radioguide.fm: All online radio stations are carefully selected by country and genre, so it helps you to find your live radio easily. We offer over thousands of stations featuring online music including pop, rock, hip hop, jazz, RnB, trance, classical, oldies, and many more. Just click, listen and enjoy!

Hvis du ikke gider netradio, så er der også råd for dette. Du kan mod betaling streame musik fra de kendte sider som fx wimp og TDCplay. Min erfaring med TDCplay er dog lidt blandet. Jeg er faktisk specielt begejstret, eftersom jeg synes, at systemet er meget ustabilt (har det til mobilen). Wimp har jeg desværre ikke de store erfaringer med (er måske lidt for nærrig). Til gengæld er jeg meget glad for Spotify, som jeg installerede i går på både min laptop og smartphone – det fungerer bare. Man kan på sin pc’er også gøre brug af grooveshark, men sitet er så vidt vides ikke lovligt – desværre. Hvis du er til de lidt mere kulørte musikgenrer, bør du overveje at besøge musicindiaonline - husk 1 mia. indere tager næppe fejl.

Share

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s