Historieundervisning på nettet

Hvad kan man fange med et internet? Det spørgsmål har jeg funderet over mange gange siden, at jeg første gang hørte det tilbage i år 1999. Jeg er stadig ikke i stand til at svare 100% fyldestgørende på spørgsmålet, eftersom fangsterne hele tiden bliver større, bedre, mere nytænkende og i det hele taget mere originale.

En kollega sagde den anden dag, at nettet rummer så mange muligheder, at det faktisk er ufatteligt. Dette er jeg naturligvis enig med min kollega i. Én af de mange muligheder er, at man kan gøre sin historieundervisng mere visuel og måske også mere interessant for eleverne ved hjælp af et Smartboard og flg. to websites:

Dansk Center for Byhistorie

Historiske konflikter 

Det første link åbner mulighed for at eleverne kan finde samtlige købstæder i Danmark på et virtuelt kort, hvorefter man får mulighed for at læse sig til købstædernes historie mv.

Det sidste link åbner en helt ny verden, hvor verdenshistoriens største konflikter sættes ind i et meget overskuligt tidsperspektiv. Oven i hatten indgår der også flere tjenester som fx wikipedia i sitet – meget kreativt og nytænkende.

Begge sites vil helt sikkert indgå i min fremtidige historieundervisning. Måske kan de også bruges i fag som dansk, geografi og samfundsfag?

Qwiki – en totaloplevelse

Qwiki er en nyskabelse indenfor informatíonssøgning på nettet. De fleste kende wikipedia, hvor man hurtigt kan slå det meste op. Nu er qwiki.com så landet – et online orakel i lyd og billeder. Det lyder umiddelbart stort, og det er det også!

“To advance information technology to the point it acts human”. Dette er den beskedne målsætning for folkene bag qwiki. Qwiki har taget den ultimative konsekvens af muligheden for at koble lyd og billeder i informationssøgningen. Personligt synes jeg, at resultatet er blevet temmelig godt. Qwiki er et medie, der bringer flere sanser i spil -både det visuelle og audiomæssige.

Når man søger på et emne på qwiki.com får man en helt lille film som et resultat af søgningen. Oven i hatten bliver filmen ledsaget af en digital stemme, der læser teksten op. Qwiki er kort fortalt en kombination (en vellykket en af slagsen) de hidtidige søgemuligheder på nettet – her tænker jeg primært på wikipedia, flickr og youtube.

Det hele virker lidt matrix-agtigt men døm selv ved at klikke her

Creative Commons – ret til hvad?

Hvor tit har man ikke fanget elever i at kopiere fra andre eller fra internettet? Hvor tit har man ikke selv gjort det? Jeg tror ikke, at ret mange undervisere kan svare negativt til især det sidste epørgsmål. Men nu er det slut ….. eller er det?

Det er i alle tilfælde blevet nemmere at kopiere andres materiale i visse tilfælde. Creative Commons blev grundlagt i 2001, og er en almennyttig organisation, der tilbyder en række simple værktøjer, som giver kunstnere, forskere og andre mulighed for – helt eller delvis – at dele sit værk med andre. Creative Commons dækker området mellem fuld ophavsret – “all rights reserved” – og public domain, en total fraskrivelse af rettigheder til værket.

 Hvis du klikker på “CreativeCommons“, får du en guide i PDF-format, som giver dig en sikker og enkel introduktion til, hvordan du kan anvende Creative Commons i din undervisning. Både når du vil anvende andres materialer, men også når du vil have en sikker vejledning i at udgive dine egne og elevers materialer under en Creative Commons licens. Creative Commons er utroligt velegnet til skolebrug, fordi eleven med det samme kan se på et værk, hvordan det må bruges.

Omfanget af materialer udgivet under en Creative Commons licens eksploderer i disse år, og man skønner nu at over 350 millioner værker i dag er udgivet under en af de seks licenser. Dermed dækker mængden af CC-materiale mere end rigeligt de fleste elevers behov. Med Creative Commons licenserne er der nu en mulighed for at klæde skolen, læreren og eleven på til at begå sig i det digitale slaraffenland, sådan at spørgsmålet om ophavsret ikke kommer i vejen for undervisningen, lærerens ideer og/eller elevens medieforbrug.

Det handler om at udtrykke sig

Kig i det lille vedhæftede pdf-hæfte (“Tools to think with”) nederst i indlægget, som anmelder en række websteder og værktøjer, der kan give dine elever en palet af brugervenlige, støttende, kreative, rummelige, spændende og motiverende redskaber til at udtrykke sig med.

Fælles for disse websteder er, at dine elever opnår gode muligheder for at komme til orde, forklare sig, vise hvad de tænker, udstråle begejstring og på flere måder fortælle dere omverden, hvad de har på hjertet.

Et vigtigt element i moderne undervisning i folkeskolen er jo, at eleverne aktivt har mulighed for at komme af med de mange tanker og ideer, som de render rundt med inde i hovedet. Hvis dette ikke lader sig gøre med ord, må man prøve med noget andet …. døm selv!

Tools to think with

Diigo

Det her er SMART! Tidligere købte man såkaldte overstregningstusher, når man skulle fremhæve bestemte passager i en tekst. Det har indtil nu været meget bøvlet, når det kom til websites.

Personligt har jeg indtil benyttet print screen- og billedbehandlingsmetoden – altså jeg har lavet et print screen, som er blevet sat ind i et billedbehandlingssystem fx photofiltre. Herefter har jeg møjsommeligt lavet mine understregninger med diverse farvegimmicks. Det har været meget omstændeligt – når ret skal være ret, og det skal det ….. så har jeg faktisk kun brugt den nævnte metode, når det har været strengt nødvendigt, hvilket ikke har været så tit.

Men det er slut. Med tjenesten Diigo.com opretter man en konto hos Diigo, hvorefter man har mulighed for at lave overstregninger på et hvilket som helst website. Man gemmer naturligvis sine overstregede sites via Diigo-kontoen til senere brug (Diigo-kntoen lægger sig som en toolbar i din browser). Det er så simpelt og helt sikkert noget, jeg uden tvivl vil benytte i min underisning fremover.